Bangsbofortets historie

Bangsbofortets historie går tilbage tilbage til 1940 hvor tyskerne kort efter besættelsen anlagde et antiluftskytsbatteri på Pikkerbakker, 70 meter over Frederikshavn. 

Bangsbofortets placering

Fortets placering


Byen blev i løbet af krigen hovedkvarter for den tyske militære ledelse i Nordjylland, og blev armeret i niveau med de tre andre knudepunkter Ålborg, Hanstholm og Esbjerg.
Det blev i tysk terminologi betegnet som ”Stützpunkt Gruppe Süd.”
Det samlede antal personel på anlægget var ca. 270.
 
 

 

Artilleri-bevæbningen:

I maj 1940 støbtes briske for  de første fire kanoner til anlægget på Pikkerbakken. Det var 4 stk. ældre tyske  15. cm. skibskanoner.

Bangsbofortets historie, Lomholdt kanon

Lonholdts kanon

De blev allerede i august 1940 udskiftet med 4 stk. 12 cm. kanoner fra Dragør Fort. Det var kanoner konstrueret  af Oberstløjtnant N.E. Lomholdt i 1912 og bygget på Hærens Tøjhus. Den nøjagtige betegnelse er 12 cm. H.s.K. (hurtig skydende stålkanon) L/45 M/12.
Skudvidden var 9.400 meter og en granatvægt på 20 kg.
Ved besættelsen stod der 25 af disse pjecer på forskellige kystbefæstningsanlæg, men de blev nedtaget og flyttet af tyskerne, heraf de fire til Pikkerbakken. Fire andre kom til Hornbæk Batteri og blev overtaget
                                                                      af Søværnet i 1945.
I marts 1944 blev de fire 12 cm. kanoner udskiftet med fire 15 cm. kanoner fra Artilleriskibet  Niels Juel. Tre blev opsat i de nuværende skytskasematter medens en af dem blev opstillet på en åben  brisk.

Kanonerne fra Niels Juel:
Bangsbofortets historie, Niels Juel

Niels Juel

Bangsbofortets historie hænger til en vis grad sammen med artilleriskibets Niels Juels historie. 
I 1922 blev der fremstillet tolv 15 cm kanoner til den danske flådes nye skib, artilleriskibet Niels Juel. Kanonerne blev fremstillet  hos Bofors i Sverige efter tegninger og stål fra det tyske firma Krupp, som ikke måtte fremstille så store våben efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig.

Efter et tysk angreb og et forsøg på at sejle skivbet til Sverige, sænkede besætningen selv skibet i Issefjorden 29 august 1943.

 

15 cm. kanon i kasemat

15 cm kanon

Tyskerne hævede Niels Juel i oktober 1943 og bugserede den til Kiel, hvor de 10 kanoner afmonteres. Efter reparation og isætning af nye kiler, sendes de seks af kanonerne til Nordjylland hvor de sammen med to reservekanoner fra Holmen fordeles på to batterier i Løkken og Frederikshavn , med fire hver. De sidste 4 kanoner er forsvundet og formentlig ophugget. 

 

 

Bangsbofortet, den åbne brisk

Kanonen på den åbne brisk


Kanonerne fordeltes i marts 1944 langs kysten ved Pikkerbakke.
De tre kom under tag, medens den fjerde blev anbragt på en åben brisk.
På grund af vægten (18 tons) anbragtes de tre der skulle overdækkes på deres brisk og blev prøveskudt inden betonanlægget omkring dem blev  støbt.

 
 
Andre anlæg
Kuppel fra 105 mm. FLAK

Kuppel fra 105 mm. FLAK


Udover kanoner blev der på stedet opført et 105 mm. luftværnsbatteri, en radarstation  samt kommando-faciliteter for chefen for Jyllands nordlige forsvar, Korvettenkapitän Edouard Becker.
Det var dog kun under angreb kommandobunkeren skulle anvendes. Til daglig havde chefen hovedkvarter på Teknisk Skole i Frederikshavn.  

 

 

Den danske inspektion:

Straks efter besættelsen tog en kommision rundt til de efterladte tyske anlæg og vurderede størrelse og fremtidig brug af pladser og artilleri.
Se indberetninger og indstillinger om Pikkerbakken. 

  Man anbefalede at området blev taget i brug som forsvarsanlæg med følgende:
            – 4 stk. 15 cm. Bofors kanoner (fra Niels Juel)
            – 4 stk 105 mm. luftværnskanoner
            – Diverse ildledelsesudstyr
            – 70 betonanlæg
 

Bangsbofortet, den danske radar

Den danske radar

Det er en væsentlig del af Bangsbofortets historie at man efter krigen  hovedsagligt anvendte de efterladte tyske installationer, herunder både 15 cm. kanonerne og 105 mm. luftværnskanonerne.
Derudover blev området udvidet med en flåderadiostation samt en kystradarstation. Efter en udbygning og modernisering  i 1952 tog kystdefensionen, senere kystbefæstningen, fortet i brug under det nye navn Bangsbo Fort.
Der blev i den forbindelse opført 10 nye betonanlæg.

 

Bangsbofortet, den tyske radar Würtzburg Riese

Den tyske radar


Stort set alle anlæg var i brug frem til 1962, og enkelte anlæg er stadig i brug i forbindelse med farvandsovervågningen.
Den tyske radar “Freiburg” af typen Würtzberg-Riese, blev i 1945 erstattet af en dansk radar opført på samme sted.

 
 
Hornbæk Batteri
Hornbæk batteri, ildlederposten

Ildlederposten

Kun et anlæg udover Bangsbo blev overtaget og ibrugtaget efter 1945.  Det var Hornbæk batteri,
hvorfor dette batteri er medtaget her.

Hornbæk batteri