English version
  

 
Siderne s
krevet af

 Danmark og den  kolde krig

 Stevnsfortet

 Forsvars-forsøg på Stevns

 HAWK, Højerup

 HAWK,  Stevns  Fort

 NIKE, Sigerslev

 Støtte-funktioner

 Stevnsfortet, museum

 Til Stevns start

 

 Andre kold-krigs anlæg:

 Bangsbofortet

 Langelandsfortet

 Hjemmværnsdist. 66 historie

 Forside
 

 

 
























































































 

 

 


Forsvaret på Stevns under Den Kolde Krig

 

Truslen mod Danmark Baggrunden for Stevns Fortet og raketforsvaret på Stevns

  

 Danmarks strategiske position.

 Danmarks position som "proppen i Østersøen" var, om ikke vital, så uendelig vigtig for NATO under den kolde krig. Den eneste vej ud
 af Østersøen var gennem dansk farvand.
Ingen fragt- eller krigsskibe var i stand til at passere de danske træder uden af blive observeret
 eller, i værste fald skudt på.

               Den eneste vej fra Østersøen til Nordsøen gik
               gennem de tre smalle stræder Øresund, Store-
               bælt og Lillebælt
.
 
                                      

  

 På grund af denne strategisk vigtige placering var Danmark et oplagt mål for Warshawapagten.  
 
I følge planer der allerede var kendt den gang og de planer der er blevet kendt efter Sovjetblokkens sammenbrud, skulle Østtyske og
 Polske tropper foretage landgang i Fakse Bugt og rykke frem over Sjælland. Samtidig skulle store panserstyrker rykke frem gennem
 Vesttyskland og bl.a. gå nordpå op gennem Jylland.

 Angrebet på Danmark skulle foregå på krigens 5-9. dag. I løbet af dette angreb var der også planer om brug af taktiske atomvåben.
 Et mod Esbjerg, der var modtagehavn for NATO's såkaldte brandkorps, og et mod Roskilde. Sidstnævnte formentlig for at vise rege-
 ringen og forsvaret at der både var evne og vilje til at bruge kernevåben og fremskynde en overgivelse.

 Danmark forsøgte forgævet at få NATO til at betale bygningen af fortet. Dette ønskede man imidlertid ikke, idet man mente tiden var
 løbet fra de faste fortet og var mere stemt for et mobilt forsvar.
 Danmark mente ikke at have råd til den store mængde udstyr og vedligeholdelsesmandskab dette krævede, og opførte herefter
 selv Stevnsfortet.

 Det har efterfølgende vist sig at NATO dybest set havde afskrevet Danmark, der som et angrebs højre flanke ville blive angrebet hurtigt
 og målrettet. Nato betragtede vore mange fjorde og vige som umuligt at forsvare, hvor man baserede sig på en spærring af Kattegat
 i linien Hanstholm / Kristiansand.
 NATOs mål med dette var at spærre den sovjettiske baltiske flåde inde i Østersøen og Kattegat. 

 

                         Kort fra en polsk øvelse i 1954. Kortet
                         illustrerer en amfibie-operation mod
                         Sjælland, Bornholm og det sydlige
                         Sverige.

                         Det interessante ved denne øvelse er
                         Sverige. Som erklæret neutral ville
                         et scenarie so vist, tvinge Sverige
                         ind i en eventuel konflikt, enten for at
                         forsvare sin neutralitet eller på Nato's
                         side.
  
 

Danmark under den kolde krig. Polsk kort til øvelse 1954
 

             Situationen


 
Kernevåben er nævnt som en mulighed mod Langelandsfortet. Kernevåben mod Stevns var ikke så attraktivt, idet dette ville ind-
 hylle eget aktionsområde i en atom-sky.
De atomvåben der var tænkt anvendt mod dansk område var stærkt overdimentionerede.
 Først efter atomulykken i Chernobyl reduceredes styrken at de våben der var tænkt anvendt.
 
 
Danmark havde atomvåben lagret umiddelbart syd for grænsen, men det er spørgsmålet om man havde tid til at opnå amerikansk ac-
 cept til brugen af dem og derefter få dem bragt ud til artillerienhederne samt missil-forsvaret.

 For at sikre eventuelle mineudlægninger samt de danske stræder i almindelighed, blev der bygget to forter i begyndelsen af 50'erne.
 Stevns Fortet og Langelandsfortet. Sammen med Bangsbro ved Frederikshavn, en tysk stilling fra 2. verdenskrig, var det muligt at
 kontrollere gennemsejlingen.

 
Våben, der blandt andre, forventedes anvendt af Warshawa-pagten:
 

                  Danmark under den kolde krig. Tupolev TU-26 Backfire
                                 TU-26 backfire
 
Danmark under den kolde krig. MIG 26 FLOGGER D
          MIG-27 Flogger D
Danmark under den kolde krig. HIND Kamphelikopter
                        Hind
 
  Danmark under den kolde krig. T72 med reaktivt panser
        T-72 m. reaktivt panser
 
T-72
                           T-72
 
ZSU-23
                      ZSU-23

 
  BMP 1
                       BMP I
 
Forsvaret på stevns. BMP 1
                          BMP I
 
DANA VZOR 77 Howitz
        DANA VZOR 77 haubits
 
  Forsvaret på Stevns. OT 90
                          OT 90
 
Forsvaret på Stevns. BRDM 2 antitank
                  BRDM 2 antitank
 
PRAGA M/53-59 Lizard antiluftskyts
        PRAGA_M_53_59_LIZARD
 
                
                                Landsætningsfartøj
                                          
Forsvaret på Stevns. Sovjettisk luftpudefartøj
                  Luftpudefartøj
          
Danmark under den kolde krig. Missil-krydser af Sverdlov-klassen
               Sverdlov-klassen

 Der er ingen tvivl om, at en konflikt mellem Warshawa-pagten og NATO ville have kostet Danmark meget dyrt.

 Moskva så med stor alvor på udviklingen i Danmark, og generalsekretær Bulganin sendte i 1957 følgende brev (trussel) til den danske
 regering efter vedtagelse af at opstille NIKE raketsystemer. Den Norske regering fik i øvrigt en stort set enslydende:
 

  "Sovjetregeringen nærer langt fra noget ønske om at male i stærke
 farver, men tillad mig at sige Dem uden omsvøb, at Danmark ved
 at lade sig inddrage i militære forberedelser fra visse magters side
 udsætter sig for en meget alvorlig og uforsvarlig risiko. (...) Og de
 moderne våbens ødelæggelseskraft er så betydelig, at det for lande
 med territorium af størrelse som Danmark i tilfælde af en atomkrig
 ville være ensbetydende med selvmord, hvis der var givet fremmede
 stater mulighed for oprettelse af baser. Det er ikke vanskeligt at
 forestille sig, hvad det ville betyde for Danmark, dersom der
 anvendtes moderne våben imod en angribers baser oprettet på dansk
 territorium. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at minde om, at
 eksplosionen af én brintbombe, som forsøgene har vist, vil kunne
 medføre ødelæggelser på et territorium med en radius af hundreder
 af kilometer. Og begivenhederne ville næppe i dette tilfælde
 indskrænke sig til anvendelse af én sådan bombe."