Sikringsstilling Nord (Sicherungsstellung Nord) blev opført i det nuværende Sønderjylland i årene 1916-1918 af den tyske hær.
Tysklande bliver stor flådemagt.
Den tyske flåde i Kiel
Ødelæggelsen af den russiske østersøflåde i Toshima-strædet under den russisk-japanske krig i 1904 ændrede magtbalancen. Tyskland var nu med et slag blevet blevet den største flådemagt i Østersøen.
Den vigtigste flåde havn i Østersøen var Kiel, der her lå relativt beskyttet mod angreb fra den engelske Home Fleet.
Herudover havde tyskerne betydelige dele af deres Højsøflåde i havne på Nordsøkysten.
De næste 15 år op mod 1. verdenskrig førte Tyskland et nærmest hysterisk maritimt våbenkapløb med England. Hverken skibe eller kanoner kunne blive store nok. Antallet af pjecer på skibene oversteg også hvad man tidligere havde set.
Det var et kapløb iværksat af Admiral Tirpitz, og et kapløb Tyskland dybest set ikke havde ressourcer til.
De fik da heller ikke megen gavn af den, ville det vise sig.
Jyllandsslaget
Efter Jyllandsslaget erklærede både England og Tyskland sig som sejrherrer.
Den tyske Højsøflåde sig efterfølgende tilbage til Nordsøhavnene og Kiel, for ikke senere i krigen at stå til søs igen. Muligt vandt Tyskland en taktisk sejr, men England vandt strategisk.
I mellemtiden havde man satset voldsomt på U-bådsvåbnet, der havde stor succes i Atlanten. De formåede dog kun at genere den civile trafik med forsyninger.
Den engelske Home Fleet blokerede stadig de tyske havne med stor effekt. Blokaden udløste senere en regulær hungersnød 1917-1918.
Dette fik 1 1916 den tyske regering og overkommando til at erklære uindskrænket U-baadskrig. Dette betød at alle skibe, neutrale eller fra krigsførende nationer, blev sænket på mistanke om krigsvigtig last tgil England.
Tysk utryghed
Ved beslutningen om den uindskrænkede U-baadskrig var man i den tyske regering bekymret.
Man var utryg ved at provokere de to neutrale søfartsnationer Holland og Danmark. De grænsede op begge op mod Tysklands grænser udenfor de etablerede fronter.
Trådte de på grund af ubådskrigen ind i krigen på engelsk side, ville de udgøre nogle ubehagelige flanker.
Hverken regeringen eller generalstaben mente dog at det ville ske. Man var mere nervøs for amerikansk indtræden i krigen.
Tyskland var dog så desperat for at stoppe forsyningerne til England, at man var parat til at løbe risikoen.
Angreb nordfra ?
Danmark, der lå kun 100 km. Nord for flådebasen i Kiel, vakte dog hærledelsens bekymring.
Fra 1905 havde der været ubekræftede forlydender om, at under en krig med Frankrig ville England landsætte 100.000 mand i Nordslesvig.
Det var et rygte, men det spøgte i lang tid i tysk planlægning.
I tysk planlægning op til 1. verdenskrig opererede man med at forstærke styrken i Nordslesvig med 38.000 mand på 8-10. gaden af krigen. Dette skete dog aldrig.
Opførelse af Sikringsstilling Nord påbegyndes
Sikringsstilling Nord
Indførelsen af den uindskrænkede ubådskrig bragte Tyskland på kollisionskurs med de neutrale søfartsnationer Amerika, Holland og Danmark.
Man regnede i den tyske generalstab og regering med, at at Holland og Danmark ikke ville indrages i krigen. Man mente også, at skulle Amerika indtræde, da ville krigen være vundet inden de fik mobiliseret og fik betydning.
Alligevel var Hindenburg og Ludendorff bekymrede. En landsætning ved Esbjerg var en oplagt mulighed.
Styrken kunne så, muligt støttet af den danske hær, rykke gennem Slesvig-Holsten frem mod Kiel og videre sydpå med Berlin. Tyskland havde alle styrker optaget på vest- og østfronten, så scenariet var muligt.
Det havde dog aldrig været planlagt.
Dette førte til at Tyskland i 1916 påbegyndte bygning af en særdeles kraftig befæstning tværs over Jylland
noget sydligere end den daværende dansk-tyske Grænse, Sikringsstilling Nord.
Stillingen starter mod øst ved Sliv Sø mellem Haderslev og Åbenrå. Den løber tværs over Jylland via Toftlund og Skærbær ud til kysten ved Rømø.
Der var anlagt over 900 anlæg,(heraf 600 bunkere), skyttegrave, pigtrådsspærringer, oversvømmelsesanlæg samt lette, middeltunge og tunge kanonbatterier.
Stillingen blev aldrig bemandet med andet end de ingeniørtropper der byggede stillingen og artilleribesætningerne ved skytset. Men enhederne der i givet fald skulle sendes nordpå var udpeget.
Også det tyske forsvar ved den Hollandske grænse blev udbygget. Det samme var tilfældet med forsvaret ved den Hollandske grænse.