Luftforsvarets støttefunktioner 2009-2012

FSNSIG (Flyvestation Sigerslev)

Få hundrede meter nord for FCA lå kasernen Flyvestation Sigerslev.

I dag er FCA offentligt rekreativt område. Specielt HIPAR standpladsen er meget søgt af ornitologer  som udsigtstårn. Kasernens gamle cafeteria er blevet naturformidlingscenter..

Selve kasernen var flygtningecenter under Dansk Røde Kors i en årrække. I dag er bygningerne  tomme og til salg.

Raket-bataljonens stab, Avedørelejren

Staben for raket-bataljonen var stationeret i Avedørelejren i Hvidovre, en gammel kaserne fra Vestvoldens aktive tid. Den blev bygget 1911-13. I begyndelsen bibeholdt den navnet fra teltlejren den  afløste, Paradislejren.Navnet kom fra den gård, på hvis jorder teltlejren blev anlagt på. Paradisgaarden.

Teltlejren, der også var kendt som Den Sydlige Enceintelejr,  var et mudderhul og  alt andet end Paradis.

Staben flyttede til Karup i begyndelsen af 70’erne.

I dag er lejren ombygget til privat beboelse. Det tidligere garage- og værkstedsområde er købt af Zentropa under navnet Filmbyen.

Den centrale ledelse af raketforsvaret

Den centrale ledelse af raketforsvaret af København var placeret i Ejbybrobunkeren i Rødovre.
Bunkeren er bygget i perioden 1952-1954 og lå på  den gamle Vestvolds arealer.  Anlægget omfattede to etager, en i niveau og en i kælderplan.
Bunkeren er bygget ind i volden, hvorfor kun  facaden er delvis synlig.

Bunkeren blev endeligt forladt af forsvaret i 2001.

I den tomme periode blev den bl.a. brugt til opbevaring af den kongelige lommurssamling under restaureringen af Rosenborg Slot.
En af efterretningstjenesterne vides også at have benyttet bunkeren i en periode.

Bunkeren er i 2012 restaureret og omdannet til aktivitetscenter for Vestvolden og den kolde krig.

Tegninger over bunkeren

Luftmeldekorpset og lavvarslingscentralerne (LAVAC)

I 1934 oprettedes Den Frivillige Luftmeldetjeneste. Efter krigen blev den genetableret som Luftmeldekorpset under hjemmeværnet.
Luftforsvaret i København, og dermed raketforsvaret på Stevns, blev støttet af LAVAC København. LAVAC lå i Carlsbergs originale kældre fra midten af 18-hundrede tallet.  Lokalerne var fuldt moderne, og forstærket med 1 meter tykt betonloft.

Allerede før besættelsen var der opsat et tæt net af luftmeldetårne. Disse tårne blev også under den kolde krig grundpillen i luftmeldetjenesten baseret på frivillige i Hjemmeværnets Luftmeldekorps.

Landet var opdelt i 6 lavvarslingsområder, baseret på 96 luftmeldeeskadriller og ca. 400 poster. Disse var i klaser på 3-4 koblet på en fælles telefonlinje til LAVAC.

Posternes opgave var at melde om lavtgående ukendte  eller fjendtlige fly, og de blev betegnet som et supplement til radar. Senere skulle de også komme til at sende ABC-meldinger.

Pejlingen i tårnene blev foretaget med specielle pejleapparater. Fra LAVAC gik meldingen via plotterbordet til Flyvevåbnets operationscentraler, hvor der ved siden af det store GSM (General Situation Map) hvor radar observationer blev plottet ind, var det såkaldte Rats Table. Her blev “rotterne” dvs. alle de lavtgående fly kun luftmeldeposterne kunne se, plottet.

Da registreringen blev digitaliseret, kom indberetningerne fra LAVAC først via systemet LOLA (Low Level Air Situation) og senere med det mere avancerede VERDI (Visual Enhanced RAP (Recognized Air Pictural Display))

LAVAC blev effektiviteret yderligere, da der blev placeret broadcastcontrollere der havde direkte radioforbindelse til jagerflyene, på LAVAC.

Udover Flyvevåbnet, leverede  LAVAC observationer til Civilforsvaret, Raketforsvaret og hæren.

Københavns luftforsvar, herunder raketforsvaret på Stevns, fik meldinger fra LAVAC København  under Carlsberg.

Tak til Statens Ejendomsselskab Freja for adgang til flyvestation Sigerslev og tak til Skov- og Naturstyrelsen for adgang til Ejbybrobunkeren.