English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 






































 

De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Dannevirke

 

 Denne befæstning havde i århundreder havde været  Danmarks værn mod syd. Stillingen var senest udbygget i 1862, hvor der på
 den gamle volds midterste 7 km. og umiddelbart foran  var anlagt 27 skanser  med ialt 181 kanoner.
 Den bestod af flere forskellige voldafsnit. Hovedvolden og Kovirke samt en forbindelsesvold. Der var ved hjælp af en del foran-
 liggende skanser, forværker, skaffet dybde i fdorsvaret. De største forværker var Bustrup forværk og Dannevirke forværk.
 I samme periode opførte ingeniørtropperne skanserne på Dybbøl og renoverede anlægget omkring Fredericia.
 Stillingen lænede sig på af nogle marskområder ved højre fløj mod vest. Der
udover var anlgt dæmninger i dalene ved Trenen og
 Rejde Å, dalstrækket helt kunne oversvømmes. Stillingens venstre fløj mød øst lå fjorden Slien.

                                         Bustrup
                                         Forværk
Dannevirke Bustrup forværk Isning på Slien på Dannevirkes højtre fløj
                      Isning på Slien
 

 Der var en overdrevet tiltro til det danske militærs formåen både i befolkningen og hos politikerne og sågar hos den militære
 øverstkommanderende, general de Meza. Stillingen ved Dannevirke blev betragtet som det sikre værn mod tyskerne.
 
 En af stillingens styrker var også den svaghed. Vådområderne den lænede sig opad, var en formidabel hindring så længe vandet
 flød. Men i den 1864 ekstreme kulde
frøs de oversvømmede arealer på stillingens flanker til i vinterkulden, så de kunne passeres
 og stillingen dermed kunne omgås
. Denne omgåelse havde havde man i nogen grad søgt at afhjælpe med nogle udenværker, der
 dog ikke var tilstrækkelige.

 Den tyske forbundshær regnede med at stå overfor en dansk hær på 43.000 mand samt eventuelt 25.000 svenske frivillige. For_
 
bundshæren bestod af 6000 Sachsere, 6000 Hannoveranere, 35.000 Prøjsere og 35.000 Østrigere.

 Forbundshærens Ordre de Bataille (opstilling) 1. Februar 1864

  General Julius de Meza
      General Julius de Meza
 
General de Mezas lommeur
                       De Meza´s lommeur
General de Mezas grav på Garnisons kirkegård
Christian Julius de Meza´s grav
     på Garnisons Kirkegård

 57.000 Østrigske og preussiske tropper gik over Ejderen 1. februar 1864 hvorefter de første forpostfægtninger opstod, bl.a. ved
 Eckernförde.
 Det var klart, at situationen var uholdbar for de danske styrker. Danskerne havde 4 sårede, 7 fangne og 3
 savnede efter dette første sammenstød. De angribende østrigere og preussere led ingen tab.
                                                         

 Herefter følger kampene ved Mysunde den 2. februar og Selk den 3. februar. I første omgang afviser Danskerne det Preussiske
 angreb på Mysunde, med temmelig store tab for begge parter. Østrigerne indtager, ligeledes efter store tab på begge sider,
 Kongshøj ved Selk. 

 Trods den relativt succesfulde start på felttoget maner tabene til eftertænksomhed i det tyske hovedkvarter.
 I et krigsråd mellem feltmarskal Wrangel og hans korpschefer umiddelbart efter slaget diskuteres de følgende dages krigsførelse.
 Før dagens kampe var det tanken, at frontalangrebet på Dannevirke skulle indledes dagen efter Kongshøj var taget, men nu tviv-
 
lede man på at man allerede dagen efter ville kunne foretage et tilstrækkeligt artilleriangreb. I stedet overlades det prins Friedrich
 Carls 1. preussiske korps atter at undersøge mulighederne for en overgang ved Slien, så et frontalangreb kan kombineres med et
 flankeangreb.

 Det var denne stilling de danske forposter trak sig tilbage til.
 
Danskerne manglede knap 20
.000 mand for at kunne bemande stillingen effektivt. Da fjorden Slien og de oversvømmede marsk-
 
enge mod vest frøs til i denne ekstremt kolde vinter med ned til 20 minusgrader, ville fjenden kunne gå bag om stillingen og angribe
 den danske hær i ryggen. Man forsøgte ganske vidst at holde vådområderne åbne ved at "ise", d.v.s. at hugge og save isen i styk-
 ker. Endvidere lejede man ent dampskib til at sejle frem og tilbage på Slien og holde wn isfri sejlrende. Flåden mente sig ikke i
 stand til at løse denne opgave.

 Efterhånden som kulden blev strengere blev det umuligt at holde vådområderne isfrie, hvilket overgeneral de Meza indså.

  Skitse Dannevirke
                             
Dannevirke
 
         Den planlagte prøjsiske omgåelse af Dannevirke
Den planlagte omgåelse
 
         Vagtposter foran Dannevirke

        Soldater overnatter på barakkernes
                       halvfærdige tage

 Den 4 februar om aftenen afholdtes et 5 timer langt generalstabsmøde hvor alle ledende officerer bortset fra en (Lüttichau fra
 artilleriet) underskrev beslutningen om omgående at forlade Dannevirke næste aften og nat. Dette var i direkte modstrid med
 ordrerne fra København og krigsministeren blev ikke orienteret før ordren var effektueret.
 Om morgenen den 5. februar
kom ordren til at rømme Dannevirke  og natten mellem 5. og 6. februar trak danskerne sig i et vel-
 
lykket og koordineret tilbagetog. Det foregik gennem en hård snestorm og frosthårde veje tilbage til den befæstede stilling
 ved Dybbøl samt til fæstningen Fredericia uden at  fjenden bemærkede rømningen. Bag sig efterlod hæren stort set alt positions-
 skyts i stillingen. Artilleriet havde ellers ordre til, i det omfang det kunne ske ubemærket, at
laste på jernbanevogne mod Flensborg.
 
Allerede fra om morgenen den 4. februar stod der 7 lokomotiver og 84 vogne  klar bag Dannevirke til tilbagetoget, men på grund
 af misforståelse afgik de allerede kl. 20 og kørte tomme til Flensborg.
 Hvis jernbanen var blevet brugt, ville måske samtlige 24 pund og adskillige 6 pund kanoner være blevet reddet.

  Tog i Flensborg 1864
  Lokomotiv med vogne i Flensborg 1864
Telegram vedr. tog til transport fra  Dannevirke Flensborg 4. februar 03.15 (eftermiddag)
Til Armeens Overkommando

7 lokomotiver med vogne holde siden 6 i
morges ved Ellingsted, Holm og Ørsted.
Skulle de holde længere ?
Det er ønskeligt at faae dem hjem dersom
det gaaer an.

                                                      Rosen

 Tilbagetoget spolerede de tyske planer om at tilintetgøre den danske hær ved at omringe den med et flankeangreb over Slien,
 en bevægelse som preusserne netop var i færd med at udføre den nat, danskerne rømmede stillingen.
 Dette var til stor fortrydelse for både Kejser Vilhelm, Bismarck og den Prøjsiske hærledelse, der havde forudset udfaldet af en
 afgørende kamp omkring Dannevirke. 

  General de Meza´s ordre til enhederne om rømningen af Dannevirke

 

                                                Tilbagetoget


fra Dannevirke
General de Mezas karet fra 1864
   General de Mezas karet
 

 I den danske offentlighed havde man betragtet Dannevirke som en nærmest uindtagelig fæstning, og rømningen ramte befolk-
 
ningen som et chok og opfattedes af mange som et forræderi fra general de Mezas, konseilspræsident Monrads og kongens
 side.
 Det kom til en del optøjer i København, og Monrad ofrede generalen som syndebuk. Herunder truede de Meza med at offentlig-
 gøre al sin korrespondance med  Monrad. Dette skete dog aldrig og g
eneral de Meza blev tvunget til at træde tilbage.

 Eftertiden har dog helt og aldeles frikendt de Meza. Det var den eneste fornuftige handling han kunne foretage ud fra de forelig-
 gende omstændigheder. De Meza kom sig aldrig over den afsked han havde fået og han døde, forbitret syg og nedbrudt,  året
 efter.

  Lundbyes telegram til de Meza efter Dannevirke 5 februar 1864
Krigsminister Lundbyes telegram til
   de Meza da rømningen er kendt.
Modtaget natten mellem 5 og 6 februar i Flensborg.


Telegram nr. 337
5. februar 1864 eftermiddag

Generallieutenant de Meza, Flensborg.
Jeg anerkjender ikke at armeens øverst-
kommanderende general  har holdt sig
instruktionen efterrettelig og forbehol-
der mig altsaa undersøgelse i saa henseende.
Det er endnu min menig at Dannevirke burde
forsvares.

                                                C.C. Lundbye

 

Dannevirke 2010

 

Dannevirke 2010
           Dannevirke 2010
 
      

Dannevirke voldkronen
                 Voldkronen
 


Dannevirke skanse 14 2010
           Skanse XIV 2010
 
  Dannevirke skanse 24 brisk og traverser
Kanonbrisk, rampe og traverser
 
Dannevirke traverser mellem skyts 2010
    Traverser mellem skytset
 
Dannevirke, indgangen til skanse 24
       Indgangen til skansen
 
  Dannevirke, dansk 84 pund u-riflet kuglekanon
          Kanon fra skanse.    
    Danewerk Museum 2010