English version 

 Siden lavet af:

 Stillingens Baggrund.

 Stillingens forløb

 Stillingen
på Google Earth


 
Opførelsen

 Infanteristillingerne

 De lette og middeltunge
 batterier

 De tunge batterier

 De omliggende lejre

 Fæstningsfangerne

 Andre sønderjyske anlæg

 Andre batterier

 Zeppelin basen Tønder

 Dette kan du se i dag

 Mogens Scott-Hansen

 Bogen om Scott 2018

 Forside

 
 






























































































































































































 


 


Sikringsstilling Nord (Sicherungsstellung Nord) 1916-18

Baggrunden for Sikringsstilling Nord

 Store dele af historien om Sikringsstilling Nord og byggeri at tyske feltbefæstninger i, hvad vi i dag kender som Sønderjylland, bunder i
 
de Slesvigske Krige i 1848-51 og 1864. Det samme gør mange af de opfattelser der ligger til grund for 40 års dansk udenrigs- og
 forsvarspolitik samt neutraliteten under første verdenskrig. 
 
Historisk har vores strategiske placering som "proppen" i Østersøen været et problem.  En placering vi  har forstået at udnytte, men som
 både var ved at trække os ind i 1. verdenskrig  og som gjorde Danmark  interessant for både NATO og Warshawapagten under den kolde
 krig.

 Det politiske spil.

 Admiral von Tirpitz forsøgte ved århundredeskiftet at opbygge en tysk flåde, der for første gang ville gøre Tyskland til en betydende flåde-
 magt i regionen.

     Sikringsstilling Nord, Admiral Alfred von Tirpitz
            Alfred von Tirpitz

 Dette bekymrede naturligvis tidens mest betydende flådenation, England, og var stærkt medvirkende til dannelsen af "Entente Cordiale"
 den Engelsk - Franske pagt i 1904. Denne pagt afsluttede den ellers noget uvenlige holdning mellem de to europæiske rivaler, og gav
 dem hver især frie hænder i kolonipolitikken. Frankrig var i forvejen i forbund med Rusland, hvorfor den Russiske Østersøflåde blev en
 vigtig brik i magt-balancen. Den blev mere afbalanceret, idet Tyskland med bygningen af Kieler-kanalen (Kaiser Wilhelm Kanal) havde
 fået direkte adgang fra Østersøen til Nordsøen. Denne Østersøflåde kunne russerne nu holde bundet, medens den Engelske Home Fleet
 kunne holde den Tyske Højsøflåde i skak.

  Sikringsstilling Nord, den tyske højsøflåde
                                                Den tyske højsøflåde

 Allerede i efteråret 1904 forrykkedes denne balance, idet Ruslands Vladivostok-flåde blev ødelagt under den Russisk-Japanske krig, og
 Østersøflåden blev sendt til hjælp. Flåden skulle syd om Indien og Afrika, men mødte ingen hjælp til sejladsen, undtagen fra tyske
 HAPAG kulbåde, der mere  end velvilligt sørgede for at flåden fik kul i rum sø, og dermed fjernede sig fra egne farvande - og Tyskland.
 Den russiske flåde blev totalt ødelagt af Admiral Togo's flåde i slaget i Tshushima-strædet i 1905.

 Nu var magtbalancen i Østersøen væltet. Tyskland var nu regionens mest betydende flådemagt, og den engelske Home Fleet forstærke-
 des betydeligt. Man talte endog åbenlyst om et præventivt angreb på den tyske flåde.

 Med Ententen følte Tyskland at de var ude af koloni-væddeløbet, og den nyvundne status som flådemagt skulle nu udnyttes. Frankrig
 havde gang i et politisk fremstød i Marokko, og Kaiser Wilhelm foretog et særdeles uheldigt træk ved at sejle til Tanger på en krydser og
 gå i land.  En helt klar udfordring.

                                 Sikringsstilling Nord, Kaiser Vilhelm II i Marokko
                                                     Kaiser Vilhelm II i Marokko
Sikringsstilling Nord, Kaiser Vilhelm II
       Kaiser Vilhelm II

 Under denne krise fik den Franske udenrigsminister Delcassé, muligt af den engelske konge personligt, et løfte om landsætning af
 100.000 engelske tropper i Esbjerg i tilfælde af en krig med Tyskland. Dette løfte m.m. afslørede en bitter afgået Delcassé  i det  Franske
 blad Matin i 1906.
 Delcassé blev af Kaiser Vilhelm betegnet som "den farligste mand for Tyskland i Frankrig".

   Sikringsstilling Nord, Udenrigsminister Théophile Delcassé, Frankrig
     Théophile Delcassé

 Afsløringen vakte vild bestyrtelse i Tyskland, og Esbjerg blev i mange år ved med at gå igen i tysk strategisk planlægning. Dette
 dokumenteres tydeligt gennem Lütken-samtalerne. Daværende Kaptajn L.C.F Lütken var af den opfattelse, at opretholdelse af Dansk
 neutralitet kun var realistisk, hvis Danmark medvirkede til at lukke  den tyske nordflanke - Jylland.
 Han opsøgte på eget initiativ den Tyske generalstabschef Moltke i 1906, og fra Lütkens erindringer og korrespondance ved vi, at Moltke
 igen og igen vendte tilbage til en eventuel landgang i Esbjerg. Man skal bemærke, at der ved forsvarsforliget 1909 blev anvendt
 uforholdsmæssigt flere ressourcer på Jylland end Øst-Danmark.
 Lütken kom fra en gammel dansk officers/teolog familie og var tæt på både kongehus og regeringschef, hvilket måske forklarer at en
 dansk infanterikaptajn fik foretræde for den tyske generalstabschef. Moltke havde en vis tilknytning til en dansk familie, idet hans onkel i
 sine helt unge år havde gået på landkadetakademiet i København og under dette ophold havde boet hos familien Hegermann-Linden-
 crone på Rolighed nord for hovedstaden. Det var i øvrigt den ældre Molkte der, efter at have søgt ud af dansk tjeneste,  stod bag den
 preussiske planlægning at angrebet på Danmark i 1864.
 
 Først i 1919 afsløres det at Lütken faktisk var sendt på denne uformelle mission af konseilspræsident J.C. Christensen, hvilket gjorde
 forsvarsminister Munch rasende.

  
  
  


           
              
 
Sikringsstilling Nord, L.C.F Lütken 1918 Roskilde
          Den senere Generalmajor Lütken under
          inspektion med Chr. IX i Roskilde 8-4-18
          (Lütken ses til højre bag regimentschefen)

             Foto i familieeje
Sikringsstilling Nord, Generalmajor L.C.F. Lütken    
Generalmajor L.C.F. Lütken
              1863 - 1918

 I Sønderjylland, der jo var Tysk efter 1864, afholdtes en hel del større øvelser og de privat indkva terede soldater kunne til deres danske
 værtsfolk fortælle, om et forsvar mod 100.000 englændere der kom fra Esbjerg. Disse øvelser blev stort set alle afholdt hvor Sikrings-
 stilling Nord senere kom til at ligge.
 I 1909 fremkom artikler i store Tyske dagblade som Vossische Zeitung og Berliner Tageblatt om nødvendigheden af forsvar af den jyske
 vestkyst og Esbjerg  med betydelige styrker. At der i årene 1905-09 var adskillige Engelske flådebesøg i Esbjerg, var sikkert også med
 til at bekræfte den Tyske ængstelse.  
 Allerede i den tyske generalstabs vurderinger inden 1. verdenskrig fremgik det af felttogsplanen, at "til værn af Slesvig-Holsten og Kaiser
 Vilhelm Kanal afmarcherer, i tiden 8-11. mobiliseringsdag, Nordarmeen bestående af IX. Reservekorps og 4. "gemischten" Landwehr
 brigader under kommando af Höherer Landwehrkommandeur 1....."  

 Da krigen på Vestfronten imidlertid krævede alle til rådighed værende styrker, indsattes IX. Reservekorps her, og Sikringsstillingen blev
 overladt til Landwehr og Landsturm.  
 Den militære situation forværredes i 1916, hvor Hindenburg overtager stillingen som chef for den tyske generalstab med Ludendorff som
 nærmeste hjælper. (Erster Generalquartiermeister). 

 Inden indførelsen af den uindskrænkede ubådskrig, der muligt ville tvinge søfartsnationerne Holland og Danmark ind i krigen på engelsk
 side, krævede generalerne Hindenburg og Ludendorff, at flanken mod nord blev effektivt lukket.

  Sikringsstilling Nord, Hindenburg og Ludendorff  Hindenburg (tv) og
 Ludendorff

 Ludendorff i sine erindringer:
 Det var kun med den dybeste beklagelse, at vi ikke kunne udtale os til gunst for den uindskrænkede ubådskrig, da den efter Rigskanslerens mening
 eventuelt kunne medføre krig med Holland og Danmark. Til at beskytte os mod begge stater havde vi  ikke en eneste mand til rådighed. De ville
 være i stand til at rykke ind i Tyskland med deres hære, selv om de ikke er krigsvante, og give os dødsstødet.

Sikringsstilling Nord, Hindenburg
Hindenburg                  
 




 
Sikringsstilling Nord, Ludendorff
         Ludendorff

 Der var nu ingen fare. Den danske sikringsstyrke var nedbragt fra 57.000 i 1914 til nu 33.000, og planerne for styrkerne i Jylland var
 udpræget defensive. Det fortrukne plan var en udvigende kamp mod et Limfjordsforsvar, hvilket jo ikke kunne siges at  true hverken Berlin
 eller Tyskland. Men de to tyske militære chefer gjorde dansk forsvar til en trussel, og krævede et fast nordforsvar.

 Første gang en egentlig stilling nævnes, er en skrivelse fra OKK (Oberkommando der Küstenverteidigung) til Hochseekommando
  (2. sep. 1916) hvor en stilling med Sikringsstillingens placering er forudset. Man har således beskæftiget sig med tingene, da admiral-
 staben 16. sep. 1916 modtager telegram fra Ludendorff med ordre om at igangsætte etablering af en "Stellung in Gerippe" (delvis
 udbygget stilling) i linien Hoptrup - Toftlund - Skærbæk.
 18. sep. meddeler General Malachowski fra OKK, at man allerede var i gang med at etablere en stilling mellem Genner Fjord og Rømø.
 Man havde dog kun 5 landsturmbattailone ved grænsen (Kongeåen) men at man var i færd med at opstille to divisioner der i givet fald
 også kunne fremskydes til grænsen.

 I september 1916 får den stedfortrædende generalkommando for 9. armekorps ordre til at etablere Sikringsstilling Nord efter de planer
 der har ligget klar længe, og  10. og 17. september ankommer de første pionertropper til Sønderjylland.
 Vi ved, at der i tilfælde af en Hollandsk krigserklæring var holdt to armégruppekommandoer og 9½ infanteridivisioner i reserve.
 I tilfælde af dansk angreb ville man forblive i defensiven, og havde hertil afsat en generalkommando og to divisionsstabe samt 6 blandede (gemischte) brigader.
 Men hvilke styrker der skulle have besat selve sikringsstillingen vides stadig ikke.

 IX reservekorps kunne være et bud i forhold til den første plan, medmindre de var engageret på Vestfronten. Det er et gæt, men man
 kan umuligt forestille sig at Landsturm og Landwehr ville få ansvaret for en trængt nordfront alene. Hvor lang tid mente den tyske
 overkommando at have til rådighed, efter en erkendt landsætning af  engelske styrker i Esbjerg ?