Militærhistorie

Nyere dansk militærhistorie rummer mange både interessante perioder og spændende bygningsværker.
Samtidig er informationsstømmen så nem og tilgængelig, at mange læser på lektien inden de tager hjemmefra, eller på smartphones og I-pads på selve stedet. 

Dette betyder også at oplevelsen både bliver en helt anden og historien nærværende.
Jeg hører ofte, og oplevede selv som barn, hvordan man vandrede rundt på Dybbøls og Trelleborgs glasklædte bakker uden det blev hverken nærværende og vedkommende. 

Man må i dag godt være undersøgende og udfordrende, også i militærhistorie. Noget der for bare 30 år siden var nærmest uhørt. Det var for krigsliderlige særlinge.
Jeg begyndte selv aktivt at beskæftige mig med militærhistorie i 1985 og husker stadig rullende øjne og sigende blikke når jeg fortalte hvad jeg lavede i en tilsyneladende øde skov eller i Vestvoldens urskov af ukrudt.      

Oplevelserne og historien ligger stadig lige for og venter på at blive oplevet. 

De Slesvigske krige har efterladt en masse interessante historier og spændende steder.
Fredericia, som mest er kendt fra udfaldet i 1849, står i dag flot med sine bastioner og nord for byen ligger stadig flere af de skanser derblev kæmpet om i 1949. Historien fortæller om General Rye og oberst Lunding medens Michaelis kirkegård fortæller om ofrene, der hviler i den store fællesgrav. 
Ryes skanser på Helgenæs fortæller om hvordan Rye herfra ad søvejen undsatte Fredericia nordfra, bistået af Generel de Merza ad søvejen sydfra.
Skansen ved Bustrup, hvorunder over 500 danskere og Slesvig-Holstenske oprørere ligger begravet.
Istedløven på Flenborg Sct. Maria kirkegård med grave fra både 1. og 2. Slesvigske krig.

Fra 1864 har vi mange flere historiske steder.
Gottorp slot, Mysunde, stedet hvor Preusserne gerne ville have sat over for at omringe Dannevirke. Her liggen rester af en af skanserne samt byens bombardementshuse med kanonkugler indmuret.
Dannevirke med den restaurerede skanse XIV, Sankelmark hvor den danske bagtrop kæmpede mod Østrigske husarer, Kongshøj (Königshöhe) med det Østrigske mindesmærke efter kampene om højen.
Dybbøl skanser er et kapitel for sig. Der er stort set intet tilbage, da Preusserne sløjfede dem og byggede nye og større ovenpå. Men historien er tilstede. Det var her det skete, og historien flyver med brede vingeslag.
Fællesgravene og de mange mindesten fortæller deres egen sørgmodige historie. Kirkegårdene i området fortæller også om de mange ofre, specielt Broager, Dybbøl og Sønderborg.

Nordligts på havløen Arnkil på Als kan man se landgangsstederne med deres mindesten og sydpå mod landsbyen Kær de mange gravsteder ved vejkanterne.

22 år senere påbegyndes Københavns befæstning med dens store byggerier.
Den 14 kilometer lange Vestvold med voldgraven og alle den anlæg. De 5 landforter mod nord og forterne og batterierne langs og udfor kysten rundt om København. Herunover kaserne- og fortbygggerierne i København og på Sjælland fra 1912-16 og de få rester af Tunestillingen.
Den løb fra Mosede Batteri ved Køge Bugt til Veddelev ved Roskilde Fjord. 

I Sønderlylland belv Sikringsstilling Nord bygget i perioden 1916-18. Bygget af tyskerne i det der fra 1864 til 1920 var Nordslesvig og dermed tysk. En stilling til forsvar mod et engelsk angreb fra nord, muligt støttet af Danmark. Historien flyver ikke så højt som på Dybbøl, til gengæld er der masser at originale rester af stillingen. Både spor af skyttegrave og pigtråd, men rester af de store sprængte batterier og intakte bunkers anno 1916.
Stort set alle kirkegårdene i den sønderjyske landsdel rummer minder om de over 6000 sønderjyder der faldt i tysk krigstjeneste.

Fra 2 verdenskrig er der talrige steder der vidner og den tyske Atlantvold. Langs hele vestkysten, rundt om skagen og til Frederikshavn findes der større og mindre anlæg. Også andre steder i landet finder vi disse minder. 

De  45 års kolde krig har sat en masse historiske spor.
Masser af danskere har minder om deltagelse som værnepligtige i forsvaret eller som frivillige i Hjemmeværnet medens der var en reel trussel. Sikrede telefoner til nøglepersonel, indmeldinger om biler med CD skilte, udskrivning af privatbiler og børnepasningsordninger hvis både far og mor var i hjemmeværnet og blev alarmeret. 
Og truslen blev holdt ved lige f.eks med Ungarnkrisen i 1956, Cubakrisen i 1962 og indmarschen i tjekkoslovakiet i 1969. Herudover har der sikkert været mange mere eller mindre ukendte kriser i øst/vestforholdet

Masser af større og mindre anlæg stadig eksisterer rundt om i landet vidner om den tid, hvor krig forekom som en sandsynlig mulighed og en reel trussel.

Mange af anlæggene blev lukket eller nedlagt fra 1970 og frem. Enten fordi de var utidssvarende eller fordi der var kommet andre løsninger på de opgaver der skulle løses.
Og samtidigt var interessen for at bevare og fortælle ikke-eksisterende. Som al anden ubehagelig samtidshistorie synes de der oplevede den ikke, den er spændende at rende rundt og fortælle om.
“Vi kender det –  der har vi været”!
Ydermere var det jo bestemt ikke 70’erne eller 80’erne spor sexy at beskæftige sig med militærhistorie.
Man blev nærmest betragtet som krigsliderlig eller i mildeste form lidt mentalt uligevægtig.

Dette har ændret sig. De der oplevede tiden fortæller gerne og de anlæg der ikke endegyldigt er sløjfet bliver om ikke varigt bevaret, så vist frem medens de stadig kan ses. På digitale medier og på guidede ture.
Dette gælder især de nu åbnede kommunale beredskabscentre under skoler og rådhuse,