English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 











 

 

De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Fredericia og det øvrige Jylland 1849

 Den danske hær der trængte ind i Slesvig, vandt det første slag ved Bov, men måtte kort efter vige for overmagten. Store dele af Jyl-
 
land blev besat. Man opgav at yde modstand fra Fredericia, for fæstningen havde ikke været vedligeholdt i 100 år  og var ikke krigs-
 
egnet. Snart efter blev der indgået våbenhvile, som varede indtil april 1849.  Våbenhvilen havde imidlertid været så ugunstig for Dan-
 
mark, at man nærmest glædede sig til at genoptage krigen.

 Krigen genoptoges i 1849. Man stod nu over for den preussiske general Prittwitz med i alt 61.000 mand og general Bonin, der ledede
 
den særlige Slesvig-Holstenske styrke på 14.000 mand. Den danske hær var på kun 41.000 mand, og man måtte trække sig tilbage
 for overmagten til Als og Fredericia. Fæstningen Fredericia var i mellemtiden gjort kampklar, og dele af den danske styrke gik ind i
 fæstningen,
medens andre dele trak sig tilbage til Fyn. General Rye trak ved udvigende kamp den tyske hovedstyrke længere op i
 Jylland og endte ude på øen Helgenæs syd for Mols
 General Bonin med sin Slesvig-Holstenske styrke fik af sin overgeneral til opgave at hindre danskerne i at angribe fra fæstningen.

 
           General Bonin

         General Prittwitz

 Den 7. maj ankom Bonin med styrken på 14.000 mand til Fredericia og i løbet af den første uge byggedes de første skanser. Fra
 Rendsborg havde han skaffet sig 14 stykker belejringsskyts og allerede den 16. maj indledtes et bombardement af byen.

 Beskydningen begyndte kl. 03.00 om morgenen. De fire 168 punds morterer var de mest effektive. 49 huse blev ødelagte og 200
 skadede. Befolkningen flygtede til Kastellet, hvor man følte man sig mest sikker. Flere fortsatte dog til Fyn. Bombardementet havde
 ingen effekt på byens forsvarsevne, og der gik kun få menneskeliv tabt. Soldaternes kampmoral kunne ikke svækkes, så længe liv-
 
linen til Fyn kunne opretholdes.
 Bonins efterfølgende træk blev derfor at anlægge batterier, der bedre kunne beskyde anløbsbroer og skibsfart. Anløbsbroerne ved
 Strib blev ødelagt, men danskerne anlagde flere nye broer længere og længere mod øst, så de kom uden for angribernes række-
 
vidde. 

 I stedet indledtes artillerikampen 3. til 17. Juni, hvor Bonin ville gøre endnu et forsøg på at terrorbombe fæstningen. Det fik mere og
 mere karakter af en afgørende kamp, og det danske artilleri gjorde alt hvad de kunne. Det blev nu tydeligt, at fæstningens artilleri var
 angribernes overlegent, ikke mindst i kraft af langt mere ammunition. Bonins artilleri blev, pjece for pjece, ødelagt og kunne ikke er-
 
stattes. F. eks. blev halvdelen af de effektive 168 punds morterer ødelagt. Samtidig led angrebsstyrken meget under at juni dette år
 var usædvanlig kold og regnfuld, ligesom de mislykkede angrebvirkede nedslående på angrebsstyrkens moral. 

 
   84 pund bronzemorter (Slesvig-Holsten)

         Princippet i morteren

 Bonin blev på dette tidspunkt klar over, at der førtes styrker udefra til Fredericia. Han havde mulighed for at trække sig tilbage og
 sikre sig mod et dansk udfald eller ligefrem ophæve belejringen og trække sig endnu længere væk. Han valgte dog at blive i belej-
 
ringsstillingen.

 UDFALDET 6. juli 1849
 General General Bülows plan var at samle en stor hær i Fredericia, lave et udfald og tilføje Bonin og Slesvig Holstenerne et alvorligt
 nederlag. Til dette afgav De Meza en brigade på 5 bataljoner, i alt 5000 mand fra Als, og general Rye kom sejlende med sin styrke
 fra Helgenæs på 4.000 mand. Herved kom styrken i Fredericia op på 23.000 mand mod Slesvig-Holstenernes 14.000.

 Der blev afholdt et sidste krigsråd den 4. juli i Vejlby Præstegård på Fyn . General Bülow fastholdt et samlet udfald fra fæstningen. 
 Situationen var gunstig, fordi fjenden var delt i fire uafhængige grupper. Nogle steder var hullet mellem grupperne op mod 1 km. bredt.
 På grund af de danske fæstningkanonernes rækkevidde, var der også stor afstand mellem Slesvig-Holstenernes forreste linie og
 deres lejre hvor reserverne var placeret. De Meza skulle trænge frem på nordfronten mellem de holstenske stillinger og adskille dem.
 Schleppegrells brigade skulle følge efter og erobre stillingerne syd herfor. Rye skulle gå op lang stranden og angribe og erobre stil-
 
lingerne ved kysten med sin 5000 mand store brigademedens Moltkes brigade skulle følge efter.
 
 Der blev hårde kampe omkring skanse III, som nåede at få undsætning både fra baglandet. Først da Bonin trak tropperne væk, blev
 skansen indtaget.

 Skanse V (Trelde skanse) ydede ligeledes stor modstand. De danske tropper omgik den og opfangede forstærkningen fra den bag-
 
vedliggende hyttelejr. Det lykkedes Moltke med 1000 mand at indtage skansen, der forsvaredes af 200 mand. Schleppegrells og
 Moltkes brigader omgik herefter de fjendtlige skanser og  indtog dem. 

 Under det danske angreb falder bl.a. general Rye.

 Rye var længst fremme under hele udfaldet, konstant opildnende tropperne. Det fortælles, at da der under angrebet kom Uorden i
 6. bataljon, red Rye red midt ind i styrken og formanede:
 "Siig mig, er her ingen Officerer? Børn! I have hele Tiden fulgt mig, I ville ikke svigte Eders General!"
 To gange under angrebet skydes hans hest væk under ham, og begge gange fortsætter han til fods, men ved 3-tiden om morgenen
 rammes han af et Skud i låret og et andet i underlivet. Han udåndede kort efter i armene på en løjtnant .

                               Olaf Rye  

 Trods store tab var glæden og sejrsrusen stor, hvilket fremgår af den samtidige sang "I natten klam og kold" (Tekst og MP3)

  Angrebet på Trelleskanse
    Angrebet på Trelleskanse

 Oprindeligt var det General Bülows plan at lade tropperne blive stående i terrænet udenfor fæstningen, men han ændrede mening,
 
og trak alle tropperne tilbage i Fredericia. De sidste tropper var tilbage i byen ved 20.00 tiden.

 Begravelsen af de 372 faldne danske og de ca. 260 Slesvig-Holstenere.
 Fra de tidlige morgentimer den 6. juli begyndte indsamlingen af døde og sårede. De fleste sårede, der kunne tåle transport, blev over-
 
ført til lazaretter på Fyn og de faldne blev samlet i kirker og andre steder hvor der var plads. Liget af General Rye blev først indbragt til
 Sct. Knuds kirke, men senere overflyttet til latinskolen hvor det lå på lit de parade.

 De ca. 260 faldne slesvig-holstenere blev begravet på Michaelis kirkegård natten mellem den 7. og 8 juli. Holdningen til oprørerne
 betegnes
ganske godt af, at præsten under jordpåkastelsen betegnede dem som "forrædere og menedere" (De slesvig-holstenske
 soldater havde svoret troskabsed til den danske konge). Dog tilføjede han, at den højeste dommer kunne give syndsforladelse. Der
 var herudover ingen ceremonier eller militær honnør.
 Mange af de sårede oprørere der de efterfølgende dage og uger døde af deres kvæstelser, begravedes også her.

 Graven for de 241 Slesvig-Holstenere
 på Michaelis kirkegård.
Fællesgrav for 241 oprørere på Michaelis kirkegård i Fredericia

 Om aftenen den 7. juli, påbegyndte ingeniørerne og et arbejdshold på ca. 100 mand opkastningen af den store fællesgrav på Trinitatis
 kirkegård. Stedet indeholdt i forvejen 60 faldne fra træfningerne ved Kolding, Gudsø og Krybily samt Fredericias bombardement.
 De faldne anbragtes på stierne omkring graven efterhånden som de i nattens løb bragtes til kirkegården. Her blev de der, på grundlag
 af destinktionering, afdelingsmærker, soldaterbøger eller kammeratudsagn kunne identificeres, en for en forsynet med mærkeseddel
 udvisende grad, nummer, navn, afdeling og fødested.
 De 22 faldne officerer bragtes til Michaelis kirke, medens befalingsmænd og menige oplagdes i rækker i nummerorden, kompagni
 og bataillonsvis.

 Da den store grav var færdig, begyndte man straks med at lægge de faldne befalingsmænd og menige i graven. Dette skete i afde-
 
lingsorden.
 Ad en skrå rampe blev ligene båret ned ad og lagt på plads i graven, iklædt deres uniformer og indhyllet i kapper der var trukket op
 over hovederne, De blev lagt i to lange rækker på ryggen og med fødderne mod hinanden. Da bunden var fyldt blev der strøet et lag
 læsket kalk hvorefter man
startede på næste lag. Således fortsattes til alle var lagt i graven.
 
Næste formiddag klokken ca. 11.00 var graven, uden nogen form for gejstlig ceremoniel, tilkastet, Der blev holdt en plads åben i den
 nordlige del til officererne, der begravedes efter en ceremoni i Sct. Michaelis kirke nogle timer senere. Efter denne bragtes ligene til
 den store grav
 I  flere år efter måtte den store grav flere gange efterfyldes med ekstra jord på grund af sætninger. Der hviler i alt 458 soldater i den,
 hvoraf de 376 døde under og umiddelbart efter udfaldet i 1849.

  Monumentet på Trinitatis Kirkegård over de faldne i 1849
               Monumentet på Trinitatis
Fælllesgraven med 458 faldne danske soldater efter Fredericia 1849
                   Den store fællesgrav

             De faldnes navne på muren

 I spidsen for processionen til Trinitatis kirkegård gik 3. brigades musikkorps, der spillede Thilos sørgemarch, komponeret til  lejlig_
 
heden.
Herefter fulgte Generalmajor Ryes kiste. 16 kaptajner, 8 af gangen, skiftedes til at bære kisten på skuldrene og efter dem
 fulgte vognene med officerskisterne. Til sidst kom følget, primært bestående af militærpersoner.
 Ryes kiste blev et par dage efter ceremonien fjernet fra graven og senere gravsat på Garnisons Kirkegård i København.

  Michaelis kirke Fredericia hvorfra de faldne officerer begravedes 1849
                         Michaelis 2015


 

                      Kirkerum og bænke


 
De faldne officerer i Michaelis Kirke i Fredericia 1849
 Tegning af de 22 døde officerer med Ryes kiste foran alteret.
 
  Mindesten over general Rye
 Mindesten over General Rye tæt på det sted
 hvor han faldt.
 
Stedet hvor general Rye faldt under udfaldet i 1849
           Stedet hvor General Rye faldt.
 
              General Ryes grav på
              Garnisons kirkegård
                                             Foto 2014
General Ryes grav på Garnisons kirkegård i København