English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 


 
































De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Besættelsen af Jylland efter 18. april 1864

 Efter to måneders svært bombardement og gravning af skyttegrave frem mod de danske skanser sluttede kampene ved Dybbøl med
 den prøjsiske indtagelse af skanserne den 18. april. Herefter var Fredericia danskernes eneste bastion i Jylland med mulighed for
 modangreb.
 Men krigsministeren befalede 25. april Fredericias kommandant general N.C. Lunding, at rømme byen, selv om befæstningen var
 langt stærkere end Dybbøl. Modvilligt lod Lunding de sidste danske soldater forlade Fredericia og sejle til Fyn 28. april hvorved
 Danmark
nu har mistet den sidste flankestilling i Jylland. Krigsminister Lundby vil med beslut-ningen styrke forsvaret af Als og
 Nørrejylland.
 D
en danske hær har nu, bortset fra den 4. division i Nørrejylland,  mistet alle sine offensive muligheder og er tvunget til at koncen-
 
trere sig om et passivt forsvar af Als og Fyn og til at splitte sine i forvejen beskedne kræfter i tre dele – Als, Fyn og i Nørrejylland.
 
Den preussisk-østrigske hær er derimod ikke længere tvunget til at binde stærke stridskræfter ved Dybbøl og Fredericia, men kan
 vælge at koncentrere kræfterne.
 Herefter stod de sidste danske tropper på den jyske halvø nord for Limfjorden og
Preusserne og Østrigerne besatte hurtigt  Jylland
 op til Limfjordens sydside.

  Østrigere i poternen ved Prinsens Port i Fredericia
  Østrigere ved poternen ved Prindsens Port
Østrigsle soldater på Fredericia volde 1864
               Østrigere på Fredericias volde

 Som i Treårskrigen var det flådens opgave at forhindre landsætning på øerne og at blokere de tyske Østersø- og Vesterhavshavne.
 Den preussiske flåde var endnu i sin vorden. De danske skibe kunne uhindret stoppe handelen til de tyske byer og opbringe tyske
 handelsskibe. Et preussisk forsøg på at forjage flåden fra farvandet omkring Rügen blev afvist (træfningen ved Rügen). Den østrig-
 
ske flåde med base i Trieste sendte to fregatter til Vesterhavet for at hæve blokaden af Hamburg. Den danske eskadre vandt en
 taktisk sejr over den østrigske, der var forstærket med tre preussiske kanonbåde, den 9. maj 1864 ud for Helgoland. Det var her,
 Fregatten Jylland deltog.
 Slaget fik imidlertid ingen betydning for krigens udfald.

  Fregatten Jylland, dele af besætningen
         Dele af fregatten Jyllands besætning 1864
Slaget ved Helgoland 1864
                   Slaget ved Helgoland

 
Den 12. maj blev der indgået våbenhvile. I første omgang af en måneds varighed. Våbenhvilen blev senere forlænget med 14 dage.
 De neutrale stormagter pressede Danmark til at gå med til at drøfte en deling af Slesvig under forhandlinger i London under ledelse
 af den engelske udenrigsminister lord John Russell. Der var repræsentanter for de krigsførende lande, Danmark, Preussen, Østrig,
 samt for det tyske forbund, Frankrig, Rusland og Sverige-Norge.
 
 
Lord Russell. Forhandlingsleder

 
        
Georg Joachim Quaade, Udenrigsminister
            og dansk delegationsleder

 Englands forslag var en deling af Slesvig langs Dannevirke, og muligvis ville England endda sætte magt bag. Preusserne foreslog
 først en deling ved linjen Åbenrå-Tønder og senere en deling tæt på det, der blev grænsen efter genforeningen i 1920 nord om
 Flensborg og Tønder. Men de danske forhandlere ville efter instrukser hjemmefra kun afgive den sydligste spids af Slesvig. Denne
 stædighed trods det nylige nederlag skyldtes til dels, at Christian 9. ville have barndomshjemmet Louisenlund syd for Slesvig by
 med på den danske side.
 Frankrig foreslog en folkeafstemning om sagen, men den danske delegationsleder udtalte: "Jeg kan ikke engang samtykke i at tage
 forslaget ad referendum".
 Det blev vel modtaget i den danske befolkning, at forhandlingerne om delingen af Slesvig var brudt sammen.
 Det har været diskuteret i eftertiden om hvorvidt en folkeafstemning eller deling af Slesvig virkelig havde været  en reel mulighed.

 Våbenhvilen blev brugt til forskellige troppebevægelser på begge sider. Danskerne frygtede et angreb på Fyn og var optaget af at
 flytte 10.000 mand fra Vendsyssel til Fyn.
 Prøjserne brugte tiden på at forberede overgangen til Als ved at flytte bådene der oprindeligt var samlet til en overgang mod selve
 Sønderborg, samle tropper til angrebet og at konsolidere sig i Dybbølstillingen.

 28. juni sætter Prøjserne over Alssund og løber de danske styrker over Als over ende.
 Als må opgives efter betydelige tab og tropperne overføres til Fyn fra havnene i Hørup, Fynshav og på Kegnæs. Der breder sig en
 betydelig nervøsitet for et tilsvarende angreb på Fyn og selv i København tales om risikoen for et angreb.  

 Efter kampen ved Lundby den 3. juli trak de danske styrker sig gradvis helt ud af Jylland. 
 Den 10. juli beordrede den preussiske general von Falckenstein Aalborg besat, hvilket skete uden modstand, da de sidste danske
 tropper havde trukket sig ud af byen samme morgen. Dagen efter gik preusserne fra Aalborg over Limfjorden. Længere mod syd-
 vest havde Østrigske styrker allerede indtaget Holstebro, og østrigerne gik nu over Oddesund til Thyholm. Den 12. juli besatte preus-
 serne Frederikshavn, og i forgårs nåede østrigske styrker Mors. Samme dag tog general von Falckenstein sammen med den
 preussiske prins Albrecht til Skagen, hvor de symbolsk plantede det preussiske og østrigske flag. Endvidere indskrev von Falcken-
 stein sig i kirkebogen i Skagen Kirke.
 
  Den Prøjsiske general Vogel von Falkenstein 1864
    Vogel von Falkenstein

    Træsnit visende højtstående preussiske officerer på Skagen

 Den 7. juli var General P. F.  Steinmann blevet ny dansk overgeneral.
 

   
Overgeneralen P.F. Steinmann