English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 









 

De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Sankelmark 6. februar.

 

 Efter at den danske hær den 5. februar indledte tilbagetoget fra Dannevirke, gik der 8 timer inden den Preusiske og Østrigske
 hærledelse hørte om tilbagetrækningen. En forrygende snestorm satte ind og vanskeliggjorde observationer mod stillingen, hvilket
 var medvirkende til at rømningen af stillingen ikke blev opdaget.

 Det var lige hurtigt nok i forhold til at sikre bagtroppen mod angreb inden man kom ikke relativ sikkerhed nordpå, men om eftermid-
 dagen den 5. februar, havde danskerne sent en parlamentær over til østrigerne med ønske om en våbenhvile for at indsamle sårede
 i forterrænet. Dette var et forsøg på at aflive alle rygter om en igangværende tilbagetrækning. Denne udveksling af parlamentærer
 skete på den østlige side af dæmningen ved Haddeby.
 Da ingen ansvarlig var til stede i det østrigske hovedkvarter trak svaret ud. Den danske parlamentær blev efter lang tids venten ner-
 vøs og red tilbage til Dannevirke uden svar. Da Østrigernes svar forelå, sendte man derfor en parlamentær til Dannevirke med sva-
 ret. Han fandt stillingen tom og forladt hvilket han hurtigt meldte tilbage. "De er væk !". Uvist af hvilken grund når denne melding ikke
 det Østrigske hovedkvarter før klokken 4 næste morgen, hvilket sikrer danskerne et tiltrængt forspring. 

 
Tilbagetoget mod Dybbøl.                         Maleri
   

 Østrigsk rytteri blev om formiddagen den 6. februar sendt efter den danske hær, hvis bagtrop (arrieregarde) forskansede sig i det
 smalle pas ved Sankelmark, hvor Hærvejen og vejen Schleswig-Flensborg løber mellem et højderag mod øst og Sankelmark Sø
 mod vest.
 Selve slaget var usædvanligt blodigt, fordi både den danske oberst Max Müller for 7. brigades 1. og 11. regiment og den østrigske
 kommandør 
vurderede at slaget skulle afgøres i nærkamp.
 1
. regiment blev opstillet i det flade og smalle terræn på begge sider af vejen og 11. regiment et par hundrede meter bagved. Kam-
 
pen begyndte kl. 15.30, da 1. regiment angreb den østrigske styrke med bajonetter med store tab til følge. 11. regiment fulgte op
 med endnu et angreb, men blev slået tilbage. Kampen sluttede ved 5-tiden, da mørket faldt på. 
 
 
De danske tab ved Sankelmark udgjorde i alt 763 mand, heraf 53 faldne, 157 sårede og resten fangne. På østrigsk side faldt 95
 mand, 311 blev såret og 27 savnedes.

 Resultatet af slaget blev, at den danske hær uden forhindringer kunne fortsætte tilbagetrækningen til Dybbøl, hvortil hovedstyrken
 
nåede i løbet af den 7. februar.
 Østrigerne betragtede det som en stor sejr medens danskerne endnu engang noterede sig, at ”det lykkedes at stoppe østrigerne
 og sikre hærens tilbagetog” - samme ræsonnement som efter Selk og Kongshøj.
 

      Skitse over danskernes
      rute mod nor og passagen
      mellem Sankelmark Sø
      og højdegdragene


 
Skitse over tilgabetogets rute ved Sankelmark 1864
 
Passagen ved Sankelmark Sø
     Udsigt over passet ved Flensborg-
     Slesvig vejen fra højdedragene
     mod søen.
 
  Kampen ved Sankelmark 1864
                  Kampen ved Sankelmark
 
      Sankelmark 1. regiment og Regiment Martini 1864
    1. regiment i kamp med Regiment Martini
 
 
   Østrigske dragoner i dansk baghold ved Sankelmark 1864
     Dragoner fra regiment Lichtenstein falder
       i dansk baghold ved Oversø 6. februar
 

                 Angrebet skildret af Østrigerne

 
 
   I forbindelse med slaget findes en anekdote om, hvordan Oberst Max
 Müller udnyttede forskellige egnsbefolkningers temperament i sin
 
slagplan.
 Hovedparten af soldaterne i 1. regiment var fra København,
 medens soldaterne fra 11. regiment var vendelboer.

 I følge traditionen tænder københavnernes temperament hurtigt og de
 kæmper voldsomt. til gengæld brænder de også hurtigt ud, hvor vendel-
 
boerne er lidt mere træge, men til gengæld mere udholdende. Derfor
 satte han københavnerne i 1. regiment ind i første angrebsbølge, og
 vendelboerne i 11. regiment ind i den anden.

 
  Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø 1864
      Oberst Maximilian Müller