Opførelsen af Sikringsstilling Nord hang direkte sammen med indførslen af den uindskrænkede U-bådskrig.
Ludendorff skrev i sine erindringer:
Eric Ludendorff
“Det var kun med den dybeste beklagelse, at vi ikke kunne udtale os til gunst for den uindskrænkede ubådskrig, da den efter Rigskanslerens mening eventuelt kunne medføre krig med Holland og Danmark. Til at beskytte os mod begge stater havde vi ikke en eneste mand til rådighed. De ville være i stand til at rykke ind i Tyskland med deres hære, selv om de ikke er krigsvante, og give os dødsstødet.”
I september 1916 fik den stedfortrædende generalkommando for 9. armekorps ordre til at etablere Sikringsstilling Nord . Planerne havde ligget klar længe.
10. og 17. september 1916 ankom de første pionertropper til Sønderjylland. Arbejdet blev forestået af en Pionerbatallionsstab og seks Pionerkompagnier. Arbejdsstyrken var militære og politiske fanger (Festungshäftlinge).
Anlæggets indretning
Anlægget var baseret på de gængse doktriner for forsvarskamp. De var i 1916 var nedskrevet i reglementerne “Die Führung in der Abwehrschlacht” og “Allgemein über Stellungsbau”.
Det var doktriner der i øvrigt i moderniseret form var gældende både under og efter 2 verdenskrig.
Opførelsen af Sikringsstilling Nord fandt sted fra september 1916 til krigens slutning med skiftende intensitet. De forreste stillinger samt artilleristillingerne var dog stort set færdige ved udgangen af 1917. Vurderet ud fra specielt de tunge batteriers placering, synes det tyngden ligger i den østlige del af rummet. Dette muligt ud fra et ønske om at beskytte de vigtige flådeinstallationer ved Aabenraa og Als.
Skulle en mere vestlig fremrykkeakse (efter en landgang i Esbjerg ???) blive valgt, muliggjorde jernbanenettet tilførsel af artillerityngde med jernbaneskyts.
Der ses ikke i planerne for sikringsstillingen større støttepunkter i dybden. Dette kan skyldes manglende forberedelse eller forventning om en kort kamp, herunder en forventet manglende kampduelighed hos de danske tropper. (Jvf. Ludendorff’s betragtninger om disse).
Stillingens elemanter (jvf. de danske optegnelser i 1921)
Der opførtes toogtyve lette og middeltunge batterier a 4-6 pjecer og en kaliber mellem 7.7 til 15 cm. Otte tunge batterier af skibskanoner med kaliber 24-26 cm. En stor del standpladser for lette pjecer, revolverkanoner m.m. i flankeringsbunkere samt i forbindelse med infanterianlæggene.
Halvdelingsbunker
I forbindelse med infanteristillingerne fandtes observations- og kampstader, stillinger for maskingeværer, infanterikanoner samt en hel del overdækkede mandskabsrum. (Unterstände)
De ca. 800 mandskabsrum kunne rumme ca. 8000 mand liggende eller det dobbelte antal siddende.
Stillingen blev ikke helt kampklar
Kun den forreste infanterilinie blev færdiggravet.
De 2-3 bagvedliggende linier blev kun markeret i spadestiks dybde. Meningen var at de skulle færdiggøres af de enheder der bemande stillingerne og eventuelt gennemføre kampen.
Det officielle Danmark benægtede at der foregik noget i området. Fakta er dog at man selvfølgelig vidste at der blev opført noget. Men det klogeste var måske også at lade som ingenting.
Stillingen var noget af det stærkeste tyskerne byggede, inclusive de mere berømte på Vestfronten (Siegfried- linien m.fl.). Dette skal ses i lyset af man kunne bygge i fred og ro. Der var tilsyneladende heller ikke mangel på hverken beton eller jern.
I afsnittet Hønning-Øster Gasse blev arbejdet ledet af 9. Ersatz-Pionerkompagnie fra Rendsborg. Fangelejren, hvorfra arbejdsmandskabet kom, lå lige vest for Arrild.
Arbejdet omkring Skærbæk lededes også af en del af af 9. Pionerkompagnie (senere 139. Pionerkompagnie). Her arbejdede udover statsfanger, også 139. Armierungs-battalion fra westphalen.
Det var store mængder byggematerialer der skulle bruges. Materialerne til en almindeligt lille konstruktion vejede ca.150 tons og til et halvdelingsrum vejede de ca. 450 tons.
Det har således været et meget stort byggeprojekt på et tidspunkt hvor Tyskland på alle måder var presset. Ikke hun militært i øst og vest, men også forsyningsmæssigt på hjemmefronten.