English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 








 

De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Mysunde 2. februar 1864

 

 De preussiske og østrigske styrker indledte krigen i 1864 ved at gå over Ejderen den 1. februar 1864 med en styrke på 57.000
 soldater.
 Deres vigtigste opgave var at indtage Dannevirke. I planen indgik et angreb på den fremskudte skansestilling ved Mysunde og
 dermed sikre overgangen over Slien for at om den danske hær i Dannevirkestillingen.
 
 I 1862, kort før 2. slesvigske krigs udbrud i januar 1864, var skanserne ved Dannevirke blevet forstærkede samtidig med opførel-
 sen af skanserne på Dybbøl.  

   Stillingen i Mysunde udgjorde  en del af Dannevirkes østlige fløj og
 Generalstaben var helt opmærksom på dette. I forbindelse med
 befæstningsarbejderne to år forinden havde man bl.a. havde man i
 forbindelse med befæstningsarbejder på Dannevirke og Dybbøl i
 1862 forsøgt at få penge til nogle forværker foran Mysunde og
 Dannevirke, den såkaldte Kokkendorf-stilling.
 Dette fik man aldrig. Langt de fleste af midlerne gik til selve
 Dannevirke hvilket også Dybbøl led under.

 F
orposterne med de fire skanser ved Mysunde kunne rumme et
 kompagni, ca. 2500 mand og ca. 20 kanoner.
                 
                        Kort over Mysunde-stillingen der reddede den dansek hær 1864
                    Kort over Mysundestillingen
 

 Den 2. februar rykkede det 1. Preussiske Korps med to infanteridivisioner frem mod Kokkendorf på den østlige del af fronten.  
 
Den preussiske styrke er på ca. 10.000 mand med 64 feltkanoner. Planen er at indtage Mysunde, hvor der på Sliens smalleste
 sted er mulighed for at krydse fjorden
og derved omgå Dannevirkestillingen.  Eneste hindring er de 2000 Danskere og deres 
 kanoner i
Mysundes skanser. Da den Preussiske fremrykning erkendes, trækkes forpostkompagnierne ved Kockendorf tilbage
 til Mysunde og skanserne.

 D
a den preussiske øverstkommanderende prins Friedrich Carl opdagede at danskerne havde rømmet Kokkendorf, beordrer han
 fremrykning mod, og angreb på, Mysunde allerede samme dag.


 Da den tyske avantgarde med 3 bataljoner nåede frem, blev de danske kompagnier blev straks heftigt beskudt. Efter en del tab
 blev
kompagnierne beordret tilbage til skanserne. Hvad der først havde lignet en fjendtlig  rekognoscering, viste sig nu at være
 
et regulært angreb stillingen og byen.
 På den højre fløj var det lykkedes et Preussisk kompagni at erobre en løbegrav kun 100 m fra skanse b, og herfra blev mand-
 
skabet ved de danske kanoner nu beskudt med kraftig geværild. Også i centrum var Preusserne nået tæt på, kun ca. 200-250
 meter fra de skanser.

 Ved middagstid var den tyske general v. Mannstein ankommet og havde taget kommandoen over fortroppen. Han beordrede et
 kraftigt bombardement for at tvinge danskerne ud af fra byen. Til dette havde han dele af 3 regimenter samt en betydelig mæng-
 
de artilleri.

 Kl. 12.45 åbnede Preusserne ild fra en stilling 500 m fra de danske skanser med et 6 punds batteri og et haubitsbatteri . Kort
 efter ankom reserveartilleriet, der straks blev indsat med 3 stk. 12 punds batterier, 2 haubitsbatterier og 4 forspændte batterier.
 Preusserne havde nu indsat ialt
64 stykker skyts - mere end tre gange så mange som på dansk side.

 Der udspandt sig en en voldsom artillerikamp, men en ualmindelig tæt tåge tågen umuliggjorde en effektiv ild. Man kunne stort
 set kun sigte efter fjendens mundingsild. Den kraftige beskydning gav nu danskerne formodning om, at Preusserne gj
orde klar
 til at storme de danske stillinger. I skanserne afventede man 3. Brigade der ved artillerikampens start blevet beordret til Mysunde
 som forstærkning.
 Medens man afventede brigaden,
blev to kompagnier trukket ind fra bevogtningen af  kysten nordøst for byen. Herudover var et
 b
atteri ankommet til Mysunde ved middagstid og var blevet opstillet på den vestlige bred af Slien. Det kom dog ikke til at del-
 
tage i kampen bortset fra nogle få skud.
 Under
artillerikampen var de danske artillerister under konstant beskydning fra de erobrede løbegrave kun 100-200 meter væk.
 
Specielt i skanse b led danskerne tab. Et kompagni blev derfor sendt frem for at trænge de Preussiske infanterister tilbage,
 
men blev tvunget tilbage i skanserne af en heftig geværild.

 Fra Ornum Mølle, omkring 120 m fra de danske skanser, og fra vejen mod Mysunde trængte flere fjendtlige bataljoner frem imod
 byen. Under fremrykningen lod fjenden deres artilleri følge efter infanteriet og dermed nærmere de danske stillinger. Dette havde
 dog kun
begrænset virkning. De fleste af granaterne gik på grund af tågen for højt, og kun 3 kanoner i skanse b blev demonteret.
 Til gengæld blev størsteparten af Mysunde by sat i brand.

 
Flere gang så det ud til at fjenden gjorde klar til storm, og blev hver gang udsat for en kraftig kardæsksild imod infanteristerne.
 For at hindre fjenden i at trænge igennem til vejen, det mellem skanse a og b førte til overgangsstedet, blev 2 kanoner anbragt
 så de kunne bestryge vejen. Stort set samtidig mindskedes den fjendtlige ild hen, for helt at opgøre ved fire-tiden. Preusserne
 havde opgivet at indtage Mysunde og trak sig tilbage.

 På begge sider havde tabene været store. De danske tab var i sårede og døde: 9 officerer og 132 underofficerer og menige.
 De  Preussiske tab var 12 officerer og 187 underofficerer og menige.
 
 
Kampen opfattedes som en sejr og den styrkede moralen iblandt soldaterne der havde kæmpet mod, og afvist, en overlegen
 styrke. Også blandt befolkningen styrkedes både moralen og tiltroen til Dannevirke. Men den gav måske også et overdrevet
 billede af evnen til at forsvare stillingen. Derfor virkede tilbagetrækningen fra Dannevirke 4 dage senere ekstra voldsomt, både
 for hæren, men måske især for den danske befolkning, der havde set Dannevirke som en uindtagelig stilling, der endnu en gang
 skulle stå sin prøve imod fjenden fra syd.

 Mysunde var sammen med Sankelmark de eneste træfninger der kunne opfattes som danske sejre i krigen. Det var dog sejre
 der dog kun udskød det uundgåelige. 

 
                   Forpostfægtning
 

    Preussisk skildring af angrebet
             på skanse A og B

        Kaptajn Hertel ved Mysunde
 
 

 Under angrebet kom den undertallige danske styrke under voldsom beskydning. Angrebet blev afvist af den danske styrke. Vejret
 var meget usigtbart, enten tåge eller snefog , Hvilket gjorde det meget vanskeligt at orientere sig eller ramme præcist med artilleriet.

 
                         Forposter
Ødelagt bro ved Mysunde 1864
          Ødelagt bro ved Mysunde
Slien ved Mysunde
              Slien ved Mysunde 2015              

 Den dårlige sigtbarhed medfører, at en stor del af den Preussiske artilleriild fejlagtigt rammer byen Mysunde, hvor halvdelen af
 byens huse nedbrænder. De genopføres kort efter med omfattende hjælp til indbyggerne fra den stedlige godsejer Julie Mylord.
 Mange af disse huse bærer hendes initialer "JM" og flere har indmurede kanonkugler i facaden.

  Bombehus i Mysunde opført efter bombardementet 1864
               Bombehus i Mysunde.
       Kosel, gravsted Julie Mylord
           Julie Mylords grav i Kosel
 
 


  Preussiske sårede køres fra Mysunde
 










 
 
  Prøjsisk mindesmærke over faldne ved Mysunde 1864
  Preussisk mindesmærke over faldne
  fra 2. Westpfalske infanteriregiment
       
Mindesmærke ved Musunde overr faldne Prøjsiske soldater 1864


 
De oprindelige Prøjsiske mindesmærke ved Mysunde 1864
          Det oprindelige mindesmærke
     Rester af dansk skanse ved Mysunde
              Rester af dansk skanse

 

 Mysunde nævnes ofte i flæg med de øvrige træfninger i 2. Slesvigske krig. Modsat de øvrige kampe og træfninger fik Mysunde
 dog enorm betydnig for resten af krigen. Havde danskerne ikke afvist de preussiske tropper var Dannevirke blevet omgået, og
 Molktes tredages plan blevet sørgeligt aktuel. Den danske hær var, hvis Mysunde var faldet eller rømmet og den afgørende kamp
 var blevet ført ved og bag Dannevirke, blevet tilintetgjort.
 Uden Mysunde intet Dybbøl, Fredericia eller Als.
 Selv om tabene under belejringen af Dybbøl og ved overgangen til Als var betydelige, var de for intet at regne i forhold til det blodbad
 en Preussisk omgåelse af Dannevirke var endt med.
 

 
 
Rapport
 fra det 6de Fæstningscompagni over Træfningen ved Mysunde den 2de Februar 1864.

 Det  Artillerie som deltog i Træfningen den 2. Februar ved Mysunde bestod af:
 Skandsen a. under Commando af Lieut. Bache, besat med 4-12 Pds (punds) K:K (kugle-kanoner) og 4- 24 Pds (punds) G.K.
 (granat-kanoner)
 Resv. Corporal Hassing 4 Undercorporaler  57 Menige

 Skandsen b. under Commando af Lieut. Klubien, besat med 2-12 Pds.  K.K. og 4-24 Pds.  G.K.
 Reservecorporal Nörgaard 3 Undercorporal 35 Menige
 Skandsen d. under Commando af Corporal Bendixen besat med 2-12 Pds K.K 1 Undercorporal og 12 Menige. 

 Skandserne g1 og g2 under Commando af Corporal Würtz, besat respektive med 2-12 Pds KK og 2-24 Pds G.K:
 
Reservecorporalerne Olsen og
 Rasmussen 1Underkorporal og 30 Menige. Endvidere var i Skandsen g1 placeret først 2-24 Pds Granatkanoner og senere
 2-12 Pds K:K: af 1ste
 Halvbatterie af 10 Batterie under Kommando af Lieut. Esberg.

 Træfningen begyndte med, at Fjenden henimod Kl 10 rykkede frem med en stærk Kjæde, som kastede vore Forposter af
 18de Regiment tilbage fra Højderne ved Ornum og Terrainnet vesten for samme indtil et Par hundrede Alen fra Skandserne
 a og b. Fra Skandserne blev der fyret enkelte Skud mod Fjenden, naar denne viste sig i større masse, men indtil KL. 11 var
 Kampen kun at betragte som en Forpostfægtning. .
 Ved denne Tid blev den ene Bataillon af 3die Regiment beordret frem for at kaste den fjendtlige Kjæde tilbage, hvilket
 lykkedes, men umiddelbart derpaa trængte en saadan Masse af Infanterie og Artillerie frem som havde samlet sig i det
 Terrain bag  Ornum Bankerne, der er aldeles skjult for Skandserne a og b, at vort Infanteri øieblikkelig blev kastet tilbage
 til Dækningen mellem Skandserne og Siderne af samme, og nu overvældedes Skandserne og Infanteriet mellem samme med
 en ganske overordentlig hæftig forenet Artillerie- og Infanteri-Ild, som vedvarede aldeles uafbrudt til henimod Kl .5 om
 Eftermiddagen, da Fjenden trak sig tilbage.
 Samtidig med at vort Infanterie kastedes tilbage faldt der en saa stærk taage, at man fra Skandserne aldeles ikke kunde see
 Fjendens Bevægelse og kun havde Kanonglimtene at rette efter. Paa Grund af det nøie Kjendskab, vi Alle havde til Terrain-
 
net foran Skandserne, kunde dog Afstanden til og Placementet for det fjendtlige Skyts vistnok til trods for Taagen bedømmes
 temmelig nøiagtigt, saaledes at vi have al grund til at antage, at Ilden fra skandserne har været temmelig virksom. Af og til
 lettede Taagen et Øieblik, de fjendtlige Batterier kunde observeres,, og det viste sig da, at Afstandene 6 a 700 Alen , havde
 været rigtig bedømte. Hele Betjeningen gik i begyndelsen med Ro og Orden.
 Folkene vare særdeles flinke. Undertegnede opholdt sig i begyndelsen af Fægtningen afvexlende paa Skandserne a og b,
 
men efter at Lieut. Klubien var falden, overtog jeg selv Commandoen paa Skandsen b  og opholdt mig der under resten af
 Affairen. Da Ilden vedblev med en aldeles uafbrudt Hæftighed, og flere af Folkene vare faldne og saarede, kom der et Øie-
 
blik paa Skandserne a og b, hvor Folkene trykkede dem noget og ikke vilde frem fra Brystværnet, men efter at det var lyk-
 
kedes at overvinde denne øieblikkelige Frygt, vare de saa flinke og freidige, som det paa nogen maade kunde ønskes, og
 vedblev saaledes, ligetil Fægtningen var endt. Hvorvidt der gjordes noget virkeligt Forsøg på Storm mod Skandserne a og b,
 kan Compagniet ikke med Bestemthed udsige, men Fjenden var i Colonnebevægelse frem ad Veien fra Flækkeby paa et
 Par Hundrede Alens Afstand og blev saa stærkt beskudt med Kardæsker som muligt, og samtidig dermed rykkede en
 stærk Colonne frem paa den østlige Side af Skandsen b over det Mosedrag, der gaaer ind fra Slien, den blev modtaget med
 en saa stærk forenet Infanterie og Kardæskild, at den gjorde omkring og ikke mere kom til Syne. Hvor stor en fjendtlig
 Infanteristyrke, der var imod os, eller hvor mange Batterier, der vare opkjørte imod os, er det Compagniet en Umulighed at
 have nogen bestemt Mening om, dertil var Ilden den hele Tid altfor vedholdende og Taagen for stærk. Skandserne bleve
 
beskudte med 12 og 24 Pds  Granater samt riflede Granatkardæsker af et mindre Caliber.

 Compagniet havde paa Skandserne a og b et Tab af:
 Lieut. Klubien og 5 Constabler, som faldt, samt Lieut. Bache og 6 Constabler, der saaredes, og demonteredes 3 Kanoner
 derved, at Affutagerne enten blev sønderskudte eller ubrugelig gjordes ved vor egen Skydning. Hvor mange af Infanteriet
 der faldt i Skandsene, kan kompagniet ikke udsige, men Tabene var meget betydelige.
 Paa Skandserne d og g1 og g2 bleve de meget stærkt beskudte med Artilleriild men paa grund af Taagen rettedes der for
 høit, og Compagniet har heldigvis intet Tab paa de Skandser.
 Compagniet kan ikke nok som udhæve den Iver, den Ro og det Mod, som udvistes af begge dets Lieutenanter. Saa længe
 indtil Lieut Klubien faldt, gik han fra Kanon til Kanon, opmuntrede Mandskabet, og da den paa den østlige Flanke staaende
 Kanon under den fjendtlige Colonnes Fremrykning over Mosedraget aldeles overvældedes med Infanterieild, og mand-
 
skabet, efter at dets No. 1 var falden og 1 mand var saaret, trykkede sig ved at betjene Kanonen, overtog han selv No. 1s
 Forretninger og blev skudt, medens han rettede Kanonen.
 Lieut. Bache blev i begyndelsen af Træfningen let saaret i brystet, men han blev paa Skandsen, overtog, efter at Capitain
 Schow af Infanteriet var falden, Commandoen over Infanteriet, og udviste et forhold, der ikke noksom kan roses (af en saa
 ung Officer). Han har senere udført sin anstrængende Tjeneste tiltrods for, at hans Saar forvolder ham en deel Smærter og
 i de sidste Dage er begyndt at superere. Af Underclassene maa Compagniet tillade sig særlig at udhæve Corporal Hassing,
 paa Skandsen a, som udviste et særdeles rosværdigt Forhold under hele Kampen, og paa Skandsen b Constabel No. 44
 
af 12 Batterie Urbansen, der betjente Kanonen som No. 1,  og som under hele Kampen udviste et Mod og et Lune, der
 opmuntrede hele Besætningen baade af Constabler og Infanterie, og maa Compagniet slutte sin Indberetning med det bedste
 Vidnesbyrd for samtlige Underofficerer, Undercorporaler og Constabler.
 ( Fra den 2den til den 5te Febr.  er der ikke forefaldet nogen Artilleriekamp men en hyppig Allarmering, ledsaget af Forpost-
 
fægtning)

 Sønderborg den. 14. Februar 1864

                 H.C. Hertel
 


 De fleste faldne fra Mysunde blev begravet på Kosel kirkegård, en fællesgrav der ikke er afmærket.
 
 Enkelte ligger på kirkegården i Brodersby på nordsiden af Slien.
       
          Prøjsisk grav med 9 faldne
 
Grav med 9 Prøjsere på Brodersby kirkegård 1864
 
Grav med tre aldne danskere på Brodersby kirkegård 1864
            Dansk grav med 3 faldne
 
                     Prøjsisk grav
 
                      Prøjsisk grav