English version  

 
Siderne s
krevet af

 Danmark og den  kolde krig

 Stevnsfortet

 Forsvars-forsøg på Stevns

 HAWK, Højerup

 HAWK,  Stevns  Fort

 NIKE, Sigerslev

 Støtte-funktioner

 Stevnsfortet, museum

 Til Stevns start

 

 Andre kold-krigs sider:

 Bangsbofortet

 Langelandsfortet

 Hjemmværnsdist. 66 historie

 Forside
 

 



 


 


































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































 


Forsvaret på Stevns under Den Kolde Krig
Stevnsfortet
Den Kongelige Danske Marine
 

 

Stevnsfortet

  Danmarks Strategiske Placering 

 
Danmarks placering som "Proppen i Østersøen" var vital for både NATO og Warshawa-pagten gennem den kolde krig. 
 Den eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand. Ingen transport- eller krigsskibe kunne komme genen dansk farvand
 uden enten at  blive enten observeret eller måske endda skudt på. Stevnsfortets primære opgave var at beskytte eventuelle mine-
 udlægninger i den sydlige del af  Øresund og Fakse Bugt

 
 
Fortets bygning

 
Fortet blev bygget fra 1952 til 1953, og i 1954 stod den nærliggende kaserne færdig. Inden bygningen havde der været omfat-
 tende studier af tyske stillinger, bygget  i Danmark under 2. verdenskrig. Endvidere havde man set på et engelsk anlæg i Dover,

 der havde en undergrund der lignede Stevns. 
 

 1. spadestik 7. januar 1952 "Sola" (Stevnsfort)

 Kontreadmiral Eyvind Musaeus Dahl, chef for
 Kystbefæstningen og civilingeniør Gottschalck-
 Andersen, bygningstjenesten.
Stevnsfortet, første spadestik 1952
Foto: Forsvarets biblioteks arkiv.

 
 
Fortet blev bygget af det danske ingeniør-firma Rasmussen & Schiøtz.  1.7 km. tunnel blev boret og sprængt i Stevns undergrund.
 Fortet er placeret for enden af en klint  og byggeriet blev påbegyndt fra hver sin ende, to steder ved  vandkanten. Tunnelerne er
 stadig benævnt rævegange.  Det bortgravede materiale blev smidt i vandet fra disse to gange. Næste morgen var alt materiale  
 væk, takket være den stærke strøm.   
 Den specielle undergrund på Stevns Klint (geologisk kendt som Bryozo-kalk) var særligt velegnet  til formålet. Kalken med de
 indlagte flintelag var meget dæmpende på rystelser, hvorfor eksplosioner fra granater eller flybomber på overfladen ikke havde
 den store effekt 18 meter nede. Dog var personellet ret udsat. En fuldtræffer på fortet med en taktisk atombombe ville medføre
 en trykpåvirkning på ca. 9 G på besætningen.
 
 
Fortets bevæbning
 
Gneisenaus kanoner

 Fortets hovedbevæbning var fire 150 mm kanoner i to kanontårne. Tårnene var forbundet med fortets tunnelsystem.
Oprindeligt
 var kanonerne opsat som mellemskyts på det tyske slagskib Gneisenau af  Scarnhorst klassen.
 

 

 

 

 

 Gneisenau på
 prøvesejlads.
 1939
Stevnsfortet, Gneisenau
 
 
Ved operation Cerberus i 1942, brød Gneisenau sammen med slagskibene Scarnhorst og Prinz  Eugen den engelske blokade i
 Den Engelske Kanal og forskød fra den franske havneby Brest til  tyske havne. Ved denne operation bliver Gneisenau beskadiget
 af en mine. Under reparation på værftet i Kiel tømmer man mod sædvane ikke skibets magasiner  for  ammunition, og under et
 engelsk fly-angreb rammes det forreste tredobbelte 280 mm kanontårn. Hele forskibet ødelægges og 112 omkommer.
 
    
 
Gneisenau's triste skæbne
 
         
            Gneisenaus kanontårne
            Anton og Bruno med de
            seks 280  mm  kanoner.

 
     
         Gneisenaus ødelagte
       tårn "Anton" og fordæk.

 
     
´Kanontårnet "Cãsar" fra Gneisenau
 opsat på Austrått Fort i Norge.
 Rester af tårnet "Bruno"  findes i
 Holland.

 Tårnet "Dora" er forsvundet.
   Stevnsfortet
  Den triste afslutning  for et stolt
  skib.   Gneisenau sænket som
  blokskib i  Gotenhavens
  (Gdynia) havn.

 Gneisenau blev herefter sejlet til Gotenhaven (Gdynia) i Polen for reparation og nye bevæbning i form  af 380 mm kanoner. Dette
 blev dog aldrig ført ud i livet.
 I 1943 udstedte Hitler en befaling (Führerbefehl) om at alle større enheder, fra lette krydsere og op-
 efter, skulle oplægges. Han mente ikke de tjente deres formål.  Efter dette blev artilleriet pillet ud af skibene og anvendt på Atlant-
 volden. De to tårne fra Stevns blev opstillet på Fanø i Batteri Grådyb. (Batteri Gneisenau)  I 1952 blev de to tårne flyttet fra Fanø
 til den nuværende placering på Stevnsfortet.  Gneisenau endte sine dage som blokskib på bunden af havnen i  Gdynia (Goten-
 haven) i 1945.
 

              Stevnsfortet, pjece 1
                                 Pjece No. 1
 
    Stevnsfortet, Pjece 2
                       Pjece No. 2
 
Stevnsfortet, pjece 2
                    Pjece No. 2
 
 
           Bagside af pjece 2
    
 Luge til udkast af brugte hylstre, pjece 1

              Pjece 1 indvendig

  I 1957 blev en 12.7 cm. kanon til skydning med lysgranater opsat. Denne kanon blev i de tidlige 1960'ere erstattet med en 15 cm.
 kanon. Rækkevidde 23 kilometer.
 I en periode havde den ramper for lysraketter monteret på siden af tårnet.  Hvor denne kanon
 kommer fra er uvist, men den er af tysk fabrikat.
Muligt er der tale om en tysk SKC-28, efterladt i et kyst batteri efter besættelsen.
 Kanontypen stod bl.a. i Hesbjerg Batteri ved Gilleleje.

  Stevnsfortet, 15 cm. lyskanon
                  150 mm. lyskanon

 

 
       
 
      
 
         Stevnsfortet, 15 cm. lyskanon bundstykke
 
       Stevnsfortet. Lyskanonens håndmagasin

 Ud over hovedbevæbningen var der to batterier af dobbelte 40 mm luftværnskanoner. Et Nordre  og et søndre batteri. Begge
 bestående af 3 pjecer.  Det var mul
igt at komme til det søndre luftværnsbatteri fra undergrunden, medens man ikke kunne kom-
 me til det Nordre. Om denne ejendommelighed skyldes undergrundens beskaffehed eller økonomi vides ikke. Begge batterier
 blev nedlagt og opskåret på stedet sidst i 1970'erne. Fortet var endvidere bestykket med et antal mobile 20 mm. kanoner.
 Der var opsat to 150 cm lyskastere til belysning af artillerimål. Disse var kun aktive i fortets første ca.
20 aktive år. Fortet havde
 også et antal mobile 40 mm luftværnskanoner. Oprindeligt 8.  Antallet blev dog øget betydeligt
, til 18 pjecer i 1997
 

   40 mm. luftværnskanon
Dobbelt 40 mm. luftværnskanon.
   (Foto fra Langelandsfortet)
 
 Stevnsfortet, mobil 40 mm luftværnskanon          
Mobil 40 mm luftværnskanon på Stevns
 
            De to permanente luftværnsbatterier
          havde hver en 60 cm. lyskaster til
          belysværns ing af luftmål.
            (Foto er ikke fra Stevnsfortet.)
 
60 cm. lyskaster
 
       
  Stevns Fort  40 mm. dobbelt luftværnsbatteri 1977

   Foto fra Stevns: Forsvarets biblioteks arkiv
 
Mobil 20 mm luftværnskanon på Stevns

 Beskrivelse af Kampvognskydning og forsøg med napalm som søforsvar 1975.
 I 1975 udførte en eskadron fra Falsterske Fodregiment skydeøvelser fra klinten med Centurion kampvogne og forskellige andre
 våben. Der blev også udført forsøg med brug af napalm som flydespærring. Den var udlagt i et antal udrangerede 600 liters drop-
 tanke fra flyvevåbnet.
 

 Overfladen.

 Der var ikke meget af fortet synligt på overfladen.  Nogle ventilationstårne, nogle gasfiltre, kanonerne og nogle stande for pejle-
 apparater.  Disse brugtes til manuel beregning af afstand og kurs på skibe. Der kunne også anbringes en afstandsmåler i denne
 stand.
 
  Stevnsfortet. Ventilationstårne
         Gasfiltre og ventilation, nord

Stevnsfortet, ventilationstårne og gasfiltre

 
Stevnsfortet, lyslederposten
                      Lyslederpost
                          Stevnsfortet, lejder til ildlederkontrol
                        Udv. Lejder til ildleder kontrol
 
Stevnsfortet, periskop til ildlederkontrol 1
     Periskop til Ildlederkontrol No. 1
 

Stevnsfortet, ildlederkontrolpost 1
              Ildlederkontrolpost 1
 

 
         Gasfiltre og ventilation, syd

          Helikopterlandingspladsen

    Dæksel over ildlederperiskop, syd

 Der var to permanente luftværnsbatterier i forbindelse. Et nordligt og et sydligt. Det sydlige var forbundet med fortet via en gang og
 beskrives i forbindelse med fortets tunnelsystem.
 Det nordlige luftværnsbatteri er mere traditionelt med adgang fra terræn. Det blev tildækket da forsvaret forlod området og befinder
 sig på privat grund.

 
                   Batteri-området
 

               Rest af skytsstandplads
 

                   Rest af batteriet
 
 
                  Ildlederstandplads

                  Nærsikringsstilling

                  Nødluge fra batteriet


 
Radiobunker (bunker 18)

               Vest for lyskanonen lå radio-
               bunkeren.  Den var benævnt
               som bunker 18.
               Dens eksistens er ikke særlig  kendt.
Stevnsfortet. Indgang til  radiobunker (bunker 18)
 
Stevnsfortet. Radiobunker (Bunker 18)
 
                   Stevnsfortet, radiobunker (bunker 18) indvendig Stevnsfortet. Gangen i radiobunker (Bunker 18) Stevnsfortet, rum i radiobunker (bunker 18)


 
Ildlederkontrolposten
 
 
Ildledelsen stod i forbindelse med nedgangsbunkeren ved trappen til undergrunden.

           
     Tegning: Tom Wismann
     efter  Stevnsfortets
     originaltegning 1998            
                 
Stevnsfortet. Indlederkontrol
    Ildlederkontrolposten
 Foto: Tom Wismann 1998

 


Stevnsfortet, ildlederkontrolposten

 Ildlederkontrolposten i dag
 set fra trappen i nedgangs-
 bunkeren



 
    
  Stevnsfortet. Trappe til ildlederkontrol
      Trappe til ildlederpost





 
                    Stevnsfortet. Ildlederkontrol Stevnsfortet. Ildlederkontrol Stevnsfortet, ildlederkontrollen

 Indgangen (nedgangsbunkeren)

 Den eneste vej ned i undergrund og tunneler var gennem nedgangsbunkeren i den nordlige ende.  Her var der tre flankerings-
 konstruktionenr til nærforsvaret. Inde i bunkeren er der to adgangsmuligheder til undergrunden - en trappe og en elevator.  
 Endvidere
var der herfra indgang til ildlederposten for pjece nr. 1
 

 
 
   Stevnsfortet. Nedgangsbunkeren
                Nedgangsbunkeren
Øverst anes periskopet til ildlederposten.
 
Stevnsfortet. Indgangen
    Den eneste indgang til anlægget.
 
                

 


 

Tegning: Tom  Wisman efter Stevnsfortets
original 1997     (Click for forstørrelse)
 
                                    Stevnsfortet. Elevatoren til undergrunden
                                                               Elevator (3)
    Stevnsfortet. Trappen til undergrunden
 Trappen til undergrunden (6)

 Undergrunden og faciliteterne

 For foden af trappen er der to indgange.
 En normal og en gennem et ABC-rensepunkt. Denne gas-sluse med renseudstyr forhindrede kemiske kampstoffer i at blive
 bragt ind i tunnelsystemet fra overfladen. Det var også her muligt at behandle personel, der var blevet forurenet af kemiske
 eller nucleare  kampstoffer. Afvaskning, rent tøj og evt. behandling.

     Stevnsfortet. Indgangen
   Gasslusen og baderum ligefor og den
        almindelige indgang til venstre


   

  Brusebad og afvaskning
 var helt centralt i behand-
 ling af ABC-ramt personel

 
   
                        Gas-filtre.                                    Tilsvarende gasfiltre i
                  Foto: Tom Wismann 1998                          Ejbybrobunkeren 2010
               I fortets nordlige del under
               nedgangs bunkeren var
               indrettet magasiner til
               forskellige forsyninger.
Stevnsfortet. Magasingangene Stevnsfortet. Magasinerne

 Stevnsfortet var et søfort, og det sætter sit præg.  Gangene i undergrunden var opkaldt efter gamle søhelte. Senere fik de dog
 mindre romantiske  betegnelser efter NATO standard . De gamle navne blev dog hængende.

    Ivar Huitfeldt Gade
    Ivar Huitfeldt (1865-1710)
    Øverstkommanderende i
    den Danske Flåde,

    Dræbt 1710 i et slag i
    Køge Bugt.  
Stevnsfortet. Navne på rævegangene

 


         Olfert Ficher Gade.
         Olfert Ficher ( 1747-1829)
 
        Dansk admiral.

         Ledede forsvaret af København
 
        mod den engelske flåde under
 
        Admiral Horatio Nelson in 1801.

 

 Tunnelerne blev boret og sprængt fra søsiden, søndre og nordre tunnel. Også kaldet rævegang Nord og Syd. Det udgravede
 materiale blev blot smidt i vandet, hvor den stærke strøm sørgede for borttransport  til næste dag.

                             Stevnsfortet. Udgang til havet
      Ståldør mod sø-siden.                  
 
Stevnsfortet, rævegangens udmunding ved havet  
          Rævegang nord     
 

            Rævegang syd.
 

  Begge tunnel-ender (Rævegange)  var beskyttet af kraftige ståldøre og en flankeposition inde i  tunnelgangen.    

                                                                                   

Stevnsfortet. Nærforsvar ved rævegangens udmunding


 
                  Flankerings-
             konstruktionerne
              for enden af de
               to rævegange.

 
 

 Hoved-tunnelen havde et buet forløb med svære panserdøre isat. Adskillelsen lå ca. på midten og adskilte de to artillerisektioner.
 Forløbet var lavet for at begrænse risikoen for ildspredning samt standse en eventuel indtrængende fjende midtvejs.           

    De tunge panserdøre er enten taget fra
    gamle tyske anlæg eller lavet på Flådens
    værft på Holmen.
    At de er tyske er mest sandsynligt.
Stevnsfortet. Ståldør midt i tunnelssytemet

 På alle steder hvor tunneler krydsede hovedtunnelen har der lavet buler i væggenes kalk.  Det var for at forhindre  ildspredning fra
 sidetunnelen til hovedtunnelen. 

                  Fra tunnelsystemet var  der
                  adgang til betonbrønde til
                  radarantenner. Disse kunne
                  lukkes foroven med et 5 cm
                  panserdæksel.
Stevnsfortet. Lejder til radarantenne
 
                 I tilfælde af sammenstyrtninger
                 eller svækkelse af loft og vægge,
                 var der oplag af havaritømmer i 
                 tunnelerne.
                 Havaritømmer er et maritimt
                 udtryk for tømmer til under-
                 støttelse.

 
Stevnsfortet, havaritømmer i undergrunden  Stevnsfortet. Havaritømmer

 For at holde tunnelsystemet kørende med varme, ventilation og nødstrøm var der behov for store mængder maskineri. Dette fand-
 tes i to maskincentraler. En i den nordlige, og en i den sydlige ende.

               Maskincentral.
              Tegning: Tom Wismann efter
              Stevnsfortets original 1998.
              Click for forsørrelse

 
Stevnsfortet. Maskincentralen 
             Maskincentralen
 
Nord
               Stevnsfortet, nødgenerator
                        Nødgenerator, 8 cylindre
 

 
                        Stevnsfortet, dieselmotor til generator
                                           Nødgenerator
                  Stevnsfortet. Boiler
                          
Boiler i hovedtunnel         
                           
                            
 
              Stevnsfortet. Køle-element                         Kølekomponent 
 

                  Stevnsfortet. Vandrør i undergrunden. 
  Der var meget til- og afgangsvand i
  tunnelerne
                  
                     

 Til hver pjece var den et ammunitionsmagasin med elevator til kanontårnet.

           Stevnsfortet. Granatmagasin Nord
                     Granat-magasin nord

 
   Stevnsfortet. Ladningsmagasin Nord
             Ladnings magasin nord

 
 Stevnsfortet. Ammunitionselevator Nord
Ammunitions-elevator
nord (styrbords kanon)

 
                                          
                                       
Stevnsfortet. Kompressor til pjece 1
Kompressor til Pjece 1
          
Stevnsfortet. Tryklufttanke pjece 1
Tanke til trykluft
 
                         Stevnsfortet, ammunitionselevator pjece 2
                                    Pjece 2 (syd)
                                      Bagbords
                             ammunitionselevator
Stevnsfortet. Ammunitionselevator pjece 2
           Pjece 2 (syd)
             Styrbords 
    ammunitionselevator
Stevnsfortet. Rum til detonatorer
                          Pjece 2 (syd)
        Ammunitionsmagasin med rum til
                           detonatorer

  Nedsænkningshullet
 
 
Meget at det tunge materie var for stort til at blive transporteret på plads genne den normale  indgang eller elevatoren.
 Der blev lavet en stor nedsænkningsskakt i fortets sydlige del, hvor materiellet kunne sænkes ned  med kran.  Hullet blev senere
 ukket med en panserplade.

            Stevnsfortet, nedsænkningshullet
   Indgang tilnedsænkningshullet fra hovedgangen
Stevnsfortet. Dør til nedsænkningshullet
 
Stevnsfortet. Nedsænkningshullet
          Nedsænkningshullets dække
 
   Nedsænkningshullet på overfladen
 


Hvis fortet skulle aktiveres, skulle adskillige hundrede mennesker bo her, 20 meter under jorden i måneder.  Der var ikke køkken-
 faciliteter til så mange, så de har skullet leve af standardrationer.  I fredstid blev de bespist på den nærliggende kaserne.  Andre
 faciliteter i undergrunden var også temmelig primitive.

                                             Drikkevandpost  i
            hovedtunnellen. 
            (syd)
Stevnsfortet. Drikkevandspost i rævegang
 
       Urinal i hovedtunnelen.
       Fortet var ikke bygget
       til kvinder i forsvaret.
      (syd)
      Stevnsfortet. Urinal i rævegang
 
     Det var flådens fort, og
     underbringelse skete i
     køjer.
     Her lokale til pjece-
     besætning. 36  pladser
     samt 10 for befalings-
     mænd bagerst
.
 
 Stevnsfortet. Belægning for artilleribesætning.
 
            På grund af den
            begrænsede plads
            kunne også fortets
            hovedtunnel bruges
            til underbringelse
.
Stevnsfortet. Ekstra belægning i rævegang 

  Det oprindelige operationsrum. (Syd)  

 I den sydlige ende af fortet blev operations rummet indrettet sammen med artillericentralen.  Det blev flyttet til det tidligere hospital i
 fortets nordlige del ved moderniseringen i 1982-84.

         Kort over O-rumskomplekset 

        
              Tegning:Tom Wismann 1997

    
Stevnsfortet. Det oprindelige O-rum
 Det gamle O-rum. Plotterbordet i midten
 står i dag  på  museet på Langelands-
 fortet.
       
                                      Foto: Tom Wismann 1998




 
Stevnsfortet. Gang til det gamle operationsrum
    Del af det gamle Operationsrum 
    kompleks.  De tre døre er 7-8-9 på
    tegningen over komplekset.  For
    enden ses døren til  kommmando-
    kontoret. 


 

 

 
 Det fonetiske alfabet hænger
 stadig på væggen i telefon-
                centralen

 
Stevnsfortet, O-rummet 2008. Plotterbordets placering.
             O-rummet 2008.
     Plotterbordets placering
                 ses stadig
 
Stevnsfortet, operationsrummets plotterbord         Plotterbordet der i dag står på
                   Langelandsfortet.
Stevnsfortet. Indgangs-sluse til O-rummet       Indgangssluse i O-rummet
 

 Der var to permanente 40 mm antiluftskytsbatteri på fortområdets henholdsvis nordlige og sydlige del. Det sydlige batteri var for-
 bundet med tunnelssytemet.

                    Stevnsfortet. Tunnel mod 40 mm. luftværnsbatteri
                          Tunnel mod 40 mm batteri
                    Ammunitions magasinet til venstre
        Stevnsfortet. Dør til gangen til det sydlige luftværnsbatteri
                  Ståldør til tunnelen
 
Stevnsfortet. Gangen til det sydlige 40 mm. luftværnsbatteri
     Tunnelen til 40 mm batteri
                      Stevnsfortet. Eltavle til det sydlige luftværnsbatteri
                           Eltavler under batteriet
 
        Stevnsfortet. Lejder til 40 mm. luftværnsbatteri
                 Lejderen til batteriet
 


Stevnsfortet, lejder til 40 mm. luftværnsbatteri
           Lejder til batteriet nedefra
 
 
             Lejder fra fortet oppefra
 
       
           Ståldør i luftværnsbatteriet
 

    Mandskabsrum i luftværnsbatteriet
 
 
                    Rum i batteriet
 

                Nedgang til batteriet
 

                 Trappen til batteriet
 
 
     Rester af søndre luftværnsbatteri

 

      Rester af søndre luftværnsbatteri

 
 Artilleri Centralen

 Artilleriecentralen var en del af det oprindelige operations rum. Her blev målene plottet og skud-data  udregnet. Det var før com-
 puterens tid, og der var tale om både store  og komplicerede maskiner. Der skulle både  regnes med målets hastighed, vind-
 retning og hastighed, lufttryk og granatens flyvetid over en afstand på op til 23 km.  Disse data blev indstillet på de små sorte hjul
 ved maskinens overkant.

 Fotogalleri fra artilleri-centralen

 
   
 
       

 Operationsrummet.

 Operationsrummet var den sidste aktive del af fortet.  Oprindeligt var det indrettet i den sydlige del, men efter en ombygning
 og modernisering i 1982-84, blev det flyttet til det tidligere hospital (se nedenfor) i den nordige del af fortet.
 Flåderadioen og Sundets Marinedistrikt var placeret her til fortet lukkede.

           Stevnsfortet. Det nye O-rum og flåderadioen. Stevnsfortet, O-rummet   Stevnsfortet. O-rum og flåderadio

 Fortets hospital.
 
Fra begyndelsen havde fortet sit eget hospital med to operationsstuer. Det havde en modtageafdeling med 18 senge og
 en egentlig hospitalsafdeling med 36 senge. I tilfælde af svære skader, kunne hospitalet råde over 80 senge i gangene i
 fortets nordlige del. Det havde også et mors-rum med 6 pladser.  Man havde Røntgen, og der var lagre af både medicin og
 forbindsstoffer. Der var ingen blodbank, men personellets blodtyper var kendt. Hospitalet var i stand til at behandle svære
 brandskader, i tilfælde af angreb med napalm, fosfor eller atomvåben.  
 Der var endvidere et kapel, i to mindre lokaler hvor dræbte soldater kunne henstå til de kunne udleveret til familierne eller
 der kunne foretages en nød-begravelse på fortets område.
 Hospitalet blev nedlagt under en ombygning i perioden 1982-84

 

                       
                                           Operationsstue         
                                                       Fotos: Thorsten Linde 1979
                                      
                                             

                         Hospitalet
 
 Fredstids-kasernen
 
Det var ikke meningen at der skulle være andre end det højest nødvendige personel i fortet  i fredstid. På den anden side af
 Korsnæbvej lå fredstidskasernen. I dag er det en lukket institution.
 
                                                      Fredstidskasernen.

 

 
 
Stevnsfortet. Vagten til fredstidskasernen
   Hovedporten set  fra  vejen til fortet
 
Stevnsfortet. Fredstidskasernen
                   Tidligere belægningsbygning
 
 
 
Mulige svagheder ved fortet.

 
Der var ikke et tilstrækkeligt antal toiletter til 2-300 mand. I betragtning af at de kunne risikere at skulle være der både uger
 og måneder, kunne diverse sygdomme true fortet. Fortet havde andre forsyninger til 3 måneder.
 Garderhøjfortet i Lyngby fra begyndelsen af det tyvende århundrede havde samme mangel, hvilket efter opførelsen var til
 megen diskussion blandt de sagkyndige  Europa.

 Der var kun en brandhane. Den var placeret ned nedgangsbunkeren. Det var næppe tilstrækkeligt ved større skader eller
 eksplosioner i egne magasiner.
 
 Der var ikke tilstrækkelige køkkenfaciliteter. Dette kunne både gå ud over moralen og den sanitære situation ved længere
 ophold, specielt henset til de få toiletter. Fortet var forsynet til at klare sig 3 måneder uden hjælp udefra.
 


    
Grundplan over undergrunden ca. 1956
    
  Stevnsfortet. Tegning over anlægget
                                                                                                                                                      Tegning: Tom Wismann