English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 

 














 

De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Slaget ved Helgoland

 Under 1. Slesvigske Krig havde Danmark etableret en særdeles effektiv blokade af de tyske Nordsøhavne, og dette så ud til at
 kunne lykkes igen i 1864.

 
Ved krigsudbruddet i februar indledtes igen en blokade af de tyske nordsøhavne. Danmark havde altid været en af de helt store
 søfartsnationer og besad på det tidspunkt verdens 6. største flåde. Østrig havde den 7. største og Preussen  intet af betydning. En
 gentagelse af den vellykkede blokade de tyske havne var derfor en oplagt mulighed for at lægges pres på Preussen.
 Allerede fra slutningen af januar havde skruefregatten Niels Juel opholdt sig i Skagerak for at observere mod 3 preussiske kanon-
 
både der muligvis var i den del af Nordsøen.
 Ved krigsudbruddet 1. februar fik chefen, orlogskaptajn Johan L. Gottlieb, ordre til at forlægge sydpå til området mellem Borkum
 og Helgoland. Kort tid efter udvidedes operationsområdet mod Falmouth i den Engelske kanal. Opgaven var stadig at observere
 de tre kanonbåde, men nu også at opbringe ethvert tysk handelsskib man måtte møde. Denne tilstedeværelse opskræmte de tyske
 rederier idet faren for opbringelse var overhængende.
 
 På grund af årstidens hårde vejr måtte Niels Juel returnere til København for reparationer og afløstes af skruekorvetten Dagmar,
 under kommando af kaptajnløjtnant G.F.W. Wrisberg. 18. marts opbringer Dagmar skonnerten "Tekla Schmidt" af Hamborg ved
 øen Texel ud for den nordhollandske kyst..

 I begyndelsen af marts 1864 erfarer marineministeriet at Ø*strige er i færd med, sammen med mindre preussiske enheder, at
 sende en flådestyrke mod området for at bryde den effektive danske blokade.
 Man besluttede derfor at formere en Nordsø-eskadre bestående af Dagmar der allerede var i området samt skruefregatten Niels
 Juel og skruekorvetten Hejmdal. De to sidste lå i København på det tidspunkt. Chef for eskadren blev orlogskaptajn Edouard
 Suenson. Han var særdeles erfaren med flere søtræfninger i treårskrigen bag sig. Han havde i 1830'erne gjort tjeneste i den
 franske Middelhavsflåde.
 
 
     Eduard Suenson (Otto Bache)

 Få timer efter de to orlogsfartøjer havde forladt Københavns rhed, fik marineministeriet telegrafiske efterretninger om at den Østrig-
 
ske fregat Radetzky havde forladt Gibraltar med kurs nordpå.
 8. april anløber de to danske orlogsskibe Kristianssand, og fortsætter ud i Nordsøen. 11. april mødes de med Dagmar, og Suen-
 
sons eskadre er nu samlet.
 Man havde ingen  fjendtlige skibe i sigte, med der indløb konstant telegrammer om deres bevægelser fra Gibraltar mod nord.
 Samtidig med man afventede de fjendtlige fartøjer, gjordes blokaden af de tyske havde nu så effektiv, at de tyske rederier rent
 proforma begyndte at udflage deres skibe så de nu sejlede under russisk flag.
 
 19. april om eftermiddagen indløb melding om at to østrigske fregatter havde forlade Brest og at man forventede det østrigske
 linieskib Kaiser den næstfølgende uge. Dagmar var på dette tidspunkt på vej vestpå mod Texel. Suenson  frygtede at Dagmar
 skulle løbe ind i de to fregatter og eftersatte derfor Dagmar. På vejen mødte han eskadrens tredie enhed Hejmdal, der måtte
 opgive at opbringe en tysk prise for i stedet, sammen med Niels Juel, at nå frem til Dagmar og få eskadren samlet. De indhen-
 tede
Dagmar ud for Den Helder ved den Hollandske kyst, og sammen returnerede skibene til Helgoland.
 Chefen for Dagmar kunne rapportere, at han i Nieuwediep havde observeret de tre preussiske skibe man havde ledt efter siden
 januar, kanonbådene Blitz og Basilisk samt hjuldampskibet Preussischer Adler.

 


        Kaptajn Tegetthoff

 Via et privat telegram havde man fået man melding om at Dybbøl var løbet over ende, og man var nu i tvivl om hvorvidt marine-
 
ministeriet overhovedet var i stand til at komme i kontakt med eskadren. Samtidig spekulerede man på om der var mere brugt for
 skibene i forsvaret af bælterne og Østersøen. De manglende efterretninger og de sparsomme, nogle direkte selvmodsigende,
 meldinger foranledigede Suenson til at sammenkalde skibscheferne til et krigsråd ombord på Niels Juel. Herbesluttes at forlægge
 til Kristianssand for at opnå pålidelig kontakt med Marineministeriet og herfra ville have et godt udgangspunkt til enten at løse den
 offensive opgave i Nordsøen eller en evt. defensiv opgave i bælterne og Østersøen.
 
 23 april om morgenen ankommer eskadren til Kristianssand. Man søgte først og fremmest telegrafisk kontakt til marineministeriet
 og derefter påbegyndtes opfyldning af skibenes magasiner, ikke mindst kul så man var klar til omgående afsejling.   

 I marineministeriet blev man bestyrtet over at den eskadre man troede lå ved Helgoland var ankret op i Kristianssand og at kvali-
 
teten af de tilgåede efterretninger var så ringe. Man kunne indformere Suenson om, at de to østrigske fregatter stadig lå i Brest
 samt at den østrigske eskadre der bl.a. omfattede linieskibet Kaiser, stadig lå omkring Lissabon.
 Samtidig meddelte ministeriet at skruefregatten Jylland ville blive sendt op til forstærkning af eskadren, og at Dagmar skulle afgå
 når Jylland ankom. Indtil dette skulle eskadren patruljere en linie Kristianssand - Hanstholm.

 Orlogskaptajn Suensons Nordsø-eskadre indtil 28. april

  Skruefregatten "Niels Juel" 42 kanoner 422 mand
  Skruefregatten "Jylland" 44 kanoner 437 mand
  Skruekorvetten "Hejmdal" 14 30 pund kanoner og 2 18 pund kanoner 260 mand
  Skruekorvetten "Dagmar" (Afgår 28. april) 16 30 pund kanoner 150 mand
 

             Skruefregatten Jylland


              Skruekorvetten Dagmar


              Skruekorvetten Hejmdal

 Dagmar afgår fra eskadren samtidig med at operationsområdet udvides mod syd og det oplyses at de to Østrigske fregatter har
 forladt Brest men fortsat var i den engelske kanal. 30. april oplyses at fregatterne nu befandt sig med Dover. 4 maj er eskadren
 igen i Kristianssand for at modtage nye forsyninger og samtidig ankommer Jylland, der medbringer ordre til eskadren om at sejle
 til Helgolandsbugten for at møde de fjendtlige orlogsskibe. Den danske eskadre afgår 6. maj.
 Samtidig bekræftes det fra flere sider, at de to Østrigske fregatter var kommet til farvandet og havde forenet sig med de tre Preus-
 
siske kanonbåde ved Texel ud for Hollands nordkyst.
 
 Kaptajn Tegetthoffs Østrigske-Preusiske eskadre

  Fregatten "Schwarzenberg" (Østrig) 51 kanoner 498 mand
  Fregatten "Radetzky" (Østrig) 37 kanoner 372 mand
  Kanonbåd "Preussicher Adler" (Preussen) 4 kanoner 110 mand
  Kanonbåd "Blitz" (Preussen) 3 kanoner 66 mand
  Kanonbåd "Basilisk" (Preussen 3 kanoner 66 mand
 

              Dækket på Radetzky


                 SMS Preussischer Adler
 

 På vej mod Helgoland rammes Hejmdal 7. maj af en lækkende kedel. Eskadren ligger stille i 12 timer før det lykkes Hejmdals
 besætning at udbedre kedlen. Man ankommer til Helgolandsbugten 8. maj.
 
 Efter rekognoscering i farvandet den 9. maj fik den Østrigske eskadre ved ankomst til Cuxhaven oplysning om at den Danske
 eskadre var observeret omkring Helgoland. Man står omgående nordpå for at engagere danskerne.
 
 Ved en konference i Londan var det bestemt at der skulle indtræde våbenhvile fra 12. maj, men dette var endnu ikke nået ud til de to
 eskadrer der den 9. maj nærmede sig hinanden. 
 Ved 10-tiden melder udkiggen, efter først at have observeret den engelske fregat Aurora, om fem skibe i syd-sydvestlig retning.
 
 Efter en kort tale af Suenson til eskadrens skibe der lå på klods hold af Niels Juel, blev der gjort klar til kamp og i kølvandsorden
 med flagskibet Niels Juel forrest sejlede man mod den fjendtlige eskadre.

 13,45 åbner Schwarzenberg ild på ca. 3700 meters afstand. Suenson lod sin eskadre komme tættere på inden også han åbnede ild.
 De to eskadrer passerede hinanden på ca. 1800 meters afstand under kraftig udveksling af ild.
 De tre Preussiske kanonbåde sakkede agterud og Suenson forsøgte nu at afskære den fra hovedstyrken. Dette så Tegetthoff, og
 sejlede nu med de to fregatter ret mod de danske skibe for at komme på klods hold og muligt forsøge en entring.
 Fregatterne blev beskudt så kraftigt at de var nødt til at ændre kurs.

      Den Østrigske styrke med det
      brændende Schwarzenberg til venstre.

                                    Maleri af Løjtnant H.J. Marscher der deltog i søslaget

 Afstanden mellem de to styrker er nu kun ca. 400 meter og den danske kanonild tager til. Niels Juel er i kamp med Schwarzenberg
 medens  Jylland og Hejmdal beskyder Radetzky. De Preussiske kanonbåde ligger på stor afstand og deres kanonild er uden virk-
 
ning. Hårdest ramt bliver Schwarzenberg der bryder i brand to gange, mister flere kanoner og har mange dræbte og sårede.
 Jylland modtager en træffer ved kanon nummer 9 hvorved hele besætningen bliver dræbt eller såret.

               Kampscene fra dækket på Niels Juel.
               I baggrunden ses Schwarzenberg med
               brændende formærs.

                                                                             Maleri af Chr. Mølsted

 15,30 vender kampen da en granat tænder Schwarzenbergs formærssejl og tovværk. Det er ikke muligt for Østrigerne at slukke
 ilden da maskinpumpen er blevet ødelagt under kampen. Det bliver en for ulige kamp, og Tegetthoff beordrer eskadren ind i neu-
 
tralt engelsk farvand ved Helgoland.
 Suenson optager straks forfølgelsen, men Jylland rammes nu af en granat i chefens kahyt, hvilket også ødelægger fregattens
 styregrej. Dette blev hurtigt udbedret, men varede lige netop så længe nok til at den Østrigske eskadre undslap.
 Kampen var slut 16,30 og Suenson trak lidt nordligt hvorfra han observerede mod området. Senere lykkes det, i ly at mørket,
 den Østrigsk-Preussiske eskadre at snige sig uset tilbage til Cuxhaven.

 Den danske eskadre passerede Kristianssand på vej mod København. Her blev døde og hårdt sårede bragt i land. De døde
 blev begravet på kirkegården, hvor der senere rejstes en mindesten.

  Mindesten i Kristianssand over de faldne danskere efter Helgoland 1864
         Den danske mindesten i Kristianssand.


 

 De døde østrigere blev begravet i Cuxhafen, hvor den preussiske kejser foranledigede et mindesmærke.

        Det Østrigske mindesmærke i Cuxhaven efter Helgoland 1864
Mindestenen i Cuxhaven over de Østrigske dræbte
 
 
        Mindesten i Altona over de sårede Østrigere
        fra Helgoland der døde her.
        Det oprindelige gravsted blev ødelagt under
        et engelsk bombeangreb under 2 verdenskrig,
        men et andet mindesmærke blev flyttet hertil
 Mindesten i Altona over de sårede Østrigere der døde her 1864

 Spørgsmålet har siden været om Danmark vandt træfningen eller den endte uafgjort. Faktum er at det lykkedes Danmark at opret-
 holde den blokade de Østrigsk-Preusiske skibe skulle ophæve. Efterfølgende ophævedes blokaden med våbenhvilen 12. maj.

 De danske tab var 14 døde og 55 sårede (heraf døded tre senere)  medens Østrig mistede 32 døde og 59 sårede. Preussen led
 ingen tab.
 
 I København fejredes eskadren ved næste anløb med kongebesøg ombord. En vigtig begivenhed på et tidspunkt hvor det var småt
 med lyspunkter.
 
 
 
Billeder fra Fregatten Jylland 2010/2012/2015