Stevnsfortet

Danmarks Strategiske Placering

Danmarks placering som “Proppen i Østersøen” var vital for både NATO og Warshawa-pagten gennem den kolde krig. Den eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand. Ingen transport- eller krigsskibe kunne komme genen dansk farvand uden enten at  blive enten observeret eller måske endda skudt på. Stevnsfortets primære opgave var at beskytte eventuelle mineudlægninger i den sydlige del af  Øresund og Fakse Bugt.

Fortets bygning. 

1. spadestik 7. januar 1952

Fortet (SOLA) blev bygget fra 1952 til 1953, og i 1954 stod den nærliggende kaserne færdig. Inden bygningen havde der været omfattende studier af tyske stillinger, bygget  i Danmark under 2. verdenskrig. Endvidere havde man set på et engelsk anlæg i Dover, der havde en undergrund der lignede Stevns.
Første spadestik blev foretaget af Kontreadmiral Eyvind Musaeus Dahl, chef for Kystbefæstningen og civilingeniør Gottschalck- Andersen fra  bygnings-tjenesten.

Fortets primære bevæbning var to kanontårne med hver to 15 cm. kanoner, der hidrørte fra det tyske slagskib Gneissenau.

Fortet blev bygget af det danske ingeniør-firma Rasmussen & Schiøtz.  1.7 km. tunnel blev boret og sprængt i Stevns undergrund. Det er placeret for enden af en klint  og byggeriet blev påbegyndt fra hver sin ende, to steder ved  vandkanten. Tunnelerne er stadig benævnt rævegange.  Det bortgravede materiale blev smidt i vandet fra disse to gange. Næste morgen var alt materiale væk, takket være den stærke strøm.

Den specielle undergrund på Stevns Klint (geologisk kendt som Bryozo-kalk) var særligt velegnet  til formålet. Kalken med de indlagte flintelag var meget dæmpende på rystelser, hvorfor eksplosioner fra granater eller flybomber på overfladen ikke havde den store effekt 18 meter nede. Dog var personellet ret udsat. En fuldtræffer på fortet med en taktisk atombombe ville medføre en trykpåvirkning på ca. 9 G på besætningen.

Fortets bevæbning

Skyts fra Gneisenau

Pjece 2

Fortets hovedbevæbning var fire 150 mm kanoner i to kanontårne. Tårnene var forbundet med fortets tunnelsystem. Oprindeligt var kanonerne opsat som mellemskyts på det tyske slagskib Gneisenau af  Scarnhorst klassen.

Ved operation Cerberus i 1942, brød Gneisenau sammen med slagskibene Scarnhorst og Prinz  Eugen den engelske blokade i Den Engelske Kanal  og forskød fra den franske havneby Brest til  tyske havne. Ved denne operation bliver Gneisenau beskadiget af en mine. Under reparation på værftet i Kiel tømmer man mod sædvane ikke skibets magasiner  for  ammunition, og under et engelsk fly-angreb rammes det forreste tredobbelte 280 mm kanontårn. Hele forskibet blev ødelagt og 112 mennesker omkom.

Gneisenau på prøvesejlads 1939

Gneisenau blev herefter sejlet til Gotenhaven (Gdynia) i Polen for reparation og nye bevæbning i form  af 380 mm kanoner. Dette blev dog aldrig ført ud i livet. I 1943 udstedte Hitler en befaling (Führerbefehl) om at alle større enheder, fra lette krydsere og opefter, skulle oplægges. Han mente ikke de tjente deres formål.  Efter dette blev artilleriet pillet ud af skibene og anvendt på Atlantvolden.

Gneisenau som blok-skib i Gdybnias havn

Gneisenau endte sine dage som blokskib på bunden af havnen i  Gdynia (Gotenhaven) i 1945.

Cäsar i Norge

Af de store kanontårne er Cæsar bevaret i Austrått Fort ved Ørland i Norge, medens rester af tårnet “Bruno” findes i Holland. Tårnene Anton og Dora” er forsvundet.

 

Batteri Grådyb

De to tårne der kom til Stevns, blev oprindeligt opstillet på Fanø i Batteri Grådyb (Batteri Gneisenau), for i1952 at blive flyttet til den nuværende placering på Stevnsfortet.

Pjece 1

I 1957 blev en 12.7 cm. kanon til skydning med lysgranater opsat. Denne kanon blev i de tidlige 1960’ere erstattet med en 15 cm. kanon. Rækkevidde 23 kilometer. I en periode havde den ramper for lysraketter monteret på siden af tårnet.  Hvor denne kanon kommer fra er uvist, men den er af tysk fabrikat. Muligt er der tale om en tysk SKC-28, efterladt i et kyst batteri efter besættelsen.
Denne kanontype stod bl.a. i Hesbjerg Batteri ved Gilleleje.

Billeder af Stevnsfortets kanoner 2008

Ud over hovedbevæbningen var der to batterier af dobbelte 40 mm luftværnskanoner. Et Nordre  og et søndre batteri. Begge bestående af 3 pjecer.  Det var muligt at komme til det søndre luftværnsbatteri fra undergrunden, medens man ikke kunne komme til det Nordre. Om denne ejendommelighed skyldes undergrundens beskaffehed eller økonomi vides ikke. Begge batterier blev nedlagt og opskåret på stedet sidst i 1970’erne. Fortet var endvidere bestykket med et antal mobile 20 mm. kanoner.

Der var opsat to 150 cm lyskastere til belysning af artillerimål. Disse var kun aktive i fortets første ca. 20 aktive år. Fortet havde også et antal mobile 40 mm luftværnskanoner. Oprindeligt 8.  Antallet blev dog øget betydeligt, til 18 pjecer i 1997

Beskrivelse af Kampvognskydning og forsøg med napalm som søforsvar 1975.

Øvelse med Napalm

I 1975 udførte en eskadron fra Falsterske Fodregiment skydeøvelser fra klinten med Centurion kampvogne og forskellige andre våben.
Der blev også udført forsøg med brug af napalm som flydespærring. Den var udlagt i et antal udrangerede 600 liters droptanke fra flyvevåbnet som blev antændt.

 

Billeder fra øvelser

Overfladen.

Der var ikke meget af fortet synligt på overfladen.  Nogle ventilationstårne, nogle gasfiltre, kanonerne og nogle stande for pejleapparater.  Disse brugtes til manuel beregning af afstand og kurs på skibe. Der kunne også anbringes en afstandsmåler i denne stand.

Ildlederpost udvendig

Der var to permanente luftværnsbatterier i forbindelse. Et nordligt og et sydligt. Det sydlige var forbundet med fortet via en gang og beskrives i forbindelse med fortets tunnelsystem.
Det nordlige luftværnsbatteri er mere traditionelt med adgang fra terræn. Det blev tildækket da forsvaret forlod området og befinder sig på privat grund.

 

Billeder fra overfladen 2008

Radiobunker (bunker 18)

Vest for lyskanonen lå radiobunkeren.  Den var benævnt som bunker 18. Dens eksistens var i lang tid ikke særlig  kendt. og på de første års rundvisninger blev guiderne fjerne i blikket når man spurgte til den.
De er så vidt vides fundet anvendelse for den.

Fotos fra bunker 18 2008

Nedgangen til fortet 

Ildledelsen stod i forbindelse med nedgangsbunkeren ved trappen til undergrunden.

Nedgangsbunker

Den eneste vej ned i undergrund og tunneler var gennem nedgangsbunkeren i den nordlige ende.  Her var der tre flankeringskonstruktionenr til nærforsvaret. Inde i bunkeren er der to adgangsmuligheder til undergrunden – en trappe og en elevator. Endvidere var der herfra indgang til ildlederposten for pjece nr. 1

For foden af trappen er der to indgange.
En normal og en gennem et ABC-rensepunkt. Denne gas-sluse med renseudstyr forhindrede kemiske kampstoffer i at blive bragt ind i tunnelsystemet fra overfladen. Det var også her muligt at behandle personel, der var blevet forurenet af kemiske eller nucleare  kampstoffer. Afvaskning, rent tøj og evt. behandling.

Magasinerne

Stevnsfortet var et søfort, og det sætter sit præg.  Gangene i undergrunden var opkaldt efter gamle søhelte. Senere fik de dog mindre romantiske  betegnelser efter NATO standard . De gamle navne blev dog hængende.

Rævegang ved udmunding

Tunnelerne blev boret og sprængt fra søsiden, søndre og nordre tunnel. Også kaldet rævegang Nord og Syd. Det udgravede materiale blev blot smidt i vandet, hvor den stærke strøm sørgede for borttransport  til næste dag.

Begge tunnel-ender (Rævegange)  var beskyttet af kraftige ståldøre og en flankeposition inde i  tunnelgangen.

Hoved-tunnelen havde et buet forløb med svære ståldøre isat. Adskillelsen lå ca. på midten og adskilte de to artillerisektioner.
Forløbet var lavet for at begrænse risikoen for ildspredning samt standse en eventuel indtrængende fjende midtvejs.

De tunge ståldøre er enten taget fra  gamle tyske anlæg eller lavet på Flådens værft på Holmen.At de er tyske er nok mest sandsynligt.

På alle steder hvor tunneler krydsede hovedtunnelen har der lavet buler i væggenes kalk.  Det var for at forhindre  ildspredning fra sidetunnelen til hovedtunnelen.

Billeder fra de forskellige funktioner i tunnelerne 2008

Lejder til radarantennen

Fra tunnelsystemet var  der adgang til betonbrønde til radarantenner. Disse kunne lukkes foroven med et 5 cm panserdæksel.

I tilfælde af sammenstyrtninger eller svækkelse af loft og vægge, var der på bedste maritime vis oplag af havaritømmer i tunnelerne. Havaritømmer er et maritimt udtryk for tømmer til understøttelse af et svækket skibsskrog.

For at holde tunnelsystemet kørende med varme, ventilation og nødstrøm var der behov for store mængder maskineri. Dette fandtes i to maskincentraler. En i den nordlige, og en i den sydlige ende.

Til hver pjece var der et ammunitionsmagasin med elevator til kanontårnet.

 

Nedsænkningshullet

Døre til nedsænkningshullet

Meget at det tunge materie var for stort til at blive transporteret på plads genne den normale  indgang eller elevatoren. Der blev lavet en stor nedsænkningsskakt i fortets sydlige del, hvor materiellet kunne sænkes ned  med kran.  Hullet blev senere lukket med en panserplade.

Hvis fortet skulle aktiveres, skulle adskillige hundrede mennesker bo her, 20 meter under jorden i måneder.  Der var ikke køkkenfaciliteter til så mange, så de har skullet leve af standardrationer.  I fredstid blev de bespist på den nærliggende kaserne.  Andre faciliteter i undergrunden var også temmelig primitive.

Det var flådens fort, og underbringelse skete i køjer. Her lokale til pjecebesætning. 36  pladser samt 10 for befalingsmænd bagerst.

På grund af den begrænsede plads kunne også fortets hovedtunnel bruges til underbringelse.

Det oprindelige operationsrum. (Syd)

Det nedlagte O-rum

I den sydlige ende af fortet blev operations rummet indrettet sammen med artillericentralen.  Det blev flyttet til det tidligere hospital i fortets nordlige del ved moderniseringen i 1982-84.

Del af det gamle Operationsrum kompleks.  De tre døre er 7-8-9 på tegningen over komplekset.  For enden ses døren til  kommmandokontoret.

Det fonetiske alfabet hænger stadig på væggen i telefoncentralen

Der var to permanente 40 mm antiluftskytsbatteri på fortområdets henholdsvis nordlige og sydlige del. Det sydlige batteri var forbundet med tunnelssytemet.

Operationsrummet.

Operationsrummet var den sidste aktive del af fortet.  Oprindeligt var det indrettet i den sydlige del, men efter en ombygning og modernisering i 1982-84, blev det flyttet til det tidligere hospital (se nedenfor) i den nordige del af fortet.

Flåderadioen og Sundets Marinedistrikt var placeret her til fortet lukkede.

Billeder fra O-rum 2008

Artilleri Centralen

Artilleriberegner

Artilleriecentralen var en del af det oprindelige operations rum. Her blev målene plottet og skud-data  udregnet. Det var før computerens tid, og der var tale om både store  og komplicerede maskiner. Der skulle både  regnes med målets hastighed, vindretning og hastighed, lufttryk og granatens flyvetid over en afstand på op til 23 km.  Disse data blev indstillet på de små sorte hjul ved maskinens overkant.

Billeder fra artillericentralen 2008

 

Fortets hospital.

Operationsstuen i hospitalet

Fra begyndelsen havde fortet sit eget hospital med to operationsstuer. Det havde en modtageafdeling med 18 senge og en egentlig hospitalsafdeling med 36 senge. I tilfælde af svære skader, kunne hospitalet råde over 80 senge i gangene i fortets nordlige del. Det havde også et mors-rum med 6 pladser.  Man havde Røntgen, og der var lagre af både medicin og forbindsstoffer. Der var ingen blodbank, men personellets blodtyper var kendt. Hospitalet var i stand til at behandle svære brandskader, i tilfælde af angreb med napalm, fosfor eller atomvåben.
Der var endvidere et kapel, i to mindre lokaler hvor dræbte soldater kunne henstå til de kunne udleveret til familierne eller der kunne foretages en nød-begravelse på fortets område.

Hospitalet blev nedlagt under en ombygning i perioden 1982-84

Billeder fra de forskellige funktioner i tunnelerne

Fredstidskasernen


Fredstids-kasernen

Det var ikke meningen at der skulle være andre end det højest nødvendige personel i fortet  i fredstid. På den anden side af Korsnæbvej lå fredstidskasernen. I dag er det en lukket institution.