Baggrunden for Sikringsstilling Nord går tilbage til tiden op til 1. verdenskrig, men også den politiske og militære udvikling under selve krigen.
Den bunder i de alliancer der blev indgået inden 10-20 år inden 1914. Den danske opfattelse af Tyskland og Europa havde afsæt i 1864.
Danmarks placering
Historisk har Danmarks strategiske placering som “proppen” i Østersøen været et problem. En placering vi har forstået at udnytte, men som var ved at trække os ind i 1. verdenskrig.
Admiral von Tirpitz
Admiral von Tirpitz forsøgte omkring århundredeskiftet at opbygge en kraftig tysk flåde. Dette ville for første gang gøre Tyskland til en betydende flåde magt i regionen.
Dette bekymrede naturligvis tidens mest betydende flådenation England. Denne bekymring var stærkt medvirkende til dannelsen af “Entente Cordiale”, den Engelsk – Franske pagt fra 1904. Denne pagt afsluttede den ellers uvenlige holdning mellem de to europæiske rivaler. Den gav dem også hver især frie hænder i kolonipolitikken.
Alliancerne
Frankrig var i forvejen i forbund med Rusland. Dette gjorde den Russiske Østersøflåde til en vigtig brik i magtbalancen mellem Frankrig, England og Tyskland. Denne magtbalance var rykket i Tysklands favør med bygningen af Kaiser Wilhelm Kanal (Kielerkanalen).
Tyskland havde nu fået direkte adgang fra Østersøen til Nordsøen. Russerne kunne, og skulle, nu holde den tyske østersøflåde bundet, medens den Engelske Home Fleet skulle holde den Tyske Højsøflåde i skak.
Den tyske flåde i Kiel
Den russiske østersøflåde blev sendt i krig .
Allerede i efteråret 1904 forrykkedes denne balance. Ruslands Vladivostok-flåde blev ødelagt under den Russisk-Japanske krig, og dette kaldte på hævn.
Derfor sendte zaren den russiske Østersøflåde til hjælp.
Magtbalancen forrykkes
Den russiske østersøflåde blev i slaget i Tshushima-strædet i 1905 totalt ødelagt af Admiral Togo’s flåde
Dette væltede magtbalancen i Østersøen væltet.
Tyskland var nu regionens mest betydende flådemagt, og den engelske Home Fleet blev derfor forstærket betydeligt. Man talte i England endog åbenlyst om et præventivt angreb på den tyske flåde, “To Copenhagen it”. Dette var en med reference til det engelske angreb på København og den danske flåde i 1807.
Kaiser Wilhelm i Marokko
Kolonikapløbet
Med Triple-ententen følte Tyskland at de sat ud af kolonivæddeløbet, og den nyvundne status som flådestormagt skulle nu udnyttes.
Frankrig havde på dette tidspunkt gang i et politisk fremstød i Marokko.
Nu valgte Kaiser Wilhelm at foretage et særdeles uheldigt træk, da han sejlede til Tanger i Marokko på en krydser og gik i land.
En helt klar udfordring af det franske koloniherredømme.
Det er senere rygtedes, at den Franske udenrigsminister Delcassé under denne krise fik et løfte om landsætning af 100.000 engelske tropper i Esbjerg. Dette skulle ske i tilfælde af en krig med Tyskland. Løftet varmuligt givet af den engelske konge personligt.
Scewnariet svarer meget fodt til et krigsspil afholdt i den tyske generalstab i slutningen af 1800-tallet. Emnet var “Et lille land fra nord interveneret i en mellem to store europæiske lande”.
Løftet til Delcassé
Dette løfte, samt meget mere, afslørede en afgående bitter Delcassé i det Franske blad Matin i 1906. Det skal anføres, at et sådant løfte aldrig er blevet bekræftet, men alligevel blev det en del af baggrunden for Sikringsstilling Nord.
Theophile Delcasse
Delcassé var meget tysk-fjendtlig og blev af Kaiser Vilhelm betegnet som “Frankrigs farligste mand for Tyskland”. Derfor vakte afsløringen i Matin vakte vild bestyrtelse i Tyskland.
Esbjerg og 100.000 englændere blev efterfølgende i mange år ved med at gå igen, selv nede i soldaternes rækker.
Lütken-samtalerne
At den tyske bekymring var ægte, dokumenteres ret tydeligt gennem de såkaldte Lütken-samtaler.
Den danske Kaptajn L.C.F Lütken var af den opfattelse, at opretholdelse af Dansk neutralitet kun var realistisk, hvis Danmark medvirkede til at lukke den tyske nordflanke.
Lütken opsøgte, officielt på eget initiativ, den Tyske generalstabschef Moltke i 1906. Fra Lütkens erindringer og korrespondance ved vi, at Moltke igen og igen vendte tilbage til en eventuel landgang i Esbjerg. Lütken holdt flere uformelle samtaler med Moltke, både i Berlin og under et tysk flådebesøg i København. Disse samtaler foregik over en tre-årig periode.
Lütken-Moltke forbindelsen
Lütken var kontorchef i forsvarsministeriet, men havde overfor I.C. Christensen udtrykt skuffelse over ikke at være blevet forsvarsattaché i Berlin. Dette mente han der var blevet lovet, og denne skuffelse udnyttede I.C. Christensen til fulde.
Lütken kom fra en gammel dansk officers/teolog familie og var tæt på kongehuset. Dette er måske en del af forklaringen på, at en relativt lavtstående dansk infanterikaptajn fik foretræde for den tyske generalstabschef.
Moltke havde en vis tilknytning til en dansk officersfamilie, idet hans onkel (den ældre Moltke i sine helt unge år havde gået på landkadetakademiet i København. Under dette ophold havde boet hos familien Hegermann-Lindencrone på Rolighed nord for hovedstaden. Det var i øvrigt den ældre Molkte der, efter tidligere at have søgt ud af dansk tjeneste, stod bag den Preussiske planlægning at angrebet på Danmark i 1864.
Lütken var sendt af I.C. Christensen
Først i 1919 afsløres det at Lütken faktisk var sendt på denne uformelle mission af konseilspræsident J.C. Christensen. På baggrund af Lütkens rapporter havde I.C. Christensen mulighed for at styre mod en neutralitetspolitik, der ikke provokerede tyskerne for meget.
Den tyske trussel var ikke til at tage fejl af. Viste Danmark vilje til at forsvare sin neutralitet, ville Tyskland rykke ind og gøre en ende på Danmark
Fremkomsten af disse oplysninger i 1919 gjorde den radikale daværende forsvarsminister Munch rasende.
Nordslesvigs betydning
I Sønderjylland, der jo var tysk efter 1864, afholdtes en hel del større øvelser. Nogle af de privat indkvarterede soldater fortalte deres danske værtsfolk om forsvar mod 100.000 englændere der kom fra Esbjerg. Disse øvelser blev stort set alle afholdt hvor Sikringsstilling Nord blev opført og er nok en ikke uvæsentlig del af baggrunden for Sikringsstilling Nord.
I 1909 fremkom artikler i store Tyske dagblade som Vossische Zeitung og Berliner Tageblatt om nødvendigheden af forsvar af den nordslesvigske vestkyst. Denne, herunder Esbjerg, skulle forsvares med betydelige styrker. Adskillige engelske flådebesøg i Esbjerg i årene 1905-09 var sikkert medvirkende til at bekræfte den tyske ængstelse.
Planlægning inden 1. verdenskrig
Allerede i den tyske generalstabs vurderinger inden 1. verdenskrig fremgik det af felttogsplanen, at “til værn af Slesvig-Holsten og Kaiser Vilhelm Kanal afmarcherer, i tiden 8-11. mobiliseringsdag, Nordarmeen bestående af IX. Reservekorps og 4. “gemischten” Landwehr brigader under kommando af Höherer Landwehrkommandeur 1…..”
Da krigen på Vestfronten imidlertid krævede alle til rådighed værende styrker, indsattes IX. Reservekorps her. Sikringsstillingen blev nu overladt til Landwehr og Landsturm og Sikringsstillingens betydning blev lidt nedtonet.
Den militære situation forværredes i 1916. Nu overtog Hindenburg, Helten fra Tannenberg, stillingen som chef for den tyske generalstab. Ludendorff blev nærmeste hjælper og Erster Generalquartiermeister.
U-bådskrigen var en væsentlig del af Sikringsstilling Nords baggrund
Inden indførelsen af den uindskrænkede ubådskrig, overvejede man i den tyske ledelse de to gamle søfartsnationer Holland og Danmark. Ville de gå ind i krigen på engelsk side og dermed åbne yderligere fronter. Den tyske kansler Bethmann-Holweg var ikke særlig bekymret for dette, men mere bekymret for en amerikansk indtræden.
Alligevel krævede både Hindenburg og Ludendorff at flanken mod nord blev effektivt lukket af. Disse to tyske generalers opfattelse af situationen var en væsentlig del af baggrunden for Sikringsstilling Nord.
Ludendorff i sine erindringer:
Eric Ludendorff
Det var kun med den dybeste beklagelse, at vi ikke kunne udtale os til gunst for den uindskrænkede ubådskrig, da den efter Rigskanslerens mening eventuelt kunne medføre krig med Holland og Danmark. Til at beskytte os mod begge stater havde vi ikke en eneste mand til rådighed. De ville være i stand til at rykke ind i Tyskland med deres hære, selv om de ikke er krigsvante, og give os dødsstødet.
Der var nu ingen fare. Den danske sikringsstyrke var nedbragt fra 57.000 i 1914 til nu 33.000. De danske planer for styrkerne i Jylland var udpræget defensive. Det fortrukne plan var udvigende kamp mod et Limfjordsforsvar, hvilket jo ikke kunne siges at true hverken Berlin eller Tyskland. Men de to tyske militære chefer gjorde dansk forsvar til en trussel, og krævede et fast nordforsvar.
Første gang en egentlig stilling nævnes, er en skrivelse fra OKK (Oberkommando der Küstenverteidigung) til Hochseekommando 2. sep. 1916. Her er en stilling med Sikringsstillingens placering forudset.
Man har således beskæftiget sig med tingene, da admiralstaben 16. sep. 1916 modtog telegram fra Ludendorff. Ordren om at igangsætte etablering af en “Stellung in Gerippe” (delvis udbygget stilling) i linien Hoptrup -Toftlund – Skærbæk.
Den 18 sep. meddelte General Malachowski fra OKK, at man allerede var i gang med at etablere en stilling. Den løb mellem Genner Fjord og Rømø. Man havde dog kun 5 landsturmbattailoner ved grænsen (Kongeåen) men at man var i færd med at opstille to divisioner.
De kunne i givet fald også fremskydes til grænsen.
Sikringsstilling Nord etableres
I september 1916 fik den stedfortrædende generalkommando for 9. armekorps ordre til at etablere Sikringsstilling Nord. Dette skulle ske efter de planer der havde ligget klar længe.
Den 10. og 17. september ankom de første pionertropper til Sønderjylland.
Vi ved, at der i tilfælde af en Hollandsk krigserklæring var holdt to armégruppekommandoer og 9½ infanteridivisioner i reserve. I tilfælde af dansk angreb ville man forblive i defensiven. Der var hertil afsat en generalkommando og to divisionsstabe samt 6 blandede (gemischte) brigader.
Hvilke styrker der skulle have besat selve sikringsstillingen vides ikke.
IX reservekorps kunne være et bud i forhold til den første plan, medmindre de var engageret på Vestfronten. Mman kan næsten umuligt forestille sig at ansvaret for en trængt nordfront ville blive overladt Landsturm og Landwehr alene.