Nike Sigerslev

NIKE  Sigerslev
Luftværnsgruppen
NIKE SIgerslev, afskydningsområdet

Sigerslev kort

Lidt NIKE historie

Nike Ajax (Almindeligt benævnt som bare Nike).

1953  SAM-A-25 Nike B programmet blev formelt anerkendt. Western Electric blev primær leverandør, og
Douglas blev ansvarlig for missil-kroppen.

1955  Første prøveflyvning med flydende brændstof. Meget problematisk.

Nike Sigerslev, Hercules affyring på SAM-School1956  Nike B omdøbes til Nike Hercules

1956  Den første succesfulde afskydning  mod en drone.

1957  Første flyvning med fast brændstof.

1958  De første eksemplarer af Nike Hercules missilet leveres til den amerikanske hær..

Senere tilføjedes en High Power Acquisition Radar (1964) og en Target Ranging Radar (1970).
Dette gjorde det muligt at beskyde fjendtlige ballistiske missiler.

Afstanden mellem IFC og LCA skulle være mellem en og fem kilometer. Dog skulle den være mindst 1 US mile (1,6 km.) Var den mindre end 1 kilometer, ville the MTR ikke være i stand   til at følge missilet på grund af affyringshastigheden.
IFC og LCA var forbundet med kabel.

LAUNCHER CONTROL AREA  (LCA)

Det bestod af:

Missile Assemply & Warhead Missile Storage Facilities

1 Launcher Control Station (LCS)

9 Launchers  (3 sektioner med 3 i hver sektion)

3 hangarer (En hangar i hver sektion til ekstra raketter)

3 kontrolrum ( 1 i hver sektion)

Bileder fra Sigerslev 2011

Raketterne

I launcher området var der et monteringsområde, hvor missilerne blev samlet og armeret. Afstanden mellem launcher sektionerne var stor nok til, at der kunne arbejdes i fri luft  i den ene sektion medens den anden afskød missiler.

NIKE systemet fungerede på almindelig bystrøm, der blev transformeret til amerikanske værdier.

Den første danske SAM (surface to air missile) enhed, blev formeret i Fort Bliss, El Paso USA i 1959. Efter endt uddannelse kom mandskabet tilbage til Danmark. Enheden bestod af en stab og 4 batterier.  Oprindeligt var batterierne en del af hæren (10 luftværnsafdeling), men i 1962 blev enhederne overført til flyvevåbnet som eskadrille 531 – 532 – 533 – 534.

Deres hovedopgave var at beskytte København mod luftangreb.  Materiellet blev opstillet i 1960, NIKE HERCULES og den noget ældre NIKE AJAX. Samme år blev de erklæret operationelle på linie med Flyvevåbnets jager-eskadriller.

Hovedkvarteret for missilforsvaret lå i Avedørelejren, en kaserne fra tiden inden  1. Verdenskrig. Batterierne blev opsat i  Gunderød i Nordsjælland, Kongelunden på Amager, Tune ved Roskilde og Stevns.

Den overordnede kommando lå i Ejbybrobunkeren på Vestvolden. Her koordineredes alle luftvåbnets radarstationer og luftvåbnets kommandocentral i Karup.

Assemply Area
NIKE Sigerslev, assembly area

Assembly Area

Reparation og samling af missiler, bortset fra motor og sprængladning (warhead). Alt LCA materiel blev monteret her. Det var endvidere tilholdssted for LCA-teknikere.  Trolleys og tunge kraner til missilerne, der  vejede  ca. 5 tons, var placeret på den nordlige platform. De “rå” missiler blev kørt ind ad den nordlige port. Efter samling blev de kørt ud ad den sydlige port til montering af motor og sprængladning i revetted area.  På vej hertil passerede de en lille vandværksbygning og en  garage til traktor og andre småmaskiner.


Revetted Area
NIKE Sigerslev, revetted area

Revetted Area

Her blev  motorer og sprængladninger monteret i raketterne. Udenfor, men bag voldene,blev  NIKE Ajax raketterne påfyldt en særdeles brandfarlig blanding af flydende brændstof. Det var jetfuel JP4 og en oxidizer af rygende rød salpetersyre. Startblandingen UDMH blev først tilsat når raketten på sad på skinnesystemet i afskydningsområdet.

Fuel og oxidizer til Ajax raketterne blev opbevaret i hver sit åbne blikskur med 50 meter imellem i revetted area.

Nike Sigerslev, generatorbygning

Generatorbygning

Maskin- og generatorbygningen indeholdt en generator til taktisk strøm. Den huskes af nogle som “Madam Svendsen”, muligt fordi den er fremstillet hos firmaet Herman Svendsen i Glostrup. Dette fortoner sig dog. LCA blev forsynet med almindelig bystrøm (230 V) medens systemerne  opererede på amerikanske værdier. Strømmen skulle således omformes til 120 V – 400 Hz.
Generatoren blev drevet af en dieselmotor.

 

Launcher Area

Hegnet

Vagthus

Fra Assembly og Revetted Area, fører en vej 500 meter til selve  Launcher Area, afskydningsområdet.

De dobbelte hegn og vagtens indretning med adskillige vagttårne er interessant  Disse er ikke almindelig dansk standard.
Forklaringen på denne høje sikkerhed er at det kunne blive nødvendigt at ændre armeringen af raketterne fra konventionelle ladninger til atom-ladninger. Skulle dette ske, ville det foregå i LCA.

SAS MAYN (Meden)

Meden (SAS MAYN)

Danmark havde, efter kraftigt Sovjetisk pres midt i halvtredserne (Bulganin) afslået at have atomvåben på dansk jord.
Men lige syd for grænsen i Meden ved Flensborg, 10 km. syd for grænsen, lå under navnet SAS Meyn (Sonderwaffenlager) atomvåben beregnet til det danske forsvar. Artilleriet havde allerede skydeskemaer for atomladninger og afskydning var trænet.
Lageret var designeret Landjut, d.v.s. styrkerne på den jyske halvø. Anlægget er i dag nedlagt.

Honest John 1960

I et memo fra forsvarschefen til regeringen (forsvarsministeren) i april 1959, fastslås det, at det begrænsede antal missiler ikke var effektive medmindre de var udrustet med nukleare  sprænghoveder.  Her var der både tale om de SAM (surface to air = jord-til-luft missiles) som NIKE missilerne og de SSM (Surface to surface missiles = jord-til-jord) Honest John som hæren havde været i besiddelse af siden 1960.

Et ret interessant memo set i lyset af den officielle politik.

NIKE Sigerslav, hangar B

Section B hangar og platform

The Launcher Area bestod af 3 launcher sektioner, Alpha, Bravo og Charlie. (A,B og C fra det  internationale fonetiske alfabet).
Hver sektion, der var adskilt fra de øvrige af volde, bestod af en  lagerbygning til missiler, en bunker for afskydningspersonel, selve afskydningsplatformen til 3  missiler og en lille  bygning med en nødgenerator.

 

I traversen til hver section var der indbygget en kontrolbunker til afskydningspersonel.

Bunker og travers B

Afskydningspersonel bestod af:

1 Raket befalingsmand.
1 Panel operatør
3 Raketmænd ( 1 til hver launcher)
1 Generator operatør

Der var inderst et rum med køjer, hvor det var muligt at sove. Ved højt beredskab i 60’erne, skulle man kunne afskyde første missil i løbet af 5 minutter.

NIKE Sigerslev, launcherplatform C

Launcher area C

Der var lagt stålplader på afskydningsplatformen for at beskytte kabelføringer og underlag mod bagblæsten (blast) ved afskydning.

De ligger kun i section C i dag. Section C var iøvrigt den  eneste section der havde Ajax missiler. De blev dog udskiftet med Hercules missiler i 1971.  Alle 3 sektioner havde herefter Hercules.

 

 

Andre anlæg

Omkring NIKE Sigerslev området var der små stillinger indrettet til nærforsvar fordelt i områdets perimeter

NIKE Sigerslev, generatorbygning

Generator A

I hver launcher section (A-C) fandtes en lille nødgenerator bygning.
Der er stadig en del strømtavler i disse bygninger

Der var to nødforbindelser mellem LCA (Launcher Control Area) og og FCA (Firing Control Area) på Flagbanken 3-4 km. mod øst.

Det var henholdsvis en field wire forbindelse og en radioforbindelse. Radio rack og antenne var monteret på generatorbygningen i sektion A.

Det var NERA radioer af norsk fabrikat med to duplexforbindelser der var nødforbindelse nr. to

I 1969 begyndte udfasningen af NIKE AJAX og i 1981 and 1983  blev de fire NIKE HERCULES eskadriller udfaset.

I nogle få år var der stationeret nogle HAWK batterier efter NIKE eskadrillerne forlod Sigerslev.

Eskadrilleskjold på hangar B

543 på raket hangar i section B. Opsat efter 1983 hvor hangaren blev garageområde for ESK 543 der var HAWK eskadrillen på Højerup (Stevns Fyr) indtil 2000.
Sigerslev NIKE    Eskadrille skjold for ESK. 541 på raket hangar i section A. Opsat efter 1983, hvor hangaren blev garageområde for ESK 541 der var HAWK-eskadrillen på Stevnsfortet indtil 2000.

Efter NIKE Sigerslev sammen med de øvrige NIKE enheder blev nedlagt i 1983, blev der lejet 4 fire HAWK eskadriller for at opfylde forsvars-forligets krav om otte eskadriller. Disse 4 eskadriller blev opstillet på Fyn og flyvestationer i Jylland.

Hawk var aktivt indtil 2005. Fra 2002 til 2005 som et dansk opdateret system under navnet DEHAWK..

“Gravsten” sektion A

I dag er LCA Sigerslev privat ejendom. Nogle af bygninger var været brugt til andre formål  og har  ikke været vedligeholdt, medens andre står næsten som da de blev forladt.

Der har også været plads til galgenhumor. Denne “gravsten”  er stadig opstillet bag den sydlige travers i section A. De på stenen nævnte er det sidste CREW i section A og dermed er det mindestenen over NIKE på Sigerslev.

 

The Fire Control Area
NIKE Sigerslev, radar Flagbanken

Fire Control Area FCA

Radar kontrollen (FCA) var placeret ved Flagbanken på Mandehoved. Bemærk at Flagbanken ikke rådede over HIPAR. Den fandtes kun i Tune.

TTR (Target Tracking Radar) standpladsen og de to operatørbygninger  på Flagbanken.

 

 

Operatørpanelerne  TTR herunder.

I dag er FCA offentligt rekreativt område. Specielt TTR standpladsen er meget søgt af ornitologer som  udsigtstårn.  Kasernens gamle cafeteria er blevet naturformidlingscenter.

Billeder fra Sigerslev 2011

Andre anlæg i forbindelse med raketforsvaret:

Mandskabet fra Sigerslev var indkvarteret på Flyvestation Sigerslev på Mandehoved.

Raketbataljonens stab lå i Avedørelejren, og Raketoperationscentralen i Ejbybrobunkeren på Vestvolden i  Rødovre, lige udenfor

København. Herudover fandtes de de regionale lavvarslingscentraler LAVAC). Den viste ligger under Carlsberg. LAVAC Købehavn

Billeder fra støttefunktionerne LAVAC og Ejbybro 2009-2013

En stor tak til Holger Thuesen fra Luftforsvarets Veteraner og Ove B. Bundgaard for værdifulde faktuelle oplysninger og fotos fra Sigerslev og SAM-school i USA.