Lette og middeltunge batterier

Udover de svære batterier var der også både lette og middeltunge batterier i Sikringsstilling Nord. 
Fra den meget almindelige 7,5 cm feltkanon til 15 cm felthaubits, feltskyts fra hæren med alm. artillerister og marinearilleri med tilhørende marineartillerister. Vi ved at der i mindst 1 tilfælde har været anvendt krigsbytte (Schützgebäute) idet der i et anlæg var opsat skyts fra franske Schneider-Canet.
Canet havde udelukkende leveret til den danske og den franske hær indtil krigsudbruddet. Det kan ikke udelukkes at de andre steder i Sikringsstillingen har været anvendt skyts af fremmed oprindelse. Dette forekommer sandsynligt set udfra at stillingen kun var en forberedt stilling. Der var langt mere brug for det moderne skyts og de  krigsvante styrker på Vestfronten.

Mogens Scott Hansen beskriver batterier med 9 cm skyts. Denne kaliber er ikke normal i det tyske artilleri. Enten er der tale om krigsbytte eller om den almindeligt forekommende 10,5 cm feltkanon. Det har dog ytvivlsomt været svært efterfølgende at skytsbestemme de lette og middeltunge batterier.

Der var en del ældre skyts.

Flere steder i stillingen møder vi skyts der er taget ud af gamle Kiel-forter som Herwarth, Röepsdorff, og Freienfelde. Forter fra slutningen af det nittende århundrede, og med moderne artilleristiske øjne, forældede.
Generelt var der stort pres på fordeling af artilleri. Der var sket en 6-dobling af mandskabsstyrken, hvilket medfører store omorganiseringer. Fra 669  til  2300 infanteribataljoner og fra 642 til 2900 felt- artilleri-bataljoner. Fra at armékorpset var troppeenhed (to infanteridivisioner og en artilleribrigade) blev det gradvis divisioner, der i antal afhængig af opgaven, var underlagt en korpsstab. Divisionen bestod af en infanteribrigade (tre regimenter) og et artillerikommando( et feltartilleriregiment, en tung artilleribataljon samt evt. tildelt tungere artilleri).

 For at skaffe pjecer til de mange nye artillerienheder (rustningsindustrien kunne ikke levere tilstrækkeligt antal) gik man fra batterier á 6 pjecer til batterier á 4 pjecer. Samtidig brugte man også erobret materiel. Dette erobrede skyts er sandsynligvis anvendt i Sikringsstilling Nord, som var en sekundær stilling. Generelt synes det, som om artilleri-kommandoerne er udskilt og opbygget i takt med pjecerne kunne fremskaffes.

Batteri 3 Sønderballe Nord

4-kanoners batteri delt i to halvbatterier bag hver sin lave bakkekam ca. 300 meter nordøst for Sønderballegaard. De to halvbatterier skal have været forbundet med nogle zig-zag  grave, og kommandostationen skal have været en relativt stor observationsbunker tæt foran venstre halvbatteri. Der er nogen tvivl om de relativt svære kanoners kaliber. Nogle mener de var større  end  feltkanoner. Andre mener det var skibskanoner i pivot-affutage.
En tysk officer skulle have udtalt, at det var vanskeligt for hærens artillerister med dette skibsskyts, men at man havde fået et par mand fra marinen tilkommanderet som hjælp. Dette kunne indikere 15 cm skibsartilleri. Dette var det mest almindelige sekundære skyts på de tyske skibe, og er småt nok til at kunne forveksles med svært felt-artilleri eller svært kystartilleri på hjul.

Batteri 4 Sønderballe By

Batteri af to lette feltkanoner, på ikke over 9 cm. Det var beliggende på bakkeskråning umiddelbart øst for Sønderballegård. Batteriet var bemandet med hærens artillerister

Batteri 6 Hovgaard

Fire stk 15 cm. kanoner fra Fort Herwath, Ziegelhof ved Kiel  1700 meter syd for Hoptrup, i alleen der fører fra Haderslev-Åbenrå hovedvejen op til Hovgaard. Mandskabet bestod af marine-artillerister.
Kanonerne stod på en rektangulær briske af betonplader. Foran dennes nordside var der opkastet en 2½ meter høj og 8-10 meter  bred  jordvold.De kom til batteriet i 1916.
Langs alleen skal have været en række smårum, og bag disse yderligere to større rum. Det ene skulle stadig være helt intakt, men tildækket.
En telefoncentral med omstilling fandtes i en stue på Ottesgaard, 900 meter syd for batteriet ved hovedvejens østside.

 Batteri 7a Hoptrup

Halvbatteriet (kaldet 7A) udgjorde batteriet sammen med Persillegade, som benævntes 7B. Kaliber ukendt. På hovedvejens vestside, ca. 500 meter syd for Hoptrup, findes en dyb slugt, hvis vestside danner en stejl  skrænt mod marken overfor.
Der fandtes to bunkere på stedet. Der findes intet om halvbatteriet i øvrigt .

Batteri 38 Hoptrup Mark

Fire kanoners batteri på hjul. Tysk betegnelse Batterie 8. Batteriet var opstillet på bagskrånengen tæt nord for det øst-vest gående stykke af den lille vej, der fra  Skovbyvej ved batteri 7b Persillegade går mod syd til Hovlundsvej 1200 meter vest  for hovedlandevejens sving ved området kaldet Hoptrups Schweitz.
Der har været udført en batterigrav med indskæringer, som var forsynet med tømmerunderlag for skytset.
Beton har kun været anvendt til støbning af et ammunitionsmagasin ved batteriets vestre ende.  Der er blevet gravet huller til to bunkere der aldrig er blevet støbt.
Foran batteriet har der været kraftige pigtrådshegn.

Batteri 7b Persillegade

Halvbatteri 7B, som del af batteriet indeholdende halvbatteriet i Hoptrup 7B.Kaliber ukendt. Det var beliggende på en stejl bakkeknold 1400 vest for Hoptrup.
En observationsbunker der tjente som kommandostation var placeret i en gravhøj på toppen. På sydskråningen, et stykke oppe, skulle der have været to udgravninger, på hvilke der var opstillet to kanoner.
Ammunitionsmagasinerne var nærmest en slags håndmagasiner, overdækket med bølgeblikplade og åbne i begge ender.
Opholdsrummenes placering er uklare, men på naboejendommen er der under en garagebygning et ret stort rum der skulle have været opholdsrummet.
Midt i bakkens sydside er der indgang til en 5  meter lang gang. Den siges at skulle have været forbundet til observations-bunkeren, men aldrig blev det. Andre planer om underjordiske gange blev heller ikke udført. 

Batteri 12 Skovby

Batteri 12 Skovby

Batteri 12 Skovby

Batteri 12 Skovby
Lette og midedeltunge batterier, Skovby

Mandskabsrum

Kraftigt middelsvært batteri med 6 stk. 12 cm. fæstningsskyts fra Fort Freienfelde ved Kiel. Det var beliggende i vejkrydset 600 m. nordvest for Skovby.
Kanonerne var i høje fæstningsaffutager på rektangulære betonbriske på 4×6 meter hvorpå der var boltet 2×2  stykker svært tømmer hvor hjulene var placeret imellem .Bagerst i brisken var en halvcirkel, så kanonernes svans kunne arbejde sidelæns under drejning af pjecen.
Kommandostationen var speciel. 2,5×3,5 bjælkerum med betongulv,  bygget ind i en lille bakke, så kun indgangen var synlig. Herfra førte en gang af tømmer  ind til selve rummet, ligeledes opført af tømmer. Her førte en trappe ovenpå til et rum af samme størrelse, men opført af lodrette  jernbjælker.
Batterichefen Kapitän-leutnant Vogel skulle, ifølge de der har set batteriet, have været en sand mester i  kamouflage.  Batteriet, der nærmest stod på flad hede, var næsten usynligt på 50 meters afstand.  (ref. Mogens S. Hansen)

Skovby 2019

Batteri 8 Pothøj

Fire feltkanoner opstillet i to halvbatterier bemandet med marineartillerister. Kaliberer ukendt, men sansynligvis 9 cm. (8,4 cm ??) Kaliberen 9 cm er ikke almindelig, men derimod var 10,5 meget normal på tyske kystbatterier. Bemandingen med marineartillerister kunne tyde på skibs- eller kystpjecer. Der kunne også være tale om beutekanonen (krigsbytte)
Det var placeret med et halvbatteri på hver side af den lille privatvej der gik fra vejen Skovby-Vedsted imod  Pothøj, 1300 meter NNW for Skovby. Hovedskudretning kendes, og batteriet havde opholdsrum af samme type som ved Skovby. (Bølgeblik)

Batteri 13 Abkær

Batteri bestående af 5 stk. 12,5 cm kanoner fra Fort Schrevendorff. Batteriet var placeret på en lille knold i Abkær Mose, det eneste sted der var muligt.
Mandskab var marineartillerister.  
Pjecerne var på hjul, og stod på tømmerunderlag. Kanonerne var kamouflagemalede og overspændt med net hvori der var stukket vegetation.
Batterirummene var af beton, og loftet bestod af jernbaneskinner.

Batteri 14 Ottersbøl
Lette og middeltunge batterier, Ottersbøl

Batterigraven

Batteri af 4 stk. skibskanoner i pivotaffutage. Kaliber ukendt, men formentlig 15 cm. idet dette var den almindeligst forekommende kaliber for mellemskyts på tyske krigsskibe. Batteriet var beliggende 2400 meter syd for Over Jerstal og kanonerne var opstillet på betonbrisk.
Opholdsrum var støbt over krummet bølgeblik, og ammunitionsrum var af beton.
De omliggende gravarbejder var ½-2 meter brede og 2 meter dybe. Grave var afstivet med faskiner og flere steder var anlagt trapper til batteriet.
Ved ankomsten var disse kanoner angiveligt meget bedre bevogtet end skyts til andre batterier, hvorfor man kunne formode at dette var et nøglebatteri og skytset tilsvarende moderne.

Torsbjerg batteri 2009

Batteri 16 Sjællandshus Øst

Batteri med 4 stk. 9 cm. feltkanoner, beliggende 2700 meter SSE for Bevtoft og bemandet med hærens artillerister.  Underlag var formentlig tømmer. 
Der har været både opholdsrum og magasin til batteriet, men der vides intet om dette med bestemthed.
Et højst særegent batteri, idet mandskabet betragtede det med den yderste foragt og åbenlyst gav udtryk for at det var forældet og ubrugeligt. Så ubrugeligt, at det aldrig blev indskudt modsat mange andre batterier. Bevogtningen af batteriet var tilsvarende ringe, og områdets drenge kunne uhindret lege omkring det. herfra fortælles det, at der slet ikke var opmagasineret ammunition til det.
 9 cm er ikke en almindelig kaliber på det tyske feltskyts, så denne 84 mm kanon model 1887 kunne godt stemme overens med både mandskabets holdning og den i M. Scott Hansens beskrivelse angivne.

Batteri 17 Sjællandshus Vest

Batteri med 4 stk. 15 cm. kanoner placeret 2400 meter syd for Bevtoft og 800 meter vest for Sjællandshus Øst Batteri. Det var bemandet med hærens artillerister. Det var indskudt mod Valsbæk Mose.
Batteriet var anlagt på en lille sandet bakke og et par gravhøje blev beskadiget under anlægget af det.
Der  var både opholdsrum og magasin til batteriet.

Batteri 19 Hyrup

Haubitz-batteri med to stk. haubits på pivotaffutage, beliggende i vestkanten af Hyrup. Det bestod af to opholdsrum og to ammunitionsmagasiner.
Skytset var specielt, idet det var af 15,5 cm og dermed ikke tysk, men fransk.15 cm haubitz System Canet M/1892 (Schneider- Canet) Det var samme type som den Danske hær i 1892 indkøbte til batteritoget på Københavns Vestenceinte)
Der var ikke leveret kanoner af denne type til andre end Danmark og Frankrig, hvorfor disse pjecer må bære krigsbytte.
Observationsstandplads lå 800 øst for batteriet

Batteri 34 Hyrup Vest

Fire kanoners batteri beliggende 400 vest for Hyrup Bygade.
Der findes ingen oplysninger om at der rent faktisk er opstillet et batteri her. Det kan have været en alternativ stilling. Der var udmålt standplads for 1. og 3. kanon samt observationsstandplads.

Batteri 20 Hyrup Skov
Lette og middeltunge batterier, Hyrup Skov.

Batteriet

Batteri med 4 10,5 cm. haubitzer i Hyrup Skovs sydvestlige del. Batteri til skulle yde flankerende ild i området foran Toftlund.Det bestod af 13 rum, med 2 ammunitionsmagasiner og et opholdsrum pr. pjece. Hertil et ekstra mandskabsrum der fungerende som kommandostation.
Observation blev foretaget fra en såkaldt Baumbeobachtung. En trækasse fastspændt mellem 4 trækroner. Herfra førte stiger ned til jorden. Observationsposten stod sydøst for batteriet.
I forterrænet fandtes også almindelige observationsbunkere.

Hyrup skov 2018

Batteri 21 Hyrup Vestermark

Batteri af 4 stk. 12 cm. fæstningskanoner fra Fort Feldscheide, beliggende 2500 meter vestsydvest for Hyrup Gammel Skole ved sydsiden af vejen  Hyrup-Haverbæk. Mandskab bestod af marineartillerister. Batteriet havde tidligere været opstillet på Højbjerg nord for Arrild.
Det stod tæt ved en privat ejendom, og mandskabet lagde beslag på det meste. I stalden var ammunitionen oplagret.
Batteriet havde 4 observationsstandpladser. Hauptbeobachtung i en gravhøj 300 m. nord for batteriet og Reservebeobachtung 200 m. øst herfor. En Baumbeobachtung fandtes i det nordvestlige hjørne af den lange lysning i Hyrup Skov. En yderligere Vorgeschobene beobachtung fandtes ved en vejafgrening ved Gøttrup  2000 m. nord for batteriet.   

Batteri 23 Pughøj

Batteri med to kanoner 400 meter syd for rundkørsel syd for Toftlund. Foruden to standpladser indeholdt batteriet 7 rum.
Der er aldrig observeret kanoner i batteriet, og det kan have været en alternativ stilling.

Batteri 25a og 25b Kirkehøj
Kirkehøj batteri 25 B

Kirkehøj 25B magasin

Fire kanoners batteri, opdelt i to halvbatterier,beliggende 1400 meter vestnordvest  for rundkørsel syd for Toftlund. Der var ca. 200 meter mellem halvbatterierne.
Der er kun observeret kanoner i det vestlige halvbatteri.
Granaterne, der var opstakket udendørs, beskrives som havende diameter på ca. 15 cm og en længde på ca. 60 cm. Stillingens indskæringer var afstivet med granatkurve.
Observationsstandplads i bunker beliggende ca. 600 meter nord for batteriet.

Batteriresterne ligger på privat ejendom og er ikke tilgængelige.

 

Batteri 24 Allerup Krat
Lette og middeltunge batterier, Allerup Krat

Batterigraven

Batteri på ca. 150 meters længde med 4 stk. 12 cm. kanoner, beliggende på begge sider af en skovvej, der delte batteriet i to. Der blev derfor gravet en minegang under skovvejen.
Mandskab af hærens artillerister.  Målområdet var et moseareal ved, og lidt nord for, Lindet Skov.
Observationsbunker lå ca. 400 m. vest for batteriet.

 

Allerup krat 2017

Batteri 35 Hønning

Batteri på 200 meters længde med 4 stk. 9 cm. feltkanoner. Kanonerne var opstillet parvis med stor afstand imellem. Beliggenhed vest for vejkrydset ved Hønning.
Alle rum var mindre tømmerrum forbundet med en lang let slynget  batterigrav. Denne var brolagt med planker p.gr.a. megen fugtig bund.
Ved bagkanten af batterigraven lå rummene, der med korte løbegange var forbundet med denne under skovvejen.
Det vides at batteriet skød med shrapnels og havde samme målområde som et andet batteri.

Batteri 32 Højbjerg (Höhberg)

Batteri med 4 stk. 12 cm. fæstningskanoner fra Fort Feldscheide ved Kiel. Batteriet var opstillet i to halvbatterier (øst og vest) i haverne ved to ejendomme 800 m. nord for Arrild. Mandskabet bestod af marineartillerister.
Batteriet blev ikke færdigbygget. I halvbatteri vest er der det antal rum der hører til to kanoner, medens der til halvbatteri øst kun var et lille ammunitionsrum. I begge halvbatterier var der en batterigrav afstivet med faskiner. Kanonerne stod på betonbriske med påboltede planker.

Ved sydsiden af ejendommene stod et observationstårn benævnt PionierBeobachtungswarte Höhberg.  Herfra observeredes indskydningen. Den egentlige observationsstandplads lå 250 m. Nord nord øst for batteriet.
Der var meget fugtigt i området, og der blev foretaget omfattende afvandingsarbejder. Alligevel stod der vand i anlægget. 
Kanonerne blev indskudt til en mergelgrav lidt nordvest for Fiskholm. Efter indskydningen blev batteriet inspiceret af Prinz Heinrich, der kasserede det.
Herefter flyttede Batterie Dieckmann (opkaldt efter Batterichefen) til Hyrup Vestermark.

Batteri 26 Arrild

Batteri på ca. 250 m. bestående af 4 kanoner. Det var svære 12 cm. fæstningskanoner  på høje hjullavetter fra Fort Höhe ved Kiel. Beliggenhed i Arrild Præsteskov. Batteriet var erstatning for det kasserede batteri ved  Højbjerg, 600 m. nordligere.
Mandskabet bestod af marineartillerister.
Den modtagne artilleribeholdning beløb sig til:
pro geschütz                             100 granater
Scrapnels                                    50 stk
Kartäschen und Kartuschen      10 stk
Batteriet blev indskudt i 1917, og der fortælles om nedslag i et moseområde mellem Lindholmgaard og Lindetgaard. Endnu et batteri blev indskudt på samme mål den samme dag.
Observationsbunkeren var beliggende 800 m. vest for vejkrydset ved Hønning.

Batteri 27 Øster Gasse
Øster Gasse batteri 1921

Øster Gasse batteri 1921

Batteri på ca. 250 m. bestående af 4 kanoner. Det var svære 12 cm. fæstningskanoner  på høje hjullavetter fra Fort Höhe ved Kiel. Beliggenhed vest for Øster Gasse skole hvor landevejen Arrild-Skærbæk løb gennem Øster Gasse.Batteriet lå langs vvejens nordside.
Mandskabet bestod af marineartillerister. Batterichef Kapitän Leutnant Dill.
Batteriet var delt i to halvbatterier. 1. Zug ved skolen og 2. Zug 220 m. længere mod vest. Kanonerne stod på svære betonbrisk, som foran havde en lodret betonvæg til at holde på jorden. Bag de to briske lå 3 håndmagasiner, som blev forsynet fra et stort ammunitions- og mandskabsrum.
Målområdet var et moseareal 600 m. NNE for Gejlbjerg.
Også her måtte der laves store afvandingsarbejder for at holde batteriet tørt.
Observationsbunkeren lå 600 meter øst for Gasse Høje og en bunker ved det tidligere vejkryds i nordspidsen af Kalby Skov.

Øster Gasse 2009

Batteri 36 Gasse Høje

Batteri med 4 stk. 9cm feltkanoner. Placeret mellem en dobbelt gravhøj ca. 700 m. vest syd vest for Gasse Høje trigonometriske station. 
Fortælles at have stået i huller med planker til at holde på jorden. End ikke kamufleret.

Batteri 28 Hjemsted

Batteri med 4 stk feltkanoner, placeret på bagskråningen af en bakke tæt nord for vejen gennem Hjemsted 1900 m. Vest syd vest for Skærbæk Station.
Der vides intet yderligere om batteriet.

Der er desværre ikke mange rester af de lette og middeltunge batterier i stillingen.