English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 


 
































De slesvigske krige 1848-51 og 1864

Kampen ved Lundby 3. juli 1864

 På tidspunktet for kampen ved Lundby var Jylland reelt opgivet og de tilbageværende styrker trukket nord for Limfjorden og i færd
 med at blive udskibet mod Fyn fra Frederikshavn. 1. Regiment var blevet efterladt i Nørresundby for at sløre udskibningen længst
 muligt  Ordren var, at hvis lejlighed  bød sig og det kunne ske uden uforholdsmæssig risiko, måtte man støde frem mod syd.
 
 1. juli havde preusserne sendt tre rekognosceringskommandoer mod nord fra Hobro. Danskernes 5. kompagni  af 1. infanteri-regi-
 ment  var
med 160 mand og en eskadron rykket sydligt mod Ellitshøi hvor man formodede at finde en af de fjendtlige enheder i nat-
 
logi.
 Kompagniet fandt Ellitshøj tom og besatte byens udkant klokken 0,30 Den prøjsiske styrke havde forladt  området igen og trukket
 
ca. 10 km mod syd til byen Gravlev.
 Samtidig erfarede man, at en patrulje på ca. 2 kompagnier og en eskadron var gået mod nord, formentlig mod Gunderup. En lig-
 
nende patrulje var gået frem mod Løgstør.
 Oberstløjtnant Beck der havde kommandoen over den samlede styrke beordrede herefter en østgående flankebevægelse og 01,30
 brød kompagniet op mod Gunderup. Da de når Gunderup 04,00 og observerer skjult fjenden forlade byen mod nord og Lundby.
 Oberstløjtnant Beck red herefter med kavalleriet frem, fulgt af infanteriet mod nord gennem Gunderup.
 Fra et bakkedrag observerer en husar den prøjsiske styrke i Lundbys nordlige udkant, og den danske styrke slutter op Lundby
 Bakke, syd for Lundby ï skjul bag gravhøjen "Konghøj". Lundby Bakke falder herfra jævnt mod Lundby, midtvejs gennemskåret af
 vejen mellem Lundby og Gunderup, den nuværende Hadsund Landevej.
 
  Beck blev Dec. 1863 oberstløjtnant og, mod sit ønske, kommandør for 1. regiment. Han havde altid
  gjort stabstjeneste og stod ganske fremmed for praktisk troppeføring. Tilmed afløste han denne
  københavnerafdelings chef oberst Max Müller hvis personlighed og skarpe konstitution var god på en
  kampplads.
Hans svagelige konstitution havde også svært ved at døje feltlivets strabadser.
  Han deltog i kampene foran Dannevirke ved Sankelmark og Vejle.
  Ved våbenhvilens udløb 26.6. fik han kommandoen over den i Nordjylland tilbageblevne styrke for at
  bevogte Limfjordsovergangene og foretage mindre, offensive bevægelser uden uforholdsmæssig risiko.
  Han ledede således det fremstød fra Ålborg der ved hans ukendskab til bagladegeværets overlegenhed
  førte til nederlaget ved Lundby 3.7.1864. "Jeg red ud sammen med en underlig, vildt begejstret,
  letsindig, men affældig Mand – Jeg red tilbage med en sammensunken Olding!" skriver hans adjudant
  Peter Abrahams.
 
Beck blev efterfølgende oberst og kommandør af Dannebrogordenen.

   Oberstløjtnant H.C.J.  Beck

 De lokale i Gunderup får nys om det forestående angreb og tilbyder Beck at lede kompagniet gennem en slugt øst om Lundby bakke
 der skjult vil føre dem ind på stormafstand af den preussiske styrke. Alternetivt bag nogle levende hegn vest om bakken.
 
Beck afviser dette med ordene "en bonde skal ikke føre mit kompagni" og befaler "et rask og determineret angreb med bajonetten".
 
 
Kompagniet var opstillet i 16 geledder bag Kongshøj, og kompagnischefen anmoder Beck om af måtte ændre opstillingen. Det var
 ikke i overensstemmelse med reglementet at udføre bajonetangreb med mere end 6 geledder. Beck mente der allerede var spildt tid
 nok og afviste dette. Ny skulle der angribes. 
 Prøjserne havde allerede på dette tidspunkt set en husaren på en bakke mod syd, muligt Kongshøj, og gjorde hurtigt klar til at tage
 imod det danske angreb fra et 1 meter højt stengærde i Lundbys sydkant. Her lå 70 af kompagniets 124 mand klar med deres bag-
 
laderifler.

 Under høje hurraråb indledte den danske styrke angrebet fra Kongshøj mod prøjserne ca. 700 meter fremme.

            Angrebet fra Kongshøj mod den prøjsiske stilling
            samt de mulige alternativer.
            Rød rute er angrebet, hvid linie den prøjsiske
            stilling bag gærdet og de to gule de alternative
            fremrykkeruter.  (Click på billede for forstørrelse)
Affæren ved Lundby 1864. De alternative fremrykkeveje
 
  Affæren ved Lundby 1864. angrebvejen
  Angrebets rute. Prøjserne lå ved det
             hvide hus midt i billedet
 

Angrebsvejen set fra Lundby. Angrebet
starter ved den llille høj midt i billedet
 

Slugten der hvor fremrykningen mod
Preusserne kunne være foregået i skjul.
Fjenden lå i billedets venstre kant


 På ordre venter prøjserne på at danskerne nærmer sig. Ca. 250 meter fra stengærdet stopper angrebet lidt op efter det lange løb
 
og måske også i undren over den manglende prøjsiske reaktion.
 Herefter genoptages fremløbet, men på 150-200 meter giver prøjserne ild første gang. Kort efter afgives anden salve. Ved tredie
 salve bryder det danske angreb sammen 20 meter foran stengærdet.
 Da udgjorde det danske tab 22 døde, 76 sårede og savnede,
 hvoraf 44 endte i fangenskab.  De prøjsiske tab bestod af 3 lettere sårede.

 På Hobro Lazareth blev indbragt følgende sårede danskere af preusserne:

 Capit. Hammerich, Kjøbenhavn, saaret i høire Underarm, Helbredet.
 Prm. Lt. Betzholz, Sverrig, Haardt saaret i begge Arme, Lungebetændelse, Død d. 28. Juli
 Soldat Rasmus Madsen, No. 364, Qverndrup, Fyen, Haardt saaret gjennem høire Haand, og af samme Kugle høire Lunge, Død d. 12 Juli.
 Soldat Niels Petersen, No. 131, Oppe Sundby, Sjælland, Haardt saaret i Højre Been, amputeret paa høire Laar, farligt.  Endnu paa Hobro
      Lazareth  tilstanden farlig. (død d. 17. August)
 Undercp. Hamman, No. 568, Kjøbenhavn, Saaret i venstre Haand og i venstre Overarm. Saavidt helbredet ført til Aarhus.
 Corporal Petersen, No. 436, Kjøbenhavn, Saaret i venstre Knæ og i høire Fod, amputeret 10 Dage efter. Døde under Amputationen d. 14 Juli.
 Rasmus   Petersen, Buddinge
 Soldat Niels Larsen, No. 573, Sæby pr. Roeskilde, Haardt saaret i høire Laar og Side. Døde d. 21 Juli.
 Niels Larsen nr. 630?, Søby? død 21.juli
 Soldat Ole Johansen, No. 210, Slagelse Egnen, Saaret i høire Underarm. Saavidt helbredet ført til Aaarhus.
 Soldat Laurs. W. Ryberg, No. 38, Kjøbenhavn, Haardt saaret i høire Laar. Død d. 28. Juli.
 Soldat Rasmus Christensen, No. 264, Hornstrup v. Weile, Haardt saaret i venstre Bagdeel, venstre Fod lam. Forhaabentlig i Bedring.
 Soldat Johan Ritzmann, No. 581, Kjøbenhavn, Haardt saaret i venstre Laar. Tilstanden farlig men ikke uden Haab.
 Soldat Niels Nielsen, No. 637, Ørsted pr. Roeskilde, Haardt saaret gjennem Venstre Lunge. Tvivlsom skjønt bedre. (død d. 18. Oktober)
 Soldat Johan Henrik Rasmussen
 Bernhard Kuhlmann, No. 635, Kjøbenhavn, Haardt saaret i Underlivet og død første Nat efter denne sørgelige Fægtning.
 Julius Adam Bernhardt Kuhlmann død d. 4. juli. 

   
DETTE MINDE REISTES TIL ÆRE FOR DE TAPPRE MENIGE AF FØRSTE REGIMENT, SOM SAAREDE I BAJONET-ANGREBET VED
LUNDBY DEN 3DIE JULI 1864, UDAANDEDE
DERES HELTELIV PAA HOBRO LAZARETH (1865)
Mindesten for de dødeligt sårede fra Lundby 1864

 Kampens umiddelbare resultat blev et klart nederlag til danskerne, idet den danske side havde et tab på 32 døde, 44 sårede, 20
 tilfangetagne og 2 savnede - ialt 98 - mod blot 3 sårede preussere. I det store billede kom kampen ikke til at betyde noget. Land-
 
kampen havde Danmark allerede tabt, og en eventuel sejr ved Lundby ville ikke have ændret ved dette, bortset fra at et heldigt ud-
 fald havde lappet lidt på Becks ramponerede rygte fra Sankelmark.
 Kampens udfald til trods, forfremmedes Beck senere.
 

 
 
Den rekonstruerede prøjsiske stilling ved Lundby
    Det rekonstruerede stengærde og
   området hvor de tre skudsalver faldt.

    
 
       Mindesten for affæren ved Lundby 1864
         Mindesmærket ved Lundby            
                 
      
 
      Mindsmærke på Gunderup kirkegård efter Lundby 1864
                  Mindesmærke på
                Gunderup Kirkegård


 Den Preussiske "Lundby Marsch"    
MP3
 
 Mindesmærkerne ved Lundby og Gundestrup