Københavns Befæstning

Befæstningen var sin tid en af de største storbyfæstninger i Europa.
Det er stadig også et af de bedst  bevarede –  måske i verden.

Københavns nyere befæstning opførtes i perioden 1886 – 1894, en  periode med stor politisk splittelse, stor tvivl om forsvarets ordning og Danmarks udenrigs- og forsvarspolitiske status efter de totale nederlag ved Dybbøl og på Als i 1864. Samtidig var man fra 1880 påbegyndtes modernisering af en række anlæg, ikke mindst kyst og søforterne, omkring  København.
Perioden omkring opførelsen af befæstningen er formentlig det mest dramatiske halve århundrede i nyere dansk historie.  

På opførelsestidspunktet har forterne og volden været en værdig modstander med  deres 15 cm kanoner, mitrallieuser og rekylgeværer. Men udviklingen løb hurtigt fra  befæstning, vold og forter, og allerede omkring århundredeskiftet var både anlæg  og de tildelte våben teknologisk forældet. 
Befæstningen krævede så meget mandskab, at stort set alle sikringsstyrkens ca. 50.000 mand  ved udbruddet af 1. verdenskrig  kun anvendtes til forsvaret af København.
Som følge af dette blev det ved  forsvarsforliget 1909 vedtaget  at opføre Tunestillingen mellem  Køge Bugt og Ros- kilde Fjord, hvilket skete kort efter udbruddet af verdenskrigen. Små betonbygninger i form af huler, gallerier og fugtige skyttegrave afløste pompøse forter og faste batterier.

I 1920 blev Københavns befæstning nedlagt som følge af forsvarsforliget i 1909. 

Vestvolden.info formidler kendskabet til København som fæstningsby i Europas fæstningshistorie. Samtidig sættes befæstningen i relief i forhold til den historiske, militære og teknologiske udvikling i Europa  inden 1. verdenskrig.

En udvikling der endegyldigt afsluttede epoken for de storslåede Europæiske fæstningsbyggerier.