Koldkrigs-anlæg

Danmarks strategiske position.

Sejlruterne

Danmarks position som “proppen i Østersøen” var, om ikke vital, så uendelig vigtig for NATO under den kolde krig. Den eneste vej ud af Østersøen var gennem dansk farvand. Ingen fragt- eller krigsskibe var i stand til at passere de danske træder uden af blive observeret eller, i værste fald skudt på.

På grund af denne strategisk vigtige placering var Danmark et oplagt mål for Warshawapagten.

I følge planer der allerede var kendt den gang og de planer der er blevet kendt efter Sovjetblokkens sammenbrud, skulle Østtyske og Polske tropper foretage landgang i Fakse Bugt og rykke frem over Sjælland. Samtidig skulle store panserstyrker rykke frem gennem Vesttyskland og bl.a. gå nordpå op gennem Jylland.

Angrebet på Danmark skulle foregå på krigens 5-9. dag. I løbet af dette angreb var der også planer om brug af taktiske atomvåben.

Et mod Esbjerg, der var modtagehavn for NATO’s såkaldte brandkorps, og et mod Roskilde. Sidstnævnte formentlig for at vise regeringen og forsvaret at der både var evne og vilje til at bruge kernevåben og fremskynde en overgivelse.

Danmark forsøgte forgævet at få NATO til at betale bygningen af fortet. Dette ønskede man imidlertid ikke, idet man mente tiden var løbet fra de faste fortet og var mere stemt for et mobilt forsvar.

WAPA Kort 1954

Angreb Danmark

Danmark mente ikke at have råd til den store mængde udstyr og vedligeholdelsesmandskab dette krævede, og opførte herefter selv Stevnsfortet.

Det har efterfølgende vist sig at NATO dybest set havde afskrevet Danmark, der som et angrebs højre flanke ville blive angrebet hurtigt og målrettet. Nato betragtede vore mange fjorde og vige som umuligt at forsvare, hvor man baserede

sig på en spærring af Kattegat i linien Hanstholm / Kristiansand.

NATOs mål med dette var at spærre den sovjettiske baltiske flåde inde i Østersøen og Kattegat.

Kernevåben er nævnt som en mulighed mod Langelandsfortet. Kernevåben mod Stevns var ikke så attraktivt, idet dette ville indhylle eget aktionsområde i en atom-sky. De atomvåben der var tænkt anvendt mod dansk område var stærkt overdimentionerede.
Først efter atomulykken i Chernobyl reduceredes styrken at de våben der var tænkt anvendt.

Danmark havde atomvåben lagret umiddelbart syd for grænsen, men det er spørgsmålet om man havde tid til at opnå amerikansk accept til brugen af dem og derefter få dem bragt ud til artillerienhederne samt missil-forsvaret.

For at sikre eventuelle mineudlægninger samt de danske stræder i almindelighed, blev der bygget to forter i begyndelsen af 50’erne.
Stevns Fortet og Langelandsfortet. Sammen med Bangsbro ved Frederikshavn, en tysk stilling fra 2. verdenskrig, var det muligt at kontrollere gennemsejlingen.

Våben, der blandt andre, forventedes anvendt af Warshawa-pagten: