Forløbet af Sikringsstilling Nord

Der findes både kort og tegninger af forløbet af Sikringsstilling Nord. 
Stillingen løber i grove træk fra Sliv Sø ved Lillebælt til Rømø. Over de i alt 50 km. blev der bygget over 900  anlæg. Stillingen var forberedt gennem 10 års øvelser i området, alle rettet mod én ting. Et angreb af de 100.000 engelske  tropper, den engelske konge efter sigende lovede en fransk udenrigsminister i 1904 – måske.
Dette angreb, mente Tyskland i 1916, kunne muligt blive støttet af den danske hær.

Sikringsstilling Nord

Rettet mod nord

Anlægget var således rettet mod nord, og er reelt et fremskudt forsvar af Kiel, de tyske Østersøhavne og endelig vejen til Berlin.
Det følger topografien i området, set med militære øjne. God latin er, at artilleri har det bedst bag højdedrag, hvorfra de uset kan beskyde fjenden.

Terrænmæssigt skal fjenden helst tvinges til at rykke frem hvor forsvaret er stærkest. Dette kan gøres med hindringer og oversvømmelser.
Er dette ikke muligt, må forsvarets tyngde lægges der hvor fremrykning er mest sandsynlig.
Alle disse krav lever Sikringsstilling Nord op til på fornemste vis.

Se forløbet og de oprindelige anlæg på Google.maps. Kortet er lavet på baggrund af Mogens Scott Hansens nøglekort. Det var 4 cm kort, hvorfor mindre unøjagtigheder kan forekomme.    
Sikringsstilling Nord på Google map

Forløbet

I hovedtræk ligger stillingen på Sønderjyllands smalleste sted, i rummet Skærbæk – Toftlund – Hoptrup – Aabenraa – Løgumkloster – Skærbæk. 

Sliv Sø til Hoptrup 

Østligst ved Hoprup udnytter man Slib Sø’s hindrende virkning og lægger kun en linie. Slib Sø kunne udvides ved lukning af afløbet. Sammen med Vedbøl Sø, Vedsted Sø, Rygbjerg Sø og  Bansø en 1800 meter lang hindring. Først ved Hoptrup udbygges stillingen med to linier.

Kalkenbjerg og Pothøj

Kalkenbjerg blev udbygget som meget stærkt støtte punkt med bl.a. fire flankeringsbunkere, nordvendteobservationsbunkere og omfattende gravearbejder. På Pothøj-højdedragene indrettedes en bagskråningsstilling.

Pothøj til Hjartbro skov

Vest for Pothøj flader terrænet ud, og stillingen fortsatte med to linier mod vest til Over Jerstal.  Den fortsatte med to, måske tre, linier mod Gammel Torsbjerg. Herfra i en bue ned over Træheden og op  til  Neder Jerstal. Herved kom den, helt efter de militære doktriner, til at ligge syd for nogle fugtige områder med stor hindreværdi.
Gels Å, mellem Neder Jerstal og Hjartbro Skov, kunne med 7 opstemninger, skabe betydelige oversvømmelser foran stillingen.

Neder Jerstal til Hyrup

Vest for Neder Jerstal løb stillingen op på det store bakkeparti, hvor 1. linie indrettes som forskråningsstiling og  2. linie bliver en bagskråningsstilling. Stillingen fortsatte til en lille kilometer syd for Bevtoft, gennem Hyrup Præsteskov til højdedraget ved Hyrup Bæk.

Hyrup

Fra Hyrup Bæk strækker sig nogle temmelig store fugtige og sumpede områder. Stillingen løber fra  Hyrup Bæk op ad forskråningen af bakkepartiet ved Hyrup By.  Højdedraget er en perfekt placering, og stillingen får da også her tre linier samt nogle observationsstader, bl.a. for Gammelskov Batteri.

Hyrup til Allerup 

Stillingen går herefter nord for Hyrup og gennem Hyrup Skov. Sidstnævnte er udbygget voldsomt, da den er godt beskyttet af store foranliggende moseområder.
Den fortsætter herefter med to linier langs vejen til Gøttrup, men en linie på hver side af vejen. Efter Gøttrup udbygges stillingen igen og forbi Hølleskov løber den  i en bue op til Toftlunds NØ hjørne.
1. linie løber  nord om byen medens 2. linie følger bebyggelsen på nordsiden af bygaden.
Stillingen ligger godt på  en bakke med store vådområder foran. Stillingen er her forholdsvis stærk. Den fortsætter mod vest på hver side af Vestermølle ca 700 m. vest  for Toftlund, hvorefter den drejer mod nordvest til Allerup Krat, stillingens nordligste punkt.

Skikkild Bjerge og Allerup Krat

Stillingen fortsætter i en bue gennem Allerup over Fiskholm mod Hønning.
3000 meter af strækningen fra Allerup til Arrild-Arnum vejen indeholder kun seks bunkere, idet de store foranliggende moseområder regnedes for impassable.
Fra Arrild-Arnum vejen fortsættes mod vest over Svinshøj, til den 800 m. vest for vejen knækker til stik syd til Dyrhøjgaard. Herfra syd syd vest over Skikkild Bjerge til landevejen Arrild-Skærbæk ved Vestergaard hvorfra den langs vejens sydside går gennem Lorup skov. Herfra løber 1. linie gennem Gasse Skrøp medens 2. linie følger landevejen mod vest.
Strækningen mellem Allerup Krat til Gasse Skrøp er meget stærkt udbygget med 4 linier. Dette da man måtte forvente et fjendtligt fremstød af den vigtige vej fra Arnum mod syd.

Gasse Høje og Kalby plantage til havdiget

Stillingen følger herefter landevejen Arrild-Skærbæk til Øster Gasse, for derefter at løbe over Gasse Høje og nordvest til Kalby Skov. Tæt ved Brøns Møllevej knækker den skarpt mod syd og slutter ved østlængdebanen som skyttegravsstilling. Pigtrådsspærringerne fortsætter dog til havdiget på grund af marsken. 
I havdiget sluttes med en stor kaponiere (flankeringsstilling) til maskingevær med skudretninger nord, nordøst og øst.

Et “Altweibergebiss” (Gammelkonegebis) ved Kalby Plantage 
Mellem Gasse Høje og Kalby skov skydes en gren af stillingen frem mod gården Ulleruplund, der bliver et kraftigt fremskudt støttepunkt.
Spidsen op mod Brøns Møllevej er ligeledes forstærket som fremskudt støttepunkt. Sådanne værker blev benævnt Kronen-stellung, eller det mindre  pompøse “Altweibergebiss” (gammelkonegebis). 

Mogens Scott Hansens nøglekort

Nøglekort

Under kortlægningen af stillingen i årene 1976 til 1990 udarbejdede Mogens Scott-Hansen et såkaldt nøglekort indeholdende positioner og numre på hvert enkelt anlæg.
Nøglekortene er lagt ind på Google Maps. Mindre fejl kan forekomme da positionerne er overført fra 4 cm. kort med håndtegninger til de langt mere detaljerede kort på Google Maps.    

Andet kortmateriale

Andet kortmateriale over områderne Strandelhjørn, Rangstrup og Hyrup. Kort 1 er vestligst.
Det viser hvor tæt anlæggene lå på hinanden og stillingens omfang.