1 Slesvigske krig varede fra 1848 til 1850. Der er også kendt som 3 års krigen.
Krigen sluttede blandt befolkningen, hæren og politikerne som en overvældende dansk sejr.
Hjemkomst 1850. Bemærk kvinden i sort i baggrunden
Den kom belejligt efter mange skuffelser. Tabet af flåden, statsbankerotten og tabet af Norge, alt indenfor de foregående 50 år. Nationalromantikken fik et gevaldigt løft, og tilbedelsen af fædreland og Dannebrog tog nye højder.
Der var måske også plads til eftertanke. På billedet til venstre ses gensynet mellem den hjemvendte soldat og familien. Bagved ses en enlig kvinde i sort. Hun fik ikke manden hjem.
Det fortælles at det skulle være General Ryes hustru.
Ved krigens start skred Faber sangen om den tapre landsoldat (Dengang jeg drog afsted), der blev sunget vidt og bredt af befolkningen i gaderne og af soldaterne på march.
Dengang jeg drog afsted (mp3)
Sejren var billig
Men sejren var på et billigt grundlag.
De besejrede var oprørere uden megen militær anstand eller store midler i ryggen. Lige så snart Det tyske forbund rykkede til hjælp, kneb det for danskerne. Det var først da general Wrangel, efter internationalt pres, rykkede væk fra Fredericia og tilbage over grænsen mod syd, at danskerne fik momentum. Dette afgjorde reelt krigen 1848-1850.
Havde Wrangel stået foran Fredericia i 1849, var udfaldet formentlig endt med et dansk blodbad.
Intet blev løst
Og “sejren” i første slesvigske krig løste ingenting. Spændingerne mellem specielt Holsten og Danmark fortsatte, og 14 år senere opstod en ny konflikt på det samme tema.
Men denne gang var der ikke hjælp at hente fra stormagterne, og de mæglingsforslag der blev fremsat under krigen 1864, blev alle forkastet af en dansk regering der havde en overdreven tiltro til egne militære evner.
Krigen 1864 endte med en betingelsesløs kapitulation og nogle meget hårde fredsvilkår.
Det medførte en dyb dansk national depression og påvirkede dansk selvforståelse til langt op i den 20. århundrede.