Artilleriet brugt i 1864

Artilleriet brugt i 1864 var højest forskelligt de krigsførende lande imellem.
Danmark havde både glatløbede kanoner model Fibiger 1834 og riflede kanoner.

Preussen havde en overvægt af riflede bagladekanoner, der i træfsikkerhed overgik de danske. En stor del af de riflede prøjsiske kanoner var ældre glatløbede bronzekanoner der var opriflet  og forsynet med baglademekanisme.  De kan kendes på de to bøjler (hanke) på kanonens overside.

Dansk skyts

Pundangivelsen = 480 g.
GK= granatkanon
KK=kuglekanon
RM=riflet kanon af metal (bronze)
RJ=Riflet støbejernskanon
M=mortér

Pund Cm. Projektilvægt
(pund)
Ladning
(pund)
Skudafstand
(meter)
vægt
rør) kg.
84 I GK
84 II GK
22,4
22,4
56
56
3,25
3,25
3450
3110
4275
2220
36 KK 16,9 36,7 1880 ?
24 KK
24 GK
14,7
14,7
24,3
16

0,88
1630
1630
2220
800
12 KK
12 GK
11,7
11,7
12
8

0,44
1630
1250
785
390
  6 KK 9,3  6 1250 397
24 RM 14,4 49 3,7 3780 2520
12 RJ
12 RM
12,4
12,4
27
27
1,7
1,7
4400
2820
1460
1450
4 RJ
4 RM
8,2
8,2
7,25
7,25
0,44
0,44
2580
2580
450
?
168 M 28,1 112 6,5 1950 1075
84 M 22,4 56 3,25 2070 685
24 M 14,7 16 0,88 1130 200
Preussisk skyts med baglademekanisme

RM=Riflet bronze
RS=Riflet støbestål

En stor del af de riflede prøjsiske kanoner var ældre glatløbede bronzekanoner der var opriflet  og forsynet med bagladermekanisme.  De kan kendes på de to bøjler (hanke) på kanonens overside.
Andre var topmoderne skyts i støbestål, produceret i starten af 1860’erne. Sidstnævnte kom dog ikke på slagmarken før den Preussisk-Østrigske krig i 1867.

Pund Cm. Projektilvægt (pund) Ladning
(pund)
Skudafstand (meter) Pjece vægt
(rør) kg.
24 RM 14,91 54,7 1,84 4500 2213
12 RM 12,03 29,2 1,00 4000 1300
6 RS 9,16 13,8 0,50 3800 430
4 RS 7,85 8,7 0,33 3800 302
Preussisk forladeskyts med glat løb

HB=Haubits

Pund Cm. Projektil
(pund)
Ladning
(pund)
Skudafstand (meter) Pjece vægt
(rør) kg.
12 GK 11,60 8,9 0,38 1430 410
7 HB 14,40 14,6 0,85 2175 410
25 M 22,2 56,6 2,80 1725 434

Der findes ikke mange billeder af det tyske artilleri fra 1864, og der er tilsyneladende heller ikke mange på museerne. De er formentlig alle smeltet om, senest i forbindelse med råvaremangelen under 1. verdenskrig.