Københavns Befæstning var sin tid en af de største storbyfæstninger i Europa.
Københavns nyere befæstning opførtes i perioden 1886 – 1894, en periode med stor politisk splittelse, stor tvivl om forsvarets ordning og Danmarks udenrigs- og forsvarspolitiske status efter de totale nederlag ved Dybbøl og på Als i 1864. Samtidig var man fra 1880 påbegyndtes modernisering af en række anlæg, ikke mindst kyst og søforterne, omkring København.
Perioden omkring opførelsen af befæstningen er formentlig det mest dramatiske halve århundrede i nyere dansk historie.
På opførelsestidspunktet har forterne og volden været en værdig modstander med deres 15 cm kanoner, mitrallieuser og rekylgeværer. Men udviklingen løb hurtigt fra befæstning, vold og forter, og allerede omkring århundredeskiftet var både anlæg og de tildelte våben teknologisk forældet.
Befæstningen krævede så meget mandskab, at stort set alle sikringsstyrkens ca. 50.000 mand ved udbruddet af 1. verdenskrig kun anvendtes til forsvaret af København.
Som følge af dette blev det ved forsvarsforliget 1909 vedtaget at opføre Tunestillingen mellem Køge Bugt og Ros- kilde Fjord, hvilket skete kort efter udbruddet af verdenskrigen. Små betonbygninger i form af huler, gallerier og fugtige skyttegrave afløste pompøse forter og faste batterier.
I 1920 blev Københavns befæstning nedlagt som følge af forsvarsforliget i 1909.
Vestvolden.info formidler kendskabet til København som fæstningsby i Europas fæstningshistorie. Samtidig sættes befæstningen i relief i forhold til den historiske, militære og teknologiske udvikling i Europa inden 1. verdenskrig.
En udvikling der endegyldigt afsluttede epoken for de storslåede Europæiske fæstningsbyggerier.