English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 


 



































De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Overgangen til Als 29. juni


 

 Våbenhvileforhandlingerne i London brød sammen, fordi den danske regering ikke ville gå ind på  en deling af Slesvig. På trods af
 nederlaget på Dybbøl den 18. april 1864 fastholdt de danske  forhandlere med statsminister D.G. Monrad i spidsen  kravet om en
 grænsedragning ved Ejderen.
  Den danske regering var udmærket klar over, at man efter nederlaget ved Dybbøl  ikke havde nogen
 militære muligheder, men man håbede på, at hæren kunne holde ud, mens de danske udsendinge opnåede noget ved forhandlings-
 
bordet i London. Regeringen baserede sine forhåbninger på, at europæiske stormagter Rusland, Frankrig og Storbritannien havde
 garanteret  den danske besiddelse af Slesvig.
 Det stod dog hurtigt klart, at ingen af stormagterne var villige til at gå i krig for Slesvigs skyld.  Da forhandlingerne var brudt ende-
 
gyldigt sammen, kunne den preussiske hær sætte dødsstødet  ind og gennemføre en invasion af Als.

 Den 26. juni udløber våbenhvilen og en flåde af åbne både der, inden stormen på skanserne, var samlet  ved  Ballebro for derefter
 via en landgang ved Hardeshøj på Als-siden at skulle omgå skanserne, blev flyttet til kysten ved Sottrupskov.
 Ejeren af Sandbjerggård havde på et tidspunkt tilbudt at fælde de dele af skoven der vendte mod  Alssund, men krigsminiteriet
 mente ikke Preusserne kunne gøre brug af området.

 Midt om natten, den 29. juni kl. 02,00, satte 2.500 preussiske soldater med 166 både og 20 ponton-færger i første angrebsbølge
 over Alssund mellem Sottrupskov og Arnkil. I reserve stod 17.500 til de næste angrebsbølger.

  Als 1864, ramper fra overgangen
På grund af de stejle brinker mod stran-
den, var det nødvendigt at grave ramper
til bådenes søsætning fra skoven
Als 1864, feltstilling til Preussisk artilleri ved udskibningsstedet i Sottrupskov.
I forbindelse med overgangen var der
gravet feltstillinger til artilleriet i skoven
 
Als 1864, mindesten for 5 druknede Preussiske soldater.
Overgangen var ikke uden tab.
Gravsten for 5 druknede Preus-
siske soldater ved skoven.

 De danske styrker på yderst på Arnkil halvøen tager straks kampen op, men forsvaret af er for svagt. Der er kun ca. 50 mand, for-
 mentlig udsat som alarmeringsposter, der hurtigt nedkæmpes. De nærmste danske styrker befinder sig i Ulkebøl. Da de nærmeste
 større danske styrker når frem til angriberne, udvikler der sig en del hårde kampe omkring landsbyen Kær.
 Hvordan det kunne lykkes Preusserne at samle et så stort antal både og 2.500 soldater 500 meter  fra de nærmeste danske styrker
 er en gåde. En enkelt lyttepost kunne formentlig have afsløret forehavendet.

 
          Kort, overgangen
   Alssund ved overgangsstedet mellem Arnkil og Sottrup storskov 1864
Sundet mellem Arnkil og Sottrup Storskov
Prøjsisk denkmal til minde om overgangen til Als 29 juni 1864
         Preussisk mindesten

 Angrebet kunne formentlig også være afværget militært, idet det danske panserskib Rolf Krake var  undervejs ned gennem Als-
 
sund kunne have beskudt og sænket de simple småbåde, som de Preussiske  styrker blev sejlet over i.  Men netop som Rolf
 Krake skulle til at åbne ild, fik det ordre til at vende rundt og sejle til Mommark for at støtte evakueringen af den danske hær.


 De preussiske tropper nedkæmpede i løbet af morgenen det danske forsvar, og kl. 5.30 opgav danskerne forsvaret af øen og
 
trak sig under stadig kamp tilbage til halvøen Kegnæs.  Herfra udskibedes tropperne i løbet af de næste dage, og den 1. juli
 forlader den sidste danske soldat Als.
 Den danske hærs tab (døde, sårede og fangne) i forbindelse med kampen om Als blev på i alt 3.148 mand, mens de tilsvarende
 preussiske tab beløb sig til 372  mand.
Herefter besatte Preussen Als, den østrigske styrker besatte Jylland nord for Kongeåen
 og den danske regering måtte indgå en fredsaftale.

                                      
                                       Den første bølge på næsten  2500 mand
                                         preussisk infanteri landsættes på Als.


          Danske vagter ved Alssund
 

                                                                           Overgangen til Als 1864, båd anvendt til tropper
                                                                                                 Båd anvendt til overgangen

 
Den vellykkede Preussiske invasion fik øjeblikkeligt stemningen i den danske offentlighed til at  vende. I de toneangivende Køben-
 
havnske aviser bredte sortsynet sig og man diskuterede sandsynligheden for en fjendtlig landgang på Sjælland. Hele den danske
 krigsførelse byggede på, at flåden havde herredømmet i de indre danske farvande, og at fjenden ikke kunne nå øerne. Nu var den
 østrigske flådes hovedstyrke på vej til Kattegat, og hvis flådeherredømmet gik tabt, kunne preusserne i ro og mag sætte over
 Femern  Bælt og erobre det ubeskyttede Lolland-Falster. Derefter ville Sjælland og København stå for tur.
 
 Udsigten til at krigen ikke bare var noget, der foregik ovre i det mørke Jylland, men rent faktisk også kunne ramme hovedstaden,
 fik de nationalliberales kernetropper i det københavnske borgerskab til at give op og forlange fred for næsten enhver pris.
 Befolkningens frygt var ikke ubegrundet. Den øverstkommanderende for de tyske styrker, prins Friedrich Karl, havde faktisk lagt
 detaljerede planer for en invasion af Fyn, som skulle  iværksættes, hvis danskerne valgte at fortsætte krigen. Til stor ærgrelse for
 prinsen blev der dog ikke brug for endnu en storstilet preussisk landgangsoperation.
 

                                  Preussisk Mindesten for ordren til
                                  overgangen til Als 29. juni 1864.
                                  Stenen står i skanse X.
                                  Herfra overvågede den tyske stab
                                  også overgangen.
Overgangen til Als 1864. Tysk mindesten ved skanse X  

   Mindesmærker og krigergrave på Kær halvø.

  
Landingsstedet 2010


   Der blev komponeret en Prøjsisk March, Der Alsen-störmer, til minde om sejren. MP3 her