English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 


































































































De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Baggrunden for de Slesvigske krige

 I Europa afløste den ene revolution den anden, startende da revolutionen fra Frankrig i februar 1848 spredte sig i Europa.
 I marts 1848 danner kong Frederik VII, efter pres fra den danske befolkning, det  såkaldte martsministerium under ledelse af A.W.
 Moltke. Formålet er at lave en demokratisk grundlov for Danmark.  
 Dannelsen af et grundlovsgivende ministerium var direkte afledt af det slesvigske spørgsmål.  En  repræsentant for de tysksindende
 Slesvigske og Holstenske stænderforsamlinger,  kom den 18. marts til København med et krav om løsrivelse af hertugdømmerne.
 Samtidig var der forskellige interne tyske tanker om Europa og Germania.
 I 1848 udkom Jakob Grimms Geschichte der deutschen Sprache. Det var første ( men ikke sidste) gang,  man brugte kultur, sprog
og folkeminder som argumenter for politiske handlinger. Grimm, der var kendt sprogforsker, skriver i sit forord:
                
                  
"Lothringen, Elsass, Schweiz, Belgien og Holland er en del af vores (det tyske) rige. Om et par
                    generationer vil måske kun tre europæiske folk være ved magten: Romanerne, slaverne og
                    germanerne."
  
 Danmark får også et ord med på vejen:
 
                 
"Når det store forbund er dannet, hvorfor skulle den genstridige (Jylland) halvø så ikke lægges
                    til det faste land .... Så snart Tyskland reorganiserer sig, kan Danmark umuligt beståe som før."

 Dette var en videnskabelig tysk opfattelse.

  Slesvig, Holsten og Lauenborg 1848
 Hertugdømmerne er markeret
                  med rødt.
Kort over Slesvig-Holsten

I København betød det, at de nationalliberale Ejderfolk kunne fjerne en del af kongens helstatsfolk fra deres ministerposter og over-
tage styringen af  Danmark den 22. marts 1848. Den nye regering sendte herefter den 24. marts deputationen fra Slesvig og Holsten  tilbage med besked om, at man ville acceptere en holstensk løsrivelse fra det Danske rige, men at Slesvig stadigvæk skulle være en
del af Danmark.

                                                Folketoget i København 21. marts 1848
                                          Folketoget København 21. marts 1848
  
Kong Frederik VII
           Frederik VII

I mellemtiden var der opstået et rygte i Kiel om, at kongen skulle være taget til fange af "pøbelen"  i København. Dette rygte benyt-
tede centrale personer i den tyske og  slesvig-holstenske bevægelse til at gennemføre løsrivelsen af de to hertugdømmer.
Den 23. marts 1848 udråbte tyske embedsmænd, officerer og borgere en provisorisk Slesvig-Holstensk regering i Kiel. Officielt blev
den provisoriske regering oprettet som en konsekvens af udviklingen i København, og påberåbte sig at repræsentere kongemagten,
så længe kongen var fanget og dermed ikke havde sin fulde handlefrihed. Ideen var, uden tvivl, at oprørsregeringen i praksis ville ind-
lemme Slesvig og dermed samle hele det Slesvig-Holstenske område i det tyske forbund hvilket kongen og den danske regering aldrig ville tillade.

    
   Udråbelsen af den provisoriske regering i Kiel 1848
Udråbelsen af den provisoriske regering i Kiel
 
 Medlemmer af den provisoriske regering i Kiel 1848
Medlemmer af "regeringen" i Kiel
 

 Om det skyldes forvirring og dårlig kommunikation og at man i Kiel rent faktisk troede at  revolutionen var brudt ud i København, eller
 rygterne blev et påskud oprørerne brugte til at udnytte situationen med et skær af lovlighed og  dermed sikre sig den folkelige opbak-
 
ning står hen i det uvisse.
 Den 24. marts, d.v.s. næste morgen, udsendte den provisoriske regering en proklamation der krævede Slesvig og Holsten sluttet
 sammen til én stat i personalunion med kongeriget Danmark. Man erklærede det for sin opgave, at forsvare hertugdømmerne og
 hertugen (kongen), mod overgreb. Proklamationen  havde ikke et revolutionært tilsnit, hvilket uden tvivl medvirkede til at  oprørs-
 
regeringen blev anerkendt som legitim af fleste statsembedsmænd. Næsten alle købstæder i hertugdømmerne anerkendte prokla-
 
mationen i løbet af den følgende tid.

 

Den provisoriske regerings proklamation 24. marts 1848

"Mitbürger! Unser Herzog ist durch eine Volksbewegung in Kopenhagen gezwungen  worden, seine
 bisherigen Rathgeber zu entlassen, und eine feindliche Stellung gegen die Herzogthümer einzunehmen."
"Der Wille des Landesherrn ist nicht mehr frei und das Land ohne Regierung."
"Wir werden es nicht dulden wollen, daß Deutsches Land dem Raube der Dänen Preis gegeben werde."
Wir werden uns mit aller Kraft den Einheits- und Freiheitsbestrebungen Deutschlands anschließen
"Wir werden uns mit aller Kraft den Einheits- und Freiheitsbestrebungen Deutschlands anschließen."

 Oprørsregeringen i Kiel forventede nu som en selvfølge, at regeringen i København ville sætte militæret ind mod den, og man
 opbyggede hurtigt en aktionsduelig hær der skulle sikre fæstningen Rendsborg, der var den stærkeste  militære garnison i riget
 indeholdende bl.a. et stort våbenarsenal.

 Rendsborg erobres

 Samme morgen, den 24. marts, kørte det ordinære tog fra Kiel til Rendsborg med soldaterne fra garnisonen i Kiel og 50 frivillige
 under kommando af den provisoriske regerings krigsminister, Frederik af Nør. Han var bror til hertugen af Augustenborg, som
 håbede på at blive konge af Danmark og hertugdømmerne, efter den barnløse Frederik den VII. Dette blev imidlertid imødegået i
 1846, der fastlagde arvefølgen i Danmark og hertugdømmerne.

       Hertugen af Augustenborg
    Hertugen af Augustenborg
Prinsen af Nør
 

 Jernbanen fra Kiel og Neumünster til Rendsborg passerede uheldigvis ind igennem fæstningens yderste værker, hvorfor styrken fra
 Kiel kunne køre med toget direkte ind fæstningen. Her besatte de hurtigt hovedvagten og andre vigtige punkter. Ved at ringe med
 brandklokken fik de samlet de danske soldater - ubevæbnede - på fæstningens paradeplads.
 Prinsen af Nør i dansk generalsuniform, holdt en tale, hvori han anførte, at han og den provisoriske regering i Kiel havde overtaget
 regeringsmagten i hertugdømmerne, fordi hertugdømmernes retmæssige regent, kongen i København, var holdt fanget af den
 K
øbenhavnske pøbel.
 
Officerer og soldater, som ønskede at rejse til Danmark, fik fri afmarch. De fleste officerer valgte at rejse mod Danmark medens
 langt hovedparten af menige og underofficerer gik over til den  Slesvig-Holstenske oprørshær.

  Slesvig-Holstenske soldater forlader Rendsborg 1848
Slesvig-Holstenere forlader
            Rendsborg
Kort over Rendsborg 1845
Kort over Rendsborg 1845
 

 Borgerkrigen i hertugdømmerne var nu en realitet. En krig Danmark nærmest glædede sig til.

 
Sangen "Dengang jeg drog afsted" af Recke og Hornemann 1848. Tekst og MP3