Langelandsfortets luftforsvar bestod af to stationære luftværnsbatterier, 1 (nordre) og 2 (søndre), placeret i henholdsvis nord- og sydenden af den linie, som de fire 150 mm kanonerne lå på.
Deres primære rolle var at forsvare fortet mod angreb fra luften. Men kanonerne kunne også indgå i fortets nærforsvar og bruges til beskydning af mål på jorden.
Hvert batteri bestod af tre briske som hver havde to 40 mm kanoner i dobbeltaffutage.
Kanonerne, af typen 40 mm R.K.L./60- M/1936, var en amerikansk model af den svenske Bofors kanon. De blev givet til Danmark som en del af den amerikanske våbenhjælp i forbindelse med Marshall-planen.
Samme luftværnskanontype var blev opstillet på de fleste større kyst- og søforter.
Langelandsfortets luftforsvar havde en effektiv rækkevidde på 2.000 meter mod luftmål og 4.000 meter mod jordmål.
Hver af batteriets tre pjecer kunne afgive 240 skud i minuttet.
I anlægget under hvert batteri fandtes tre rum, et magasin, et opholds- og køjerum samt ildledercentral.