English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 
























































































































































































De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Stormen på Dybbøl den 18. april

 Den 18. april kl 04.00 begyndte det endelige bombardementet. På nogle få timer faldt næsten 8000 granater over  de danske skan-
 
ser, skyttegrave og området bag skanserne. Bombardementet fortsatte i 6 timer,  hvorunder forsvarsværkerne blev skudt endeligt i
 
stykker, et stort antal af de få brugbare kanoner blev ødelagt, og forsvarerne led svære tab. Der kan intet siges om hvilken tilstand
 skanserne var i, da stormen sattes ind.

 Til at forsvare Dybbøl stillingen var der 5000 danske soldater i skanserne, skyttegravene og området bag skanserne. Yderligere var
 der 6000 i reserve i Sønderborg og på Als. 11.000 kamptrætte og udmattede  danskere imod 37.000 friske og veludrustede Preus-
 sere. Udfaldet syntes givet på forhånd.

 Kl. 10 flyttede artilleriilden sig længere frem mod brohovederne ved Alssund, og de preusiske forposter åbnede en voldsom riffelild
 imod skanserne. Nu
løb 12 000 mand fordelt i seks stormkolonner frem mod skanserne på den tyndt besatte danske venstre fløj til
 lyden af den nykomponerede Düppeler Schanzen Sturm March
(MP3), der blev spillet af militærorkestre i de  forreste stormparal-
 
leller. Samtidig genoptog det preussiske artilleri beskydningen af brohovederne.  
 
 
Oppe fra skanserne mødtes angriberne en sværm af kugler.
 
 I et fortvivlet kapløb med preusserne, forsøgte de danske reserver bag skanserne at nå frem før fjenden.
 De preussiske løbegrave
 var kun 250–300 meter fra skanserne Samme afstand som til de danske barakker bag skanserækken. Flere steder nåede både for-
 
svarere og  angribere skanserne samtidig.
 Efter en kort kamp blev danskerne kastet ud af skanserne og derefter drevet tilbage i hårde nærkampe. Et modigt modangreb fra 8.
 brigade reddede den danske hær fra at blive tilintetgjort og gjorde det muligt at redde hovedparten af hæren ned til  brohovederne
 yderst på Sundeved-halvøen.

                                8. brigades modangreb på Dybbøl 1864    
                                                           8. Brigades modangreb             
Preussisk storm-parallel udenfor Dybbøl 1864
                 Preussisk Stormparallel

 Dels blev reserven alarmeret for sent og dels sinkede den voldsomme artillerild 8. brigade så meget, at de flere  steder kom for
 sent til at stoppe angrebet.  Der var nu  kun skansebesætningerne til at forsøge at holde stillingerne.
 

  Preussisk skildring af stormen på Dybbøl 1864 Stormen på Dybbøl 1864  

 Skanserne
 (Tegningerne af skanserne fra Tidsskrift for krigsvæsen 1867)

  Dybbøl skanser. Senere håndtegnet kort                                Dybbøl skanser og de Prøjsiske stormparaleller1864
      Skanserne.ved Dybbøl                                                         Skanser og stormparaleller

 Skanserne I - III blev forsvaret af 22. regiment.
 Skanse I lå i en afstand af 550 meter fra stormparallellen og blev hurtigt omringet af de preussiske soldater i første kolonne og tvun-
 
get til at  overgive sig. Skansen faldt klokken 10.06

                           Skanse I Dybbøl 1864, skanse I Skanse 1, Dybbøl

 Skanse II mødte preussernes anden kolonne med artilleriild, og tvang dem ud til siderne i retning af skyttegravene. Her blev de mødt
 af en voldsom ild fra danskerne og stoppet eller endda tvunget tilbage. Men nu angreb kolonne et og tre skyttegravene fra siderne
 eller ryggen. Det første angreb fra syd på skansen blev slået tilbage. Specielt skanse II var under meget heftig beskydning fra de
 preussiske batterier på Broager. Skansen lå 400 meter fra stormparallellen og faldt klokken 10.10.
 I skanse II kæmpede løjtnant Ancher så tappert, at prøjserne efterfølgende rejste en mindesten for ham.

Skanse II Dybbøl 1864, skanse II Skanse II, Dybbøl
 

Løjtnant Ancher
Dybbøl skanse II. Mindesten for løjtnant Ancher.
 

 Skanse III forsvaredes af 19 mand, og blev angrebet af en preussisk styrke på 1000 mand.  Stormafstand 270 meter. På trods af
 dette, nægtede danskerne at overgive sig.  Tre angreb skulle der til, før Preusserne trængte ind i skansen, men kampen fortsatte
 i det indre af skansen og krudtmagasinet, før danskerne endelig overgav sig klokken 10.05. På dette tidspunkt var halvdelen af for-
 
svarerne  døde eller sårede. De preussiske tab i skanse III var så store som 10 officerer og 128 mænd.  

                                      Skanse III Dybbøl 1864, skanse III Skanse III, Dybbøl

                             Dybbøl skanser, skanse 1                              Dybbøl skanser, skanse II                        Dybbøl skanser, skanse III
                                     Skanse I 2010                                                   Skanse II  2010                                                   Skanse III 2010
 
 
Skanserne IV-VI blev forsvaret af 2. Regiment
 Den preussiske fjerde kolonne der skulle angribe skanse IV over 400 meter, blev mødt med så voldsom en ild fra  skansen og om-
 
rådet bag den, at kolonnen kom i uorden. En del af kolonnen angreb skyttegraven til venstre for skansen og gennembrød den dan-
 
ske stilling. Skansen var nu reelt omringet og faldt  efter en voldsom kamp klokken 10.13.

    Skanse IV Dybbøl 1864, skanse IV Skanse IV, Dybbøl Skanse IV, Dybbøl Skanse IV, Dybbøl

 Skanse V lå i en stormafstand på 320 meter.
 Det lykkedes at skyde et par kardæskskud ind i den fremstormede preussiske kolonne som led svære tab. To danske modangreb
 imod skanse V med to - tre delinger, trængte fjenden tilbage i et stykke tid, før danskerne selv efter hård kamp blev tvunget til at
 trække sig tilbage. Skansen faldt klokken 10.05.

                  Skanse V Dybbøl 1864, skanse V Skanse V, Dybbøl
     Skanse V og bagsiden af
                  skanse VI

 Skanse VI skød seks skud imod den preussiske sjette kolonne medens den rykkede frem skansen. 
 Stormafstanden var 330 meter. Dette stoppede den imidlertid ikke, og efter kort kamp faldt den klokken 1005. Infanteriet nåede
 ikke frem i tide til at forsvare den. Artilleristerne fortsatte deres skydning indtil skansen faldt, og derfor nåede man ikke at fornagle
 
kanonerne, som nu blev vendt imod skyttegravene og skanse VII og VIII.

     Skanse VI Dybbøl 1864, skanse VI Skanse VI, Dybbøl Skanse VI, Dybbøl
 

                                                                      
                                                                                                                                  
 

 
             Skanse IV 2010

              Skanse V 2010
       
                   Skanse VI



 2010

 
 
Skanse VII
 Så snart at skydningen blev hørt, rykkede styrker fra 17. Regiment frem for at indtage deres stillinger i skanse VII og VIII.
 Trods svære tab af den preussiske artilleriild på vejen, ankom de før fjenden og åbnede ild imod dem. Preusserne omgik nu skan-
 
se VII og kort efter faldt den.
 1. Kompagni forsøgte et modangreb der dog mislykkedes.
 7. Kompagni forsøgte endnu et modangreb, men blev omringet og efter en kort bajonetkamp overgav de sig.

              Dybbøl 1864, skanse VII
Skanse VII
Skanse VII, Dybbøl Dybbøl skanser, skanse VII
            Skanse VII 2010              

 8. Brigades modangreb.
 Klokken var nu blevet 10.45, og angrebet havde varet 45 minutter.
 Skanserne I - VII var faldet og den preussiske fremrykning mod brohovedet, hvor den 8. Brigade blev holdt i reserve, fortsatte.
 Brigaden havde ikke opdaget at et større angreb var sat ind, og vigtige minutter gik tabt. Kl. 10.30 blev brigaden omsider beordret
 frem for at generobre skanserne og støtte 1. og 3. Brigade. Ved modangrebets begyndelse gjorde brigaden fremskridt, og de
 fjendtlige styrker blev kortvarigt trængt  tilbage.

   8. Brigades modangreb

 Skansene VIII, IX og X blev forsvaret af 17. regiment
 Medens 8. brigades modangreb var undervejs, blev skanse VIII stadigvæk holdt af 5. kompagni. 28 preussiske kanoner lagde
 
en heftig ild over den, to gange forsøgte de preussiske infanterister at storme skansen, og begge gange blev angrebet slået til-
 
bage. Tredje gang lykkedes det og skansen faldt. Tilbage af forsvaret var kun af nogle få mænd.

                     Skanse VIII Dybbøl 1864, skanse VIII Skanse VIII, Dybbøl

 Skanse IX blev angrebet af ni fjendtlige kompagnier. Det blev forsvaret at det 6. Kompagni, og kampen endte først da det meste
 af kompagniet var faldet.  Skanse X blev først forladt da ordren til at trække sig tilbage kom, og alle kanonerne nåede at blive for-
 
naglet.

          Skanse IX Dybbøl 1864, skanse IX

 
Skanse IX, Dybbøl

 
Skanse IX, Dybbøl

 
        Skanse X Dybbøl 1864, skanse X Skanse IX, Dybbøl

                  Dybbøl skanser, skanse VIII                       Dybbøl skanser, Skanse IX blokhus                      Dybbøl skanser, skanse X blokhus
                            Skanse VIII 2010                                                  Skanse IX 2010                                                 Skanse X 2010
 
 
Selvom 8. Brigades modangreb ikke kastede fjenden afgørende, havde det ikke været forgæves. Det  havde kostet store tab,
 men hjalp resterne af den 1. og 3. Brigade til at slippe tilbage til  brohovedet.
 De Preussiske styrker fortsatte deres fremrykning imod de danske positioner ved brohovedet. Men artilleriilden fra den modsatte
 side af sundet og fra panserskibet Rolf Krake stoppede deres fremrykning, og resterne af den danske styrke trak sig i god orden
 tilbage til Als hvorefter pontonbroerne over Alssund blev afbrudt. Slaget om Dybbøl var tabt.

 Tabene på begge sider havde været svære og vidner om de hårde kampe, ofte mand mod mand med bajonetterne.
 På dansk side ca. 700 dræbte, 554 sårede og 3.534 tilfangetagne.
 I alt et tab på 4834 mand. Mere end halvdelen af kommandørerne som deltog i kampen gik tabt.
 En general, (du Plat), en brigade chef, 5 regimentschefer, 8 bataljonschefer, og 36 kompagnichefer blev dræbt, såret eller taget
  til fange.
 
 De preussiske tab var 1201 dræbte og sårede.