HAWK Stevnsfortet

HAWK Batteriet på Stevnsfortet
Luftværnsgruppen

Stevnsfort HAWK kort

Lidt HAWK historie.

1952 Udviklingen af HAWK missil systemet begynder. U.S. Army indleder udvikling af et system af medium
range semi-active radar homing surface to air missile.

1954  Northrop får ordren på  launcher, radar og fire control systems. Raytheon får ordren på selve
missilerne.

1956  Første prøveafskydning af HAWK under navnet  XSAM-A-18.

1957  Udviklingen afsluttes. Projektet skifter navn fra XM3 og XM3E1.

1959  Systemet indføres i U.S. Army.

1960  Systemet indføres i US Marine Corps.

Danmark blev i lighed med andre NATO-lande tilbudt fire HAWK missil-batterier som våbenhjælp fra USA som supplement til de fire NIKE missil-batterier der allerede var modtaget.

 

Hawk batterierne placeredes i tilknytning til NIKE systemet De blev stationeret i en ring  om København for at beskytte hovedstaden mod luftangreb.

HAWK på Stevnsfortet

I 1983 blev Eskadrille 541 flyttet fra Middelgrundsfortet til Stevnsfortet. Gradvist skiftede fortet karakter fra kystfort til luftværnsraketbase.

Fra 1989 til 2000 fungerede eskadrille 541 udelukkende som træningseskadrille for hele Luftværnsgruppen. I den periode nåede eskadrillen at uddanne 2800 personer.

I 2000 blev eskadrillen nedlagt og fortet var nu kun kommunikationscenter for flåden.

Der var 6 launch områder (3 Alpha and 3 Bravo) hvor raketterne stod 3 og 3 på hver deres mobile affyringsampe. I launcher området var der 6 launchers (2×3) og en kommando central.

IBCC

IBCC (Improved Battery Control Central). Herfra blev HAWK som fuld- eller halvenhed styret og kontrolleret med taktisk- og data kommunikation til andre HAWK enheder under myndighed af ROC (Raket Operations Center 1966-71) SOC/CRC ( Sector Operation Center/Control and reporting Center

Besætningen bestod af:

1 TCO (Tactical Control  Officer) der var ansvarlig for enhedens luftforsvarsoperationen.
1 TCA (Tactical Control assistant) der assisterede TCO i dennes funktion og herudover betjente IPAR og
IFF og målopdagelse og identification samt modtagelseaf målopdagelses alarmer fra CWAR
operatøren ASO (Azimuth Speed Operator)
2 FCO (Fire Control Operator Alpha og Bravo) der betjente hver sin IHPIR og tre launcher (LCHR) ved
udførelse af engagement af de mål der blev tildelt /udpeget af TCO.

Missil- og afskydningsområdet.

Hawk er et acronym for Homing All the Way Killer.  Styringssytemet kaldes Beam Rider. Missilet styres ved at det tilbagereflekterede radarsignal fra målet der belyses af IHPIR modtages i frontantennen. Styreenheden i missilet beregner herefter træffepunktet og styrer missilet frem til dette punkt hvor sprængladningen detoneres.

HAWK launcher

Missilerne blev afskudt fra en affyringsrampe (launcher). Der kunne være 3 missiler på hver launcher og missilerne blev affyret enkeltvis med minimum 5 sekunder mellem hver.

Når TCO trykkede på FIRE-knappen, aktiveredes den valgte launcher (LCHR) der drejede missilerne i retning af målet og derefter i retning af det beregnede træffepunkt. Så frigjordes missilet, motoren antændtes og missilet forlod LCHR. Hvis målet ændrede kurs, opdaterede raketten selv træffepunktet.

For at lade og vedligeholde batteriets launchers var der et antal loadere og transportere.

HAWK launcher area

Afskydningsområdet bestod af en Fire Section Alpha og en Fire Section Bravo. (Se evt. kortet øverst på siden. Hver sektion kunne opdeles i to selvstændige enheder,  hvor IPCP blev anvendt til den halvdel der anvendte ICWAR som søgeradar.

Hver launcher var på de forberedte sites omkranset af hesteskoformede volde der skule dæmpe tryk og sprængvirkning fra en evt. sprængning af missiler på LCHR.

 

En stor tak til de HAWK-kyndige der har bidraget med for faktuelle oplysninger og rettelser til siden.