English version  

 
Siderne s
krevet af

 Danmark og den  kolde krig

 Stevnsfortet

 Forsvars-forsøg på Stevns

 HAWK, Højerup

 HAWK,  Stevns  Fort

 NIKE, Sigerslev

 Støtte-funktioner

 Stevnsfortet, museum

 Til Stevns start

 

 Andre kold-krigs sider:

 Bangsbofortet

 Langelandsfortet

 Hjemmværnsdist. 66 historie

 Forside
 

 
























 





















































































































































 

 
Forsvaret på Stevns under Den Kolde Krig
Luftforsvarets støttefunktioner
FSNSIG  Sigerslev, Avedørelejren, ROC Ejbybro Bunker, LAVAC København 

 
Avedørelejren, Raketbataljonen

Ejbybro bunkeren Raket operations centralen

Lavvarslingscentral København
                                                                           

     
 
FSNSIG (Flyvestation Sigerslev)

 
Få hundrede meter nord for FCA lå kasernen Flyvestation Sigerslev.

                              Kasernen.
                 (Click for forstørrelse)
Forsvaret på Stevns. Sigerslev og Flagbanken
 
            Forsvaret på Stevns. Flyvestation Sigerslev
                      Hovedport
Forsvaret på Stevns. Flyvestation Sigerslev, garager og værksted.
        Parkområde og værksted
Forsvaret på Stevns. Flyvestation Sigerslev, belægningsbygninger
            Belægningsbygninger
                Sigerslev FCA i den aktive periode før år 2000        2 billeder af kasernen taget
         fra  HIPAR standpladsen.


 TV: Den aktive periode 
         før  2000
 
                                     TH: Sommeren 2008

 

 
I dag er FCA offentligt rekreativt område. Specielt HIPAR standpladsen er meget søgt af ornitologer  som udsigtstårn. Kasernens
 gamle cafeteria er blevet naturformidlingscenter..

 Selve kasernen var flygtningecenter under Dansk Røde Kors i en årrække. I dag er bygningerne  tomme og til salg.



 
Raket-bataljonens stab, Avedørelejren

 
Staben for raket-bataljonen var stationeret i Avedørelejren i Hvidovre, en gammel kaserne fra Vestvoldens aktive tid. Den blev
 bygget 1911-13. I begyndelsen bibeholdt den navnet fra teltlejren den  afløste, Paradislejren.
 Navnet kom fra den gård, på hvis jorder teltlejren blev anlagt på. Paradisgaarden. Teltlejren, der også var kendt som Den Syd-
 lige Enceintelejr,  var et mudderhul og  alt andet end Paradis.
 
 Staben flyttede til Karup i begyndelsen af 70'erne.

 I dag er lejren ombygget til privat beboelse. Det tidligere garage- og værkstedsområde er købt af Zentropa under navnet
 Filmbyen.
 
                                        Avedørelejrens  hovedport
 
 
 
                   Avedørelejren.
                   Det gule felt er kasernen før de nye boliger.
                   Det røde felt var garager og værksteder.
Avedørelejren
 



Raket Operations Centralen, Ejbybro.

 Den centrale ledelse af raketforsvaret af København var placeret i Ejbybrobunkeren i Rødovre.
 Bunkeren er bygget i perioden 1952-1954 og lå på  den gamle Vestvolds arealer.  Anlægget omfattede to etager, en i niveau
 og en i kælderplan.  Bunkeren er bygget ind i volden, hvorfor kun  facaden er delvis synlig. 
 Bunkeren forlades endeligt af forsvaret i 2001.
 
 I den forladte periode blev den bl.a. brugt til opbevaring af den kongelige lommurssamling under restaureringen af Rosenborg 
 Slot. En af efterretningstjenesterne vides også at have benyttet bunkeren i en periode.

 Bunkeren er i 2012 restaureret og omdannet til aktivitetscenter for Vestvolden og den kolde krig. 

  Raketforsvaret Ejbybrobunkeren, grundplan kælder
                        Ejbybrobunkeren grundplan kælder
 


Raketforsvaret Ejbybrobunkeren, grundplan niveau

                                     Grundplan niveau
 
  Raketforsvaret Ejbybrobunkeren, tværsnit
                                              Tværsnit
 
Raketforsvaret Ejbybrobunkeren, tegningsdata
                                          Tegningsdata

 Billeder 2010

      Raketforsvaret Ejbybrobunkeren.
   Bunkerens nordøstlige hjørne
 
                    Ejbybrobunkeren. Porten til området og fortmesterbolg
                                     Hovedporten
 
Indgang til Raketoperationscentralen Ejbybro
        Indgangen til bunkeren
 
Raketoperationscentralen Ejbybro, indgang til bunkeren
        Nedgangen til bunkeren
 
                    Raketoperationscentralen Ejbybro. Indgangen.
                                Skilt ved indgangen

 
Raketoperationscentralen Ejbybro, vagten
         Vagten ved indgangen
                 "Slusevagten"

 

Gangareal. Lokaler på begge sider

 
                    Raketoperationscentralen Ejbybro, operationsrummet

 
Raketoperationscentralen Ejbybro, operarionsrummet
        Situations-rummet
 


 
                                                          Raketoperationscentralen Ejbybro. Tavle i operationsrummet
                                                                   Opdateringstavle
 
Raketoperationscentralen Ejbybro. Sirene i gangareal.
          Sirene i gangareal
                   Raketoperationscentralen Ejbybro, gasfiltrene
                                          Gasfiltre
 
Raketoperationscentralen Ejbybro, generatoren
              Nødgenerator
 

        Et af de større lokaler
 
   
   Ejbybrobunkerens "døsdsattest" er skrevet af
                     S.M. Rylander,
                     seniorsergent
                   Commcenterleder
  da bunkeren forlades 28. september 2001. 

  Den er skrevet på en tavle i gangarealet.
             Tavlen eksisterer stadig.
Raketoperationscentralen Ejbybro, "dødsattesten"
 Seniorsergent S.M.Rylander ved 
 indvielsen af oplevelsescentret 2012

 


 Luftmeldekorpset og lavvarslingscentralerne (LAVAC)

 
I 1934 oprettedes Den Frivillige Luftmeldetjeneste. Efter krigen blev den genetableret som Luftmeldekorpset under hjemme-
 værnet.
 Luftforsvaret i København, og dermed raketforsvaret på Stevns blev støttet af LAVAC København. LAVAC lå i Carlsbergs
 originale kældre fra midten af 18-hundrede tallet.  Lokalerne var fuldt moderne, og forstærket med 1 meter tykt betonloft.
 Allerede før besættelsen var der opsat et tæt net af luftmeldetårne. Disse tårne blev også under den kolde krig grundpillen
 i luftmeldetjenesten baseret på frivillige i Hjemmeværnets Luftmeldekorps.
 Landet var opdelt i 6 lavvarslingsområder, baseret på 96 luftmeldeeskadriller og ca. 400 poster. Disse var i klaser på 3-4 koblet
 på en fælles telefonlinje til LAVAC.
 Posternes opgave var at melde om lavtgående ukendte  eller fjendtlige fly, og de blev betegnet som et supplement til radar.
 Senere skulle de også sende ABC-meldinger.

  Forsvaret på Stevns, Luftmeldepost 1955
      Luftmeldepost 1955
 


 

            Luftmeldepost A1 Nymindegab
 
  Pejlingen i tårnene blev
foretaget med specielle
pejleapparater
Forsvaret på Stevns, Pejleapparat luftmeldekorpset  

 Fra LAVAC gik meldingen via plotterbordet til Flyvevåbnets operationscentraler, hvor der ved siden af det store GSM
 (General Situation Map) hvor radar observationer blev plottet ind, var det såkaldte Rats Table. Her blev "rotterne" dvs. alle de
 lavtgående fly kun luftmeldeposterne kunne se, plottet.

 Da registreringen blev digitaliseret, kom indberetningerne fra LAVAC først via systemet LOLA (Low Level Air Situation) og
 senere med det mere avancerede VERDI (Visual Enhanced RAP (Recognized Air Pictural Display))
 LAVAC blev effektiviteret yderligere, da der blev placeret broadcastcontrollere der havde direkte radioforbindelse til jager-
 flyene, på LAVAC.
 Udover Flyvevåbnet, leverede  LAVAC observationer til  Civilforsvaret, Raketforsvaret og hæren.
 Københavns luftforsvar, herunder raketforsvaret på Stevns, fik meldinger fra LAVAC København  under Carlsberg.

  Forsvaret på Stevns, Kælderindgang tilLAVAC København
                 Kældernedgangen
             
                Plan over kælderen
 

                       Kældergang
 
  Oprindeligt kælderrum på Carlsberg
             Forsvaret på Stevns, indgangen til LAVAC København
               Indgangen til LAVAC
 
Forsvaret på Stevns, O-rummet LAVAC København
                       O-rummet
  Forsvaret på Stevns, O-rummet LAVAC København
                       O-rummet
 
Forsvaret på Stevns, O-rummet LAVAC København
                       O-rummet
 
Forsvaret på Stevns, plottebordet, LAVAC København
                        Plotterbordet
  Forsvaret på Stevns, plottebordet, LAVAC København
                     Plotterbordet
       
                      Plottemateriel
 
       Forsvaret på Stevns,head-set ved  plottebordet, LAVAC København
                Plotterens head-set
         
              Head-set, tilslutninger
 
Forsvaret på Stevns,vagthavendes plads , LAVAC København
                 Vagthjavendes bord
 
      

 
 

 
      

 
Forsvaret på Stevns, krydsfeltet, LAVAC København
                         Krydsfeltet
            Forsvaret på Stevns,el-tavler, LAVAC København
                          Tavler
       Forsvaret på Stevns, nødgenerator, LAVAC København
                      Nødgenerator
Forsvaret på Stevns,nødgenerator, LAVAC København
                     Nødgenerator

 
 
 I 2004 blev luftmeldekorpset nedlagt i forbindelse med Hjemmeværnets tilpasning til det øvrige forsvar.
 

 Tak til Statens Ejendomsselskab Freja for adgang til flyvestation Sigerslev.  

 Tak til Skov- og Naturstyrelsen for adgang til Ejbybrobunkeren