Stillingen
på Google Maps


 English version 

 Siden lavet af:

 Stillingens Baggrund.

 Stillingens forløb

 Stillingen
på Google Maps


 
Opførelsen

 Infanteristillingerne

 De lette og middeltunge
 batterier

 De tunge batterier

 De omliggende lejre

 Fæstningsfangerne

 Andre sønderjyske anlæg

 Andre batterier

 Zeppelin basen Tønder

 Dette kan du se i dag

 Mogens Scott-Hansen

 Bogen om Scott 2018

 Forside

 
 





























































































































































































 




















 

 


Sikringsstilling Nord (Sicherungsstellung Nord) 1916-18

Infanteristillingerne

 Sikringsstillingen blev aldrig taget i brug, og de forberedte anlæg blev ikke færdiggjort.
 Gravarbejder blev dengang foretaget af brugerne, hvilket vil sige at anlæg som  skyttegrave og andre udbed ringer i terrænet skulle
 foretages af de soldater der skulle besætte stillingen. Kun første linie blev gravet færdig medens  resten kun blev markeret i et spadestiks
 dybde.

        
Luftfoto af 1. og 2. parallel ved Skærbæk (Flyvevåbnets historiske arkiv)

 Skyttegravenes tracé:
 Stillingen er typisk anlagt i to skyttegravslinier. Afstanden imellem dem er 100-400 meter. De langsgående  grave er forbundet med
 tværgående løbegrave for hver 200 meter. Skyttegravene er traverserede. På enkelte steder er udført ø-traverser for at bibeholde kæden.
 Forbindelsesgravene er enten zig-zag grave, slangegrave eller traverserede. Gravenes 1. linie findes normalt på forskråninger
 (bakkesiden der vender mod fjenden) og 2. linie normalt også her, men findes også på bagskråninger (bakkesiden der vender mod egne
 linier).

           
             Tysk skyttegrav, vestfronten

 


Dansk traverseret skyttegrav, i Tunestllingen
             
 
 rest af tysk skyttegrav i Sikringsstilling Nord,
 
  Trassé af tysk skyttegrav i Hyrup Skov 2017    

 

 Pigtrådsspærringerne:
 Foran skyttegravenes 1. linie har der stort set alle steder stået dobbelte trådhegn. Bælter af tråd hegn på 7-9 meters bredde med 7-9
 meter imellem. Foran 2. linie var der typisk 1 bælte, også 7-9 meter bredt. Fra 2.bælte til skyttegravens forkant var der 20-50 meter.
 Hegnsbælter kunne være anlagt i zig-zag med en total bredde på 2-300 meter.

 Der er fundet 4 forskellige slags tråd i stillingen. Den mest almindelige var en russisk tråd (krigsbytte) med 4x4 m.m. tråd med  pårullede
 pigge på op til 30 mm længde. Piggene var anbragt med ca. 2 cm. afstand.
 Foran "russer-tråden" har almindelig fåretråd været anvendt. Almindelig glat tråd har ligeledes været brugt. Faktisk er tråd uden pigge
 særdeles effektiv, blot den er placeret rigtigt.
 Tråden var monteret i enten træpæle, jernskruepæle eller T-jerns pæle. 

 

 
  Sikringsstilling Nord, pigtrådsrester
Original rest af alm. fåretråd fra Sikringsstillingen
 
  Sikringsstilling Nord, pigtrådsrester i stillingen
        Original rest af "russertråd" fra
                Sikringsstillingen
 
  Skruepæl og forankringspløk
    Jernskruepæl med forankringspløk fra
                    Sikringsstillingen
Skruepæl og russertråd
           Original Jernskruepæl og "Russertråd"

 Netop pigtrådsbælter med flankerende maskingeværild havde kostet så enorme ofre under 1. verdenskrig, at der givetvis har været
 forberedt mange flankeringsstillinger med maskingeværer.

                            
                        
 
  
Pigtrådtrådsbælter på Vestfronten
 

  - og et af dens ofre
 

 De planlagte anlæg er spændende ud fra et militærhistorisk synspunkt, idet de var anlagt i ro og mag. Ingen hastværk fordi en fjende var
 på vej, tid til at udvælge de rigtige steder og ikke mindst 10 års øvelser i området. Endelig er stillingen jo bygget efter de seneste er-
 faringer fra øst- og vestfronten.
 Historien har senere vist os, at krigskunsten udviklede sig så hurtigt, at stort set alle anlæg fra før krigsudbrud det i 1914 var håbløst 
 forældede.
 Sikringsstilling Nord var helt up to date i alle henseender.

 Et billede af de ufærdige stillinger kan man måske danne sig ved at studere materialet om Tunestillingen på Sjælland. Den deler på
 mange måder fortid og skæbne med sikringsstilling Nord. Bygget i årene 1914-16 med alle til rådighed værende erfaringer, over en 20
 km. linie fra Køge Bugt til Roskilde Fjord.  Der var  her over 5000 støbte anlæg og skyttegrave og pigtråds-spærringer, og den var således
 langt mere udbygget end sikringsstillingen. 
 Sikringsstilling  Nords svære batterier manglede dog på Tunestillingen, der udelukkende var støttet af  lette og  middeltunge feltbatterier.

           Sikringsstilling Nord, sprængt opgoldsrum i Vedbøl
   Sprængt opholdsrum i Vedbøl nord for Skovby-batteriet:
Bemærk jernbaneskinnerne nederst der var brugt som armering
og plader af bølgeblik øverst der blev brugt som overdækning.

 Der var etableret en del fremskudte anlæg, primært bunkere for maskingeværer.
 De fremskudte anlæg lå ved Lindholmgård nordvest for Toftlund, i Lindet Skov ved Lindet Kro, ved Ulleruplund og ved Karlbo Skov.
 Et fremskudt anlæg bestod normalt af 2 til 4 maskingeværreder (I dansk terminologi kaldet huler). Maskingeværet fik sit afgørende
 gennembrud i 1. verdenskrig, hvor våbnet menes at have kostet op mod 5 millioner menneskeliv.
 Tyskland brugte primært Maxim-geværet, medens Danmark bl.a. brugte Gatlings Mitrallieuse, der dog senere blev suppleret med Mad-
 sen rekylgevær M/1902 samt senere modeller.
 England anvendte sit eget Vickers.

 

  Maxim maskingevær M/1908
Maxim 1908 (Tysk)

                          Maxim
 Maxim-Tokarev 1910 (russisk)
Maxim-Tokarev 1910 (russisk)
        
             
Maskingeværstilling med 4 standpladser mellem Øster Gasse og Arrildmark

 Den tyske infanterist var bevæbnet med en af tidens bedste geværer. Mauser M/98 med en effektiv række vidde på ca. 2000 meter.
 I begyndelsen af krigen brugtes den karakteristiske pikkelhue, med eller uden feltovertræk. Senere anlagdes den karakteristiske kantede
 hjelm.

 Der er en tydelig forskel på den tyske og den engelske hjelm. Den flade engelske med brede vandrette kanter var beregnet til at beskytte
 soldatens hoved og hals mod nedfaldende genstande (skyttegravs- og stillingskrig) medens den tyske også  beskyttede ører, nakke og
 hals mod ting der kom vandret. En mere universel infanterihjelm. 

                     
                      Pikkelhue med og uden feltovertræk.

        Den senere hjelm 1916

                      Garnisons hue
 
     
       
  
Engelsk hjelm 1915