Version
  


 
Forside

 Den Prøjsiske baglader
 Dreyse M/41

 

 



















































































































































De slesvigske Krige 1848-51 og 1864
Den prøjsiske baglader

 Dreyse Zündnadelgewehr M/41

 Det har ofte været hævdet, at nederlagene i den anden Slesvigske krig skyldtes de prøjsiske bagladegeværer. De var medvirkende,
 specielt i de træfninger hvor infanteriet var i direkte kamp. Det udslagsgivende var dog det prøjsiske artilleris overlegenhed i både
 antal, skudvidde og i træfsikkerhed..
 Men ingen tvivl om, at bagladegeværene spillede en rolle. De havde ganske vist kun en skudvidde på 600 meter modsat tapriflens
 1000 meter. Men til gengæld kunne en prøjsisk geværskytte afgive 3-4 skud medens en dansk tapriffelskytte kun kunne nå at afgive
 et. Endvidere kunne prøjserne både afgive skud og genlade liggende. De danske måtte op at stå hver gang de skulle genlade eller
 kun med megen besvær genlade liggende. Dermed blev de mere synlige mål.

 Det Prøjsiske bagladegevær blev konstrueret af kleinsmed Johann Nikolaus Dreyse.

  Johann Nikolaus von Dreyse
                  (1787-1867)
Johann Nikolaus von Dreyse

 Dreyse, der vat udlært kleinsmed, arbejdede først i Tyskland og herefter fra 1809 til 1814 i Pauli’s Geværfabrik i Paris, hvorefter han
 
grundlagde en fabrik af jernvarer i Sömmerda i Thüringen.
 Her begyndte at udvikle og modernisere eksisterende geværkonstruktioner, bl.a. forbedrede han i 1824 fænghætternes konstruktion
 og tændsats og oprettede herefter under Firma D. & Collenbusch i Sömmerda en fænghættefabrik. Han arbejdede ihærdigt på at
 konstruere en
enhedspatron for geværer, d.v.s. en enhed som skulle indeholde både kugle, krudt og tændmiddel. Dette førte i 1827
 
til opfindelsen af tændnålgeværet.
 Den første prototype skulle lades
forfra som de allerede kendte geværer, men 1836 forandredes dette til bagladning. Geværet blev
 afprøvet ved forskellige Prøjsiske enheder fra 1839 ti 1840. Dette forløb tilfredsstillende, og 4 december 1840 fik Dreyse ordren på
 60.000 bagladegeværer med tilhørende ammunition.
 Produktionen af disse geværer betegnet "
leichtes Perkussionsgewehr M/41" (Let perkussionsgevær M/41) blev påbegyndt i foråret
 1841 i Dreyses nyindrettede fabrik i Sömmerda. Geværet blev betragtet som en statshemmelighed.

   Dreyses hammer- og valsemølle i Sömmerda.
 
I perioden 1841 til 1863 producerede Dreyse
 300.000 geværer til den Prøjsiske hær.

   Dreyses geværfabrik i Sömmerda                  

 Efter levering blev geværerne oplagret i Berlins tøjhus. Her lå de til 1848, hvor de under en  revolutionær opstand i Baden og Sach-
 sen blev udleveret
til linieregimenternes Fusilierbatailloner og herunder fik deres ilddåb i gadekampe. Næste gang geværet blev
 brugt i kamp var i den anden slesvigske krig i 1864. Dreyse blev i 1864 adlet for sin indsats.

                 Mindesmærke for Dreyse, hvor han
fremviser sit gevær for en Prøjsisk
Fusilier

 
Mindesmærke for Dreyse og det prøjsiske bagladegevær
 

 Tapriflen:
 
 
Indtil bagladegeværet gjorde det muligt at lade gævet i et kammer med en patron der indeholdt både krudt, fænghætte og kugle,
 havde det været meget omstændeligt at lade et forladegevær.  Herunder beskrives hvordan en tapriffel, der i 1864 var det danske
 infanteris standardvåben, skulle lades iflg. reglementet. På grund af den langsommelige ladning foreskrev reglementet også, at
 den ene halvdel af enheden skulle have ladet før den anden  halvdel afgav skud.

 
Ladning af tapriffel:

  • Geværet sættes mellem knæene med piben opad.
  • En patron tages op af patrontasken, patronen føres til munden. Den ombøjede papirtut bides af og krudtet ( 8 gram) hældes ned i løbet.
  • Patronen sættes ned i mundingen papiret rives af.
  • Ladestokken trækkes ud af sin rende og sættes mod kuglen i mundingen.
  • Kuglen stødes ned i løbets bund med en lang, jævn bevægelse. Kuglen "stikkes" om tappen med 2-3 korte slag og ladestokken trækkes ud.
  • Ladestokken anbringes i sin rende, geværet fældes.
  • Hanen sættes i mellemro (sikring), pistonen afstryges.
  • En fænghætte tages op af fænghættetasken, anbringes på pistonen og trykkes fast.

         Hanen afsikres og geværet er klar til skud.

 
   

                            Tapriflens princip
 

     
 
        Dreyses papir-patron
Patron til den prøjsiske baglader 1864

 De første tændnålsdeværer havde nogle børnesygdomme. Blandt andet blev kammeret meget hurtigt utæt, hvorved en del af gas-
 trykket forsvandt. Også selve tændnålen havde en meget begrænset levetid på grund af forbrændingen omkring den.

 Patronens specifikationer:
 Kaliber 13,6 mm. Krudtladning 4,9 gram. Projektilvægt 31 gram. Projektillængde 27 mm. Hele patronens vægt 38,5 gram.

 Det første gevær,
M/41, der formentlig var det der anvendtes i anden Slesvigske krig, havde følgende specifikationer. 
 
 

           Zündnadelgewehr M/41

 

Effektiv skudvidde

600 m (650 yards)

Skudkadence

10 to 12 skud /minut

Kaliber

15.4 mm (0.61 in)

Mundingshastighed

305 m/s (1,000 ft/s)

Længde af løbet

91 cm (35.8 in)

Total længde

142 cm (55.9 in)

Vægt

4.7 kg (10.4 lb)

      
    

      Preussisk grenader med
          Dreyse gevær 1864
 
Dreyse Zündnadelgewehr M/41D
               Dreyse Zündnadelgewehr M/41
 
Dreyse bagladegevær med patron i kammeret
    Patron klar til indføring i kammeret
       Dreyse M/41
              Dreyse M/41
 
    
          Dreyse Projektil
        
       Stik fra 1869. Tændnålsgeværet betragtes.
           De hvide armbind for de forenede
           Preussisk - Østriske tropper kunne
           tyde på at scenen er hentet fra 1864
Dansk tapriffel M/1848
                       Dansk Tapriffel 1848



       
                Projektiler til Minieriffel.

 Efter 1864 påbegyndte den danske hær at ombygge tapriflerne til såkaldte kammerladere.

 Prøjsen og de øvrige store europæiske militærnationer begyndte at se sig om efter andre og bedre systemer end Dreyses gevær.
 
Dette førte meget hurtigt til bedre patroner af messing og mulighed for magasiner med flere patroner.
 
Allerede til den tysk-franske krig i 1871 var det sket en stor udvikling, og herefter fremkom hurtigt de første magasinrifler.
 
         
 
 
 
                       Mauser M/1871     Mauser M/71/89