Det Prøjsiske Dreyse bagladegevær

Det er mange gange påstået at Det Prøjsiske Dreyse bagladegevær, var årsagen til nederlaget i den anden Slesvigske krig.
De var medvirkende, specielt i de træfninger hvor infanteriet var i direkte kamp under bevægelse.
Det udslagsgivende var dog det prøjsiske artilleris overlegenhed i både antal, skudvidde og i træfsikkerhed.

Men ingen tvivl om, at bagladegeværene spillede en rolle. De havde ganske vist kun en skudvidde på 600  for begge. Til gengæld kunne en prøjsisk geværskytte afgive 3-4 skud medens en dansk tapriffelskytte kun kunne nå at afgive et. Endvidere kunne prøjserne både afgive skud og genlade liggende. De danske måtte op at stå hver gang de skulle genlade eller kun med megen besvær genlade liggende. Dermed blev de mere synlige mål.

Det korrekte navn på geværet er Dreyse Zündnadelgewehr M/41 eller leichtes Perkussionsgewehr M/41

Johann Nikolaus_von Dreyse

Det Prøjsiske bagladegevær blev konstrueret af kleinsmed Johann Nikolaus Dreyse.vDreyse, der var udlært kleinsmed, arbejdede først i Tyskland og herefter fra 1809 til 1814 i Pauli’s Geværfabrik i Paris, hvorefter han grundlagde en fabrik af jernvarer i Sömmerda i Thüringen.
Her begyndte at udvikle og modernisere eksisterende geværkonstruktioner, bl.a. forbedrede han i 1824 fænghætternes konstruktion og tændsats og oprettede herefter under Firma D. & Collenbusch i Sömmerda en fænghættefabrik. Han arbejdede ihærdigt på at konstruere en enhedspatron for geværer, d.v.s. en enhed som skulle indeholde både kugle, krudt og tændmiddel. Dette førte i 1827 til opfindelsen af tændnåls-geværet.

Den første prototype skulle lades forfra som de allerede kendte geværer, men 1836 forandredes dette

tilbagladning. Geværet blev afprøvet ved forskellige Prøjsiske enheder fra 1839 ti 1840. Dette forløb tilfredsstillende, og 4 december 1840 fik Dreyse ordren på 60.000 bagladegeværer med tilhørende ammunition.

Dreyses fabrik i Sömmersda

Fabrikationen Det Prøjsiske Dreyse bagladegevær i Sömmersda i Thüringen

Produktionen af disse geværer betegnet “leichtes Perkussionsgewehr M/41” (Let perkussionsgevær M/41) blev påbegyndt i foråret 1841 i Dreyses nyindrettede fabrik i Sömmerda. Geværet blev betragtet som en statshemmelighed.

Dreyse mindesmærke

Efter levering blev geværerne oplagret i Berlins tøjhus. Her lå de til 1848, hvor de under en  revolutionær opstand i Baden og Sachsen blev udleveret til linieregimenternes Fusilierbatailloner og herunder fik deres ilddåb i gadekampe. Næste gang Dreyse geværet blev brugt i kamp var i den anden slesvigske krig i 1864. Dreyse blev i 1864 adlet for sin indsats.

Tapriflen:

Tapriffel

Indtil bagladegeværet gjorde det muligt at lade geværet i et kammer med en patron der indeholdt både krudt, fænghætte og kugle, havde det været meget omstændeligt at lade et forladegevær.  Herunder beskrives hvordan en tapriffel, der i 1864 var det danske infanteris standardvåben, skulle lades iflg. reglementet. På grund af den langsommelige ladning foreskrev reglementet også, at den ene halvdel af enheden skulle have ladet før den anden  halvdel afgav skud.

Ladning af tapriffel:

• Geværet sættes mellem knæene med piben opad.
• En patron tages op af patrontasken, patronen føres til munden. Den ombøjede papirtut bides af og krudtet ( 8 gram) hældes ned i løbet.
• Patronen sættes ned i mundingen papiret rives af.
• Ladestokken trækkes ud af sin rende og sættes mod kuglen i mundingen.
• Kuglen stødes ned i løbets bund med en lang, jævn bevægelse. Kuglen “stikkes” om tappen med 2-3 korte slag og ladestokken trækkes ud.
• Ladestokken anbringes i sin rende, geværet fældes.
• Hanen sættes i mellemro (sikring), pistonen afstryges.
• En fænghætte tages op af fænghættetasken, anbringes på pistonen og trykkes fast.

Hanen afsikres og geværet er klar til skud.

Dreyse M/41-1

De første tændnålsdeværer havde nogle børnesygdomme. Blandt andet blev kammeret meget hurtigt utæt, hvorved en del af gastrykket forsvandt. Også selve tændnålen havde en meget begrænset levetid, da den ved hver afskydning befandt sig midt i eksplosionen i kammeret.

Patronens specifikationer:

Kaliber 13,6 mm. Krudtladning 4,9 gram. Projektilvægt 31 gram. Projektillængde 27 mm. Hele patronens vægt 38,5 gram.

Det første gevær, M/41, der formentlig var det der anvendtes i anden Slesvigske krig, havde følgende specifikationer.

Zündnadelgewehr M/41

Soldat viser sit Dreyse gevær frem

Skudvidde                         600 m (650 yards)
Skudkadence                  10 to 12 skud /minut
Kaliber                                15.4 mm (0.61 in)
Mundingshastighed    305 m/s (1,000 ft/s)
Længde af løbet            91 cm (35.8 in)
Total længde                   142 cm (55.9 in)
Vægt                                    4.7 kg (10.4 lb)

Efter 1864 påbegyndte den danske hær at ombygge tapriflerne til såkaldte kammerladere.

Mauser geværM/1889

Prøjsen og de øvrige store europæiske militærnationer begyndte at se sig om efter andre og bedre systemer end Dreyse geværet. Dette førte meget hurtigt til bedre patroner af messing og mulighed for magasiner med flere patroner.

Allerede til den tysk-franske krig i 1871 var det sket en stor udvikling, og herefter fremkom hurtigt de første magasinrifler.

.