Mysunde 2. februar 1864

Slien ved Mysunde

De preussiske og østrigske styrker indledte krigen i 1864 ved at gå over Ejderen den 1. februar 1864 med en styrke på 57.000 soldater.

Ødelagt bro over Slien

Deres vigtigste opgave var at indtage Dannevirke. I planen indgik et angreb på den fremskudte skansestilling ved Mysunde og dermed sikre overgangen over Slien for at omgå den danske hær i Dannevirkestillingen.
I 1862, kort før 2. slesvigske krigs udbrud i januar 1864, var skanserne ved Dannevirke blevet forstærkede samtidig med opførelsen af skanserne på Dybbøl.

Isning på Slien

Stillingen i Mysunde udgjorde  en del af Dannevirkes østlige fløj og  Generalstaben var helt opmærksom på dette. I forbindelse med befæstningsarbejderne to år forinden havde man bl.a. havde man i  forbindelse med befæstningsarbejder på Dannevirke og Dybbøl i  1862 forsøgt at få penge til nogle forværker foran Mysunde og  Dannevirke, den såkaldte Kokkendorf-stilling.

Dette fik man aldrig. Langt de fleste af midlerne gik til selve Dannevirke hvilket iøvrigt både Dybbøl og Fredericia  led under.

Dansk forpost

Forposterne med de fire skanser ved Mysunde kunne rumme et kompagni, ca. 2500 mand og ca. 20 kanoner. Den 2. februar rykkede det 1. Preussiske Korps med to infanteridivisioner frem mod Kokkendorf på den østlige del af fronten.
Den preussiske styrke er på ca. 10.000 mand med 64 feltkanoner. Planen er at indtage Mysunde, hvor der på Sliens smalleste sted er mulighed for at krydse fjorden og derved omgå Dannevirkestillingen.  Eneste hindring er de 2000 Danskere og deres kanoner i Mysundes skanser.
Da den Preussiske fremrykning erkendes, trækkes forpostkompagnierne ved Kockendorf tilbage
til Mysunde og skanserne.

Da den preussiske øverstkommanderende prins Friedrich Carl opdagede at danskerne havde rømmet Kokkendorf, beordrer han fremrykning mod, og angreb på, Mysunde allerede samme dag.

Angreb på skanse A og B

Da den tyske avantgarde med 3 bataljoner nåede frem, blev de danske kompagnier blev straks heftigt beskudt. Efter en del tab blev kompagnierne beordret tilbage til skanserne. Hvad der først havde lignet en fjendtlig  rekognoscering, viste sig nu at være et regulært angreb på stillingen og byen.
På den højre fløj var det lykkedes et Preussisk kompagni at erobre en løbegrav kun 100 m fra skanse b, og herfra blev mandskabet ved de danske kanoner nu beskudt med kraftig geværild. Også i centrum var Preusserne nået tæt på, kun ca. 200-250 meter fra de skanser.

Ved middagstid var den tyske general v. Mannstein ankommet og havde taget kommandoen over fortroppen. Han beordrede et kraftigt bombardement for at tvinge danskerne ud af fra byen. Til dette havde han dele af 3 regimenter samt en betydelig mængde artilleri.

Kl. 12.45 åbnede Preusserne ild fra en stilling 500 m fra de danske skanser med et 6 punds batteri og et haubitsbatteri . Kort efter ankom reserveartilleriet, der straks blev indsat med 3 stk. 12 punds batterier, 2 haubitsbatterier og 4 forspændte batterier.
Preusserne havde nu indsat ialt 64 stykker skyts – mere end tre gange så mange som på dansk side.

Kaptajn Hertel ved Mysunde

Der udspandt sig en en voldsom artillerikamp, men en ualmindelig tæt tåge tågen umuliggjorde en effektiv ild. Man kunne stort set kun sigte efter fjendens mundingsild. Den kraftige beskydning gav nu danskerne formodning om, at Preusserne gjorde klar til at storme de danske stillinger. I skanserne afventede man 3. Brigade der ved artillerikampens start blevet beordret til Mysunde som forstærkning.

Medens man afventede brigaden, blev to kompagnier trukket ind fra bevogtningen af  kysten nordøst for byen. Herudover var et batteri ankommet til Mysunde ved middagstid og var blevet opstillet på den vestlige bred af Slien. Det kom dog ikke til at deltage i kampen bortset fra nogle få skud.
Under artillerikampen var de danske artillerister under konstant beskydning fra de erobrede løbegrave kun 100-200 meter væk.
Specielt i skanse b led danskerne tab. Et kompagni blev derfor sendt frem for at trænge de Preussiske infanterister tilbage, men blev tvunget tilbage i skanserne af en heftig geværild.

Fra Ornum Mølle, omkring 120 m fra de danske skanser, og fra vejen mod Mysunde trængte flere fjendtlige bataljoner frem imod byen. Under fremrykningen lod fjenden deres artilleri følge efter infanteriet og dermed nærmere de danske stillinger. Dette havde dog kun begrænset virkning. De fleste af granaterne gik på grund af tågen for højt, og kun 3 kanoner i skanse b blev demonteret.
Til gengæld blev størsteparten af Mysunde by sat i brand.

Flere gang så det ud til at fjenden gjorde klar til storm, og blev hver gang udsat for en kraftig kardæsksild imod infanteristerne.
For at hindre fjenden i at trænge igennem til vejen, det mellem skanse a og b førte til overgangsstedet, blev 2 kanoner anbragt så de kunne bestryge vejen. Stort set samtidig mindskedes den fjendtlige ild hen, for helt at opgøre ved fire-tiden. Preusserne havde opgivet at indtage Mysunde og trak sig tilbage.

På begge sider havde tabene været store. De danske tab var i sårede og døde: 9 officerer og 132 underofficerer og menige.
De  Preussiske tab var 12 officerer og 187 underofficerer og menige.

Kampen opfattedes som en sejr og den styrkede moralen iblandt soldaterne der havde kæmpet mod, og afvist, en overlegen styrke. Også blandt befolkningen styrkedes både moralen og tiltroen til Dannevirke. Men den gav måske også et overdrevet billede af evnen til at forsvare stillingen. Derfor virkede tilbagetrækningen fra Dannevirke 4 dage senere ekstra voldsomt, både for hæren, men måske især for den danske befolkning, der havde set Dannevirke som en uindtagelig stilling, der endnu en gang
skulle stå sin prøve imod fjenden fra syd.

Mysunde var sammen med Sankelmark de eneste træfninger der kunne opfattes som danske sejre i krigen. Det var dog sejre der dog kun udskød det uundgåelige. Under angrebet kom den undertallige danske styrke under voldsom beskydning. Angrebet blev afvist af den danske styrke. Vejret var meget usigtbart, enten tåge eller snefog , hvilket gjorde det meget vanskeligt at orientere sig eller ramme præcist med artilleriet. Den dårlige sigtbarhed medfører, at en stor del af den Preussiske artilleriild fejlagtigt ramte byen Mysunde, hvor halvdelen af byens huse nedbrændte.

Bombehus (kugler og JM)

De genopføres kort efter med omfattende hjælp til indbyggerne fra den stedlige godsejer Julie Mylord.
Mange af disse huse bærer hendes initialer “JM” og flere har indmurede kanonkugler i facaden.

 

 

Julie Milords grav på Kosel

 

 

Julie Mylord ligger begravet på Kosel Kirkegård hvor også et stort antal af de faldne fra Mysunde ligger begravet i en umærket fællesgrav.

 

 

 

Billeder fra Mysunde 2012