Stormen på Dybbøl 18. april 1864

Bombardementet

Den 18. april kl. 04.00 begyndte det endelige bombardementet.
På nogle få timer faldt næsten 8000 granater over  de danske skanser, skyttegrave og området bag skanserne. Bombardementet fortsatte i 6 timer,  hvorunder forsvarsværkerne blev skudt endeligt i stykker. Mange af de sidste få brugbare kanoner blev ødelagt, og forsvarerne led svære tab.

Der kan intet siges om hvilken tilstand skanserne var i, da stormen sattes ind, men samtidige billeder og beretninger tyder på store ødelæggelser.

Til at forsvare Dybbøl stillingen var der 5000 danske soldater i skanserne, skyttegravene og området bag skanserne. Yderligere varder 6000 i reserve i Sønderborg og på Als. 11.000 kamptrætte og udmattede  danskere imod 37.000 friske og veludrustede Preussere. Udfaldet syntes givet på forhånd.

Stormparallel

Kl. 10 flyttede artilleriilden sig længere frem mod brohovederne ved Alssund, og de preusiske forposter åbnede en voldsom riffelildimod skanserne. Nu løb 12 000 mand fordelt i seks stormkolonner frem mod skanserne på den tyndt besatte danske venstre fløj til lyden af den nykomponerede Düppeler Schanzen Sturm March (hør den nederst på siden), der blev spillet af militærorkestre i de  forreste stormparalleller. Samtidig genoptog det preussiske artilleri beskydningen af brohovederne.

Under angrebet spiler flere militærorkestre i stormparalellerne for at opilne tropperne og overdøve de såredes skrig. Bl.a. spillede de militærkomponisten Piefkes nykomponerede Düppeler Schanzen Sturm Marsch  (mp3)

Oppe fra skanserne mødtes angriberne en sværm af kugler.

I et fortvivlet kapløb med preusserne, forsøgte de danske reserver bag skanserne at nå frem før fjenden.  De preussiske løbegrave var kun 250–300 meter fra skanserne Samme afstand som til de danske barakker bag skanserækken. Flere steder nåede både forsvarere og  angribere skanserne samtidig.

Efter en kort kamp blev danskerne kastet ud af skanserne og derefter drevet tilbage i hårde nærkampe. Et modigt modangreb fra 8. brigade, der lå i reserve ved Alssund,  reddede den danske hær fra at blive tilintetgjort og gjorde det muligt at redde hovedparten af hæren ned til  brohovederne yderst på Sundeved-halvøen.

Dels blev reserven alarmeret for sent og dels sinkede den voldsomme artillerild 8. brigade så meget, at de flere  steder kom for sent til at stoppe angrebet.  Der var nu  kun skansebesætningerne til at forsøge at holde stillingerne.

Skanserne I – III blev forsvaret af 22. regiment.

Skanse I

 

Skanse I lå i en afstand af 550 meter fra stormparallellen og blev hurtigt omringet af de preussiske soldater i første kolonne og tvunget til at  overgive sig. Skansen faldt klokken 10.06.

 

 

Skanse II

Skanse II mødte preussernes anden kolonne med artilleriild, og tvang dem ud til siderne i retning af skyttegravene. Her blev de mødt af en voldsom ild fra danskerne og stoppet eller endda tvunget tilbage. Men nu angreb kolonne et og tre skyttegravene fra siderne eller ryggen. Det første angreb fra syd på skansen blev slået tilbage. Specielt skanse II var under meget heftig beskydning fra de preussiske batterier på Broager. Skansen lå 400 meter fra stormparallellen og faldt klokken 10.10.
I skanse II kæmpede løjtnant Ancher så tappert, at prøjserne efterfølgende rejste en mindesten for ham.

Skanse III

Skanse III forsvaredes af 19 mand, og blev angrebet af en preussisk styrke på 1000 mand.  Stormafstand 270 meter. På trods af  dette, nægtede danskerne at overgive sig.  Tre angreb skulle der til, før Preusserne trængte ind i skansen, men kampen fortsatte  i det indre af skansen og krudtmagasinet, før danskerne endelig overgav sig klokken 10.05. På dette tidspunkt var halvdelen af forsvarerne  døde eller sårede. De preussiske tab i skanse III var så store som 10 officerer og 128 mænd.

 

Skanse IV


Skanse IV
.  Den preussiske fjerde kolonne der skulle angribe skanse IV over 400 meter, blev mødt med så voldsom en ild fra  skansen og området bag den at kolonnen kom i uorden. En del af kolonnen angreb skyttegraven til venstre for skansen og gennembrød den danske stilling. Skansen var nu reelt omringet og faldt  efter en voldsom kamp klokken 10.13.

 

 

Skanse V

Skanse V. Det lykkedes at skyde et par kardæskskud ind i den fremstormede preussiske kolonne som led svære tab. To danske modangreb imod skanse V med to – tre delinger, trængte fjenden tilbage i et stykke tid, før danskerne selv efter hård kamp blev tvunget til at trække sig tilbage. Skansen faldt klokken 10.05.

 

 

Skanse VI

Skanse VI skød seks skud imod den preussiske sjette kolonne medens den rykkede frem skansen. Storm-afstanden var 330 meter. Dette stoppede den imidlertid ikke, og efter kort kamp faldt den klokken 1005. Infanteriet nåede ikke frem i tide til at forsvare den.
Artilleristerne fortsatte deres skydning indtil skansen faldt, og derfor nåede man ikke at fornagle kanonerne, som nu blev vendt imod skyttegravene og skanse VII og VIII.

 

Skanse VII

Skanse VII. Så snart at skydningen blev hørt, rykkede styrker fra 17. Regiment frem for at indtage deres stillinger i skanse VII og VIII. Trods svære tab af den preussiske artilleriild på vejen, ankom de før fjenden og åbnede ild imod dem. Preusserne omgik nu skanse VII og kort efter faldt den.
1.Kompagni forsøgte et modangreb der dog mislykkedes.
2.Kompagni forsøgte endnu et modangreb, men blev omringet og efter en kort bajonet-kamp overgav de sig.

 

8. Brigades modangreb

Den 8. brigades modangreb. Klokken var nu blevet 10.45 og angrebet havde varet 45 minutter. Skanserne
I – VII var faldet og den preussiske fremrykning mod brohovedet, hvor 8. Brigade blev holdt i reserve, fortsatte.
Brigaden havde ikke opdaget at et større angreb var sat ind, og vigtige minutter gik tabt. Kl. 10.30 blev brigaden omsider beordret frem for at generobre skanserne og støtte 1. og 3. Brigade. Ved modangrebets begyndelse gjorde brigaden fremskridt, og de fjendtlige styrker blev kortvarigt trængt  tilbage.
Skansene VIII, IX og X blev forsvaret af 17. regiment. Medens 8. brigades modangreb var undervejs, blev skanse VIII stadigvæk holdt af 5. kompagni.
28 preussiske kanoner lagde en heftig ild over den og to gange forsøgte de preussiske infanterister at storme skansen, og begge gange blev angrebet slået tilbage. Tredje gang lykkedes det og skansen faldt. Tilbage af forsvaret var kun af nogle få mænd.

Skanse IX

Skanse IX blev angrebet af ni fjendtlige kompagnier. Det blev forsvaret at det 6. Kompagni, og kampen endte først da det meste af kompagniet var faldet.

 

 

 

 

Skanse X blev først forladt da ordren til at trække sig tilbage kom, og alle kanonerne nåede at blive fornaglet.

 

 

Tegninger af skanserne

Selvom 8. Brigades modangreb ikke kastede fjenden afgørende, havde det ikke været forgæves. Det  havde kostet store tab, men hjalp resterne af den 1. og 3. Brigade til at slippe tilbage til  brohovedet.

De Preussiske styrker fortsatte deres fremrykning imod de danske positioner ved brohovedet. Men artilleriilden fra den modsatte side af sundet og fra panserskibet Rolf Krake stoppede deres fremrykning, og resterne af den danske styrke trak sig i god orden tilbage til Als hvorefter pontonbroerne over Alssund blev afbrudt. Slaget om Dybbøl var tabt.

Tabene på begge sider havde været svære og vidner om de hårde kampe, ofte mand mod mand med bajonetten.

De danske tab var ca. 700 dræbte, 554 sårede og 3.534 tilfangetagne. i alt et tab på 4834 mand. Mere end halvdelen af kommandørerne som deltog i kampen gik tabt.

En general, (du Plat), en brigade chef, 5 regimentschefer, 8 bataljonschefer, og 36 kompagnichefer blev dræbt, såret eller taget til fange.

De preussiske tab var 1201 dræbte og sårede.