English  Version   

 Til forsiden

 
Siden lavet af:

 
Optræk til krigene

 
1. Slesvigske Krig 1848-50
     
Træfningerne    
        -
Fredericia
        - Isted
     
Marinen

      
Grave - mindesmærker

 2. Slesvigske Krig 1864
     Mysunde
     Selk
   
 Dannevirke
     
Sankelmark
    
Belejring Dybbøl
    
Besættelsen af Jylland
    
Stormen på skanserne

     Overgangen til Als
     Lundby
     Marinen
     - Slaget ved Helgoland
     Grave, mindesmærker
    
Freden
    
Efterspillet

     Festung
    
Sonderburg-Düppel


 
Røde Kors

 
 Grave, mindesmærker
  -
Andre steder


 
Myten om Pioner Klinke

 
Istedløvens historie


 
Dreyse gevær M/41

 
Oversigt artilleriet 1864

 
Skanserne 2010

 
 

































































































De slesvigske krige 1848-51 og 1864
Belejringen af
Dybbøl stillingen

I 1862-63 anlagde danske ingeniørtropper Dybbølstillingens 10 skanser i en halvbue fra Vemmingbund til Als Sund. Skanserne
blev på grund af besparelser opført med træblokhuse som beskyttelsesrum for mandskabet i stedet for beton. Kun ammunitions-magasinerne blev opført i beton, hvilket senere kom til at koste mange soldater livet.  

Den 7. februar 1864 ankom den danske hær der var blevet trukket tilbage fra Dannevirke for at  forhindre at den Preussisk-Østrigske
hær skulle omringe og ødelægge hæren. Efter en udmattende march og en blodig kamp udkæmpet af bagtroppen, nåede 20.000
mand,  500 ryttere, 80 feltkanoner og 1.100 fæstningsartillerister Dybbøl stillingen.

Tilbagetrækningen fra Dannevirke blev taget meget fortrydeligt op, og de Mezas militære grunde prellede af på de politikere der
stadig red på stemningen fra Isted. Specielt var forholdet mellem de Meza og krigsministeren særdeles anstrengt.
De meza blev fjernet som overgeneral og erstattet med general Gerlach. 

                                                 Danske tropper rømmer Dannevirke 1864 Danske tropper mellem Dannevirke og Dybbøl 1864

De fjendtlige styrker der var ligeså udmattet som danskerne, fulgte kun langsomt efter. Dog ankom de Preussiske forposter allerede
den 8. februar. 
Langsomt opbyggedes de preussiske styrker.  Omkring 20. februar havde preusserne 20.000 mand, 1.200 ryttere og 88 kanoner
foran stillingen. Preusserne opstillede batterier, de farligste i stillingens flanke på Broager på den anden side af Vemmingbund.
Herfra var det muligt at bskyde de danske skanser på Dybbølstillingens venstre flanke uden det var muligt for det danske artilleri at
svare effektivt igen. Danskerne forberedte sig på at forsvare skanserne og tog stilling i terrænet foran dem.
Den 17. februar begyndte preusserne deres angreb, og i de følgende uger foregik en hård kamp i forpostterrænet, hvor danskerne
langsomt blev trængt tilbage af en overlegen styrke.  

  General Gerlach
     General Gerlach

Den 17. marts blev et dansk modangreb imod Ragebøl slået tilbage, og hæren blev tvunget tilbage til skanserne. I forbindelse med
disse forpostkampe var der meget hårde kampe omkring Dybbøl By og specielt kirke og kirkegården. Også her måtte danskerne
vige.
Dybbøl Kirkes tårn blev anvendt som observationspost både af danskerne og forbundshæren. I forbindelse med observations-
tjenesten har flere soldater skrevet på væggen i tårnet. Denne "grafitti" er stadig synlig, omend noget vanskelig at læse.

Billeder af sporene i kirketårnet, 2015.

  Kampen ved Dybbøl Kirke 17 marts 1864
       Kampen ved kirken 17. april 1864
Dybbøl Kirke
                       Dybbøl Kirke 2014

Nu begyndte belejringen af Dybbøl stillingen. Preusserne havde samlet 126 kanoner og morterer, og nu begyndte det sværeste
bombardement i krigshistorien. I ugevis regnede tusindvis af granater ned over de danske stillinger, uden at det danske artilleri
var i stand til at svare effektivt igen.
De danske soldater kunne sidde i primitive jordskanser og se på,  at langtrækkende preussisk
artilleri efterhånden skød stillingerne sønder og sammen. Skaden på skanserne blev udbedret om natten for igen at blive ødelagt
dagen efter.

Og i medens gravede fjendens ingeniørtropper i ly af granatilden deres løbegange tættere og tættere på skanserne.  At blive i
skanserne under et længerevarende artilleribombardement var et meningsløst slagteri og ville ende med at ødelægge hæren, og
alle de ledende danske officerer var derfor i begyndelsen enige om, at stillingen burde rømmes. Men generalerne vidste også,
hvor stor vægt regeringen lagde på at beholde et symbolsk fodfæste på det slesvigske fastland. Uden dette fodfæste ville frem-
tidige forhandlinger om grænsedragning være næsten symbolske.


Den britiske regering havde indbudt til en fredskonference i London, der skulle begynde den 12. april. Regeringschefen biskop
Monrad var af den holdning, at det ville kunne få stor politisk betydning under forhandlingerne, om den danske hær stadig stod i
Slesvig. Derfor ville han ikke give hæren lov til at rømme Dybbøl. Omvendt havde den preussiske regeringschef Otto von Bis-
marck ingen planer om at begynde fredsforhandlingerne, før Dybbøl var erobret. Situationen blev stadig mere uholdbar.

Den 9. april telegraferede den nye overgeneral Gerlach til krigsministeriet og stillede i den forbindelse problemstillingen kontant
op: Ville man holde Dybbøl eller have en kampklar hær? Svaret fra krigsminister Lundbye var klart nok: Stillingen skulle holdes
”til det yderste”.
Alle i officerskorpset vidste, at preusserne snart ville storme, og at det ville blive det rene slagtehus. Gerlach telegraferede igen
til København, denne gang på vegne af hele hærledelsen. Nu burde Dybbøl rømmes, alt andet var uforsvarligt.
Lundbye vaklede. Han turde ikke tage ansvaret, men det gjorde Monrad. Han fastholdt, at det var afgørende, at hæren blev
Dybbøl Banke og slog det angreb, alle vidste ville komme, tilbage.

  Prøjsisk batteri 28 ved Vemmingbund 1864
          Preussisk batteri XXVIII ved Vemmingbund

Kanoner og fæstningsværker blev ødelagt og soldater dræbt eller såret. Træblokhusene, som var  blevet lavet for at beskytte
soldaterne, blev nemt gennemboret af 12 og 15 cm granaterne. I et tilfælde trængte en granat igennem et blokhus, eksploderede
indenfor, og dræbte eller sårede 42  mand.
Om dagen søgte soldaterne dækning i deres skjul og forsøgte at få noget hvile, imens de om aftenen arbejde desperat for
reparere skaderne forårsaget af dagens bombardementet. Den danske styrke svandt dag for dag, men moralen var stadig høj
set i betragtning af de prøvelser, de danske soldater var udsat for.

Den 28. marts forsøgte preusserne en storm på stillingen. Angrebet  blev afvist ved anvendelse af både hær og flåde.
 

                                                  (Panserskibet Rolf Krake). Panserbatteriet Rolf Krake  

Den 2-3. april blev Sønderborg skudt i brand og store dele af centrum bliver beskadiget eller ødelagt. Mange civile mistede livet.

  Sønderborg efter bombardementet 1864  Sønderborg rådhus efter bombardementet 1864
Rådhuset i Sønderborg

Fra den 7. april begyndte den afgørende artillerikamp, hvor stillingen blev beskudt til storm. Dette bombardement varede til 18.
april, klokken 10. Preusserne afskød de fire timer inden stormen 7.900 granater mod stillingen.  Skanserne var nu reduceret til grus
og jordbunker, med få fungerende kanoner og de passive hindringer næsten helt ødelagt.
Man havde ingen mulighed for at ramme de tyske batterier fra skanserne, bortset fra skanse II, der som det eneste kunne nå de
Prøjsiske batterier på Broager. Derfor var s
pecielt skanse II meget udsat for beskydning fra de tyske batterier på Broager. Kun
når Panserbatteriet Rolf  Krake viste sig i Vemmingbund og beskød Broager, blev de tyske batterier forstyrret. 
 
 
 Den danske hærs Ordre de Bataille 15. april 1864
 

Som eksempel på befolkningens patriotisme kan nævnes, at Anne Marie Mangor i 1864 udgav "kogebog for soldaten i felten", der
blev trykt og udgivet uden bregning og uddelt gratis til soldaterne. I forordet skriver Madam Mangor:

      Udgiverinden af de efterfølgende Blade har troet, ved de deri givne Anviisninger til Tilberedningen af de Soldaten udleverede
      Fødemidler, at yde en, om end ringe, Skjærv til at lette vore tappre Soldater de Bhyrder og Besværligheder, som Felttoget med-
     
fører.
      Maatte dette blive Tilfældet, da er hende Ønske opnaaet.

   Opskrift på Kjød i Kaal:

    ½ Pund fersk Oxekjød vadskes godt, og sættes paa Ilden enten heelt eller ituskaaret, med 1 Pot Vand og lidt Salt. Det Skum som
    kommer op naar Vandet koger, afskummes, og Kogningen fortsættes med Laag indtil Kjødet er halv mørt. Et lidet Hoved Hvidkaal,
    som er skaaret i 6 Dele, kommes da derpaa tilligemed en lille Skive Smør, om man har det, og det hele koges under Laag i en
    Time, eller til Alt er fuldkomment mørt.
 
              
           Anne Marie Mangor 1862