Sikringsstillingens andre anlæg

Sikringsstillingens andre anlæg omfatter stillingens andre faglige anlæg udover bunkere, batterier og skyttegrave.

Felt-kommunikation:

Felttelefon station

Kommunikationen til og fra stillingen foregik med telefonnettet, et blinksignalnet og radiostationer.
Telefonnettet ved vi ikke meget om, da det ikke efterlader spor.
Blinksignalnettet ved vi en del mere om. Formentlig har der været tale om et kodet morsesystem, udsendt med karbid-projektører. Der var  opført  et antal  blinksignalstationer. Både som tårne og nedgravet i højere liggende gravhøje. Der var så gravet  huller i siden så lyssignalerne kunne udsendes.

Blinkstationerne

Der lå stationer i  Knivsbjerg, Venbjerg, mellem Venbjerg og Hoptrup, Stenhøj, Bjørnskov, Gestrup, Toftlund,  Vongshøj, Gasse Høje, Bredebro, Ballum, Juvre,  Havneby og List på Sild. Herudover var  der to stationer foran stillingen, Højrup og Fjellumhøj.

Lyskilden var en karbidprojektør med en lysåbning på ca. 0,5, meter. Hertil hørte en acetylenbeholder og et ilt-batteri. Blinkene blev frembragt ved at en klap blev ført ind mellem flammen og hulspejlet. Det er blevet fortalt, at man i skarp sol kunne aflæse blinkene 15 km. væk ved brug af kikkert.

Effektive signaler

Flere krigsberetninger fortæller, at blinksignalerne var tidens mest effektive og driftsikre feltkommunikations-middel. Signalraketter duede  ikke under artilleriild, telefonledninger var sårbare og radioer til feltbrug stadig ikke stabile.

Mindesmærke for den faldne blinker

En blinker har, med sin kunnen og centrale funktion, været et oplagt mål for artilleri eller finskytter. I erkendelse af deres store betydning, blev der i Jena i 1921 indviet et mindesmærke over “Den Faldne Blinker”. 
Dette mindesmærke er senere blevet  restaureret.

Radiostationer:

Der har været tale om både mobile og stationære radiostationer.
Vi kender nogle: Tamdrup Høj vest for Årøsund,  Haderslev vest, Knivsbjerg, Rødekro, Geestrup, Toftlund og Tønderbasen (luftskibsbasen).
Tamdrup Høj, Tønder og Rødekro var med sikkerhed faste stationer.

Radiostationen i Rødekro

Radiostationen i Rødekro havde 5 master af trægitter på 85 meters højde. Disse blev senere overtaget af den danske hær. To af masterne endte  i Viborg, to i Ryvangen og to halve master i Odense.

Jernbaner:

Under 1. verdenskrig blev jernbaner det primære  transportmiddel til både personel og materiel.  Uden jernbanerne havde krigen ikke fået det omfang den fik.

Længe før krigen var der truffet forberedelse til militære transporter i de dengang Slesvigske jernbaneknudepunkter . Nogle steder allerede ved banens projektering, f.eks. de lange læsseramper i Over Jerstal og Skærbæk.

Sporvejslokomotiv

Stort jernbanenet

Jernbaner var i udstrakt brug under anlægget af sikringsstillingen, både ved transport af byggematerialer og selve artilleriet.
Der blev arbejdet med tre forskellige baner (forskellig sporvidde) Statsbanenettet, amtsbanerne og feltbaner.  Statsbanerne udgjorde to længdebaner med deres sidespor. Herfra var der militære stikspor til 24 cm. batterierne.

Oversvømmelsesanlæg:

Der var forberedt nogle store oversvømmelser blandt stillingens andre anlæg. Disse havde til formål at oversvømme arealerne foran  stillingen og dermed hindre bevægelser i terrænet foran stillingen. 
Bortset fra de 16 stemmeværker og dæmninger der enten var færdige eller påbegyndt, ved man ikke meget om disse oversvømmelser. Vi har således ikke kendskab til hvilke arealer der skulle gøres vanskeligt passable eller hvor lang tid det ville tage. Man må dog gå ud fra at der er tale om fyldningstider på flere (mange ?) døgn.

 Et af de tilbageværende anlæg fra de planlagte oversvømmelser er Pionerbroen ved Bevtoft. der er bygget af  Ersatzpionerkompagnie 10 i 1918. Denne bro indgik også i kæden af stemmeværker til de forberedte oversvømmelser.